Svar: Søvnmønster - 0 mdr.
Kære mor til to
Tak for dit brev og tillykke med at lillesøster nu er kommet til verden - jeg håber at fødslen gik godt og at I som familie er okay .. :)
Jeres datter er stadig så lille at hun har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed. Når hun ligger i din favn, så mærker hun din varme, din vejrtrækning, hun føler sig omsluttet osv. og det er præcist som da hun lå i din mave. Det er det mest trygge sted hun kan være, fordi det er genkendeligt for hende og har været det de sidste 9 måneder ...
Far kan give det samme, hans varme, nærhed, vejrtrækningen, den rolige lidt dybere stemme osv. kan være rigtig god for jeres datter og det er super vigtigt at far udnytter muligheden for at have jeres datter liggende hos sig, liggende på sin brystkasse. Jo tætter hun er på ham, jo mere hun kan mærke ham, jo mere vil hun falde til ro og jo stærkere vil båndet mellem dem vokse. For det er naturligt vigtigt for at føle bånd til sit barn, at man kan være sammen med sit barn og det er naturligt rigtig dejligt for følelsen af at være "en god far" at man kan trøste og berolige sit barn. Intet er næsten mere vigtigt :)
Det kræver dog at lillepigen ikke er sulten. Det er vigtigt at hun har fået mælk hos dig, evt. har fået en ren ble osv. så hun er helt parat til nærhed med far og naturligt vil kunne falde til ro hos ham - og hun må gerne få en sut, når hun ligger hos far, hvis hun vil have det.
Så prøv om ikke du en gang imellem kan give hende til far, når du har ammet og hun skal sove og så lad hende sove på hans brystkasse. Han skal naturligvis være vågen og opmærksom, når hun ligger der - men hvis far er vågen og bare ligger og nder hende, så vil det være rigtig dejligt for dem begge og hun må godt ligge på maven hos far, netop når han er vågen og opmærksom. Han må ikke selv sove med hende, af hensyn til risikoen for vuggedød ...
Og så tænker jeg også at du skal give dig selv lov til at amme hende i søvn og at du lige nu skal prøve at lægge dig med hende og amme hende i din seng, når hun skal sove og hjælpes til at koble fra og overgive sig til søvnen. Det vil være rigtig godt, hvis du kan ligge ned og amme hende, fordi du også selv får slappet af og det vil være rigtig godt, hvis du kan lade hende falde i søvn netop med brystet, varmen, ...
... mælken og nærheden. Så vil hun sandsynligvis sove bedre. Så tillad dig selv at lægge dig med hende om eftermiddagen, for at få hende til at sove et længere søvnstræk der og lad være med at spekulere over om det på sigt giver dårlige vaner eller andet. Lige nu er det vigtigste at hun er fuldstændig tryg og I skal give jer selv lov til at nyde den lille pige hun er - de bliver hurtigt for store til at vi kan putte med dem som I kan gøre lige nu :)
Det er korrekt at nogle børn lige græder kortvarigt, det vil sige 2 minutter hvor de ligesom lukker "overskuds-energi" ud inden de så falder i søvn og derefter sover godt. Og det er okay. Der er her mere tale om en overtræt gråd end en ulykkelig gråd og det er som sagt kortvarigt og mere en slags "ih altså, mener du virkelig at jeg skal sove nu ... øv-gråd". Og ikke en "hvad sker der, jeg er utryg, bange, ked af det, tag mig op, jeg kan ikke lide at ligge her-gråd". ...
Om hun må sove 6 timer sammenhængende om natten, afhænger af hvordan hun indtager mælk nok i dagtimerne. Hvis det er sådan at hun powernapper om dagen for at få sit mælkebehov dækket og dermed sover kortvarigt for at kunne spise hyppigt nok til at sove længe om natten, så kan det være en udmærket idé at lade hende blive vækket inden du f.eks. selv går i seng. I princippet behøver du ganske givet ikke at vække hende, men kan bare tage hende op, lægge hende til brystet og hun kan så spise godt og få det ekstra måltid, så hun ikke behøver søge det i dagtimerne. Modsat, hvis hun kan spise hver 3 time i løbet af dagen, trives med dette og formår at få sit behov for mælk dækket godt og så derefter kan sove 6 timer om natten, så er det også okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på at hun om dagen bør spise rigtig godt fra et bryst af gangen og det kan være en rigtig god idé at du ammer hende fra et bryst, sørger for at holde hende rigtig godt igang ved brystet her, så hun spiser godt. Og herefter skal du ikke putte hende, men derimod skifte hende, så hun atter vågner lidt op til dåd og herefter lægger du hende så til modsatte bryst. Og først når hun så har spist her, så skal hun puttes og vil være klar til at sove et lidt længere søvntræk ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.