Svar: Flytning igen
Kære lille familie
Det lyder som om at I trives bedst i byen og det har gjort jer klogere og det har lært jer mange ting, at I har forsøgt "livet på landet". Det er jo ærlig snak at sige at det ikke er jer og at I derfor vælger at flytte igen.
Og ja - jeres dreng vil naturligt skulle skifte institution - igen, og ja det er naturligvis hårdt. Men stadig er det vigtigste at hans forældre trives, har det godt og er glade. Og netop når "harmonien og roen sænker sig i det lille hjem", så vil jeres overskud til at tage sig ham og en eventuel reaktion naturligvis også være der. Så hvis han bliver meget ked af det, føler det meget stressende at skulle forholde sig til nye børn og nye voksne, nye regler osv. så vil I være der og være der for ham - og det betyder alt.
Venskaber behøver ikke slutte med det samme og hvis han har en rigtig god ven fra børnehaven, så er der ingen der siger at de to ikke stadig kan holde kontakt. Hvor meget der så på sigt bliver ud af det, må tiden vise, men lad muligheden stå åben. Det kan være dejligt at have en man kan sende et postkort til, når man er ude at rejse, at have en som man en gang ...
... imellem lige mødes med et par timer og leger med - en som er helt uden for den hverdag man normalt har. Og måske vil han have en sådan ven i børnehaven, som ender med at være der længe. Og måske vil det venskab ebbe ud, i takt med at han får nye venner og skaber nye sociale kontakter, bliver ældre osv.
At vente til han skal i skole er der ingen idé i. Der sker så meget i de næste år. Det kan sagtens være at bedste-vennen pludselig flytter, har forældre der skal skilles osv. så det venskab I troede skulle være fra børnehaven og videre i skolen, ja det bliver ikke til noget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I er nødt til at tage udgangspunkt i hvad der vil være bedst for jeres dreng og jeres familie lige nu og det er det I gør. Fremtiden bringer så meget og der vil naturligvis også være en ny og god børnehave, der hvor I flytter hen :)
Og ja - nogle gange er det bedst at man som forældre og bedsteforældre ikke bor tæt dør om dør, men bor længere fra hinanden ... En hård måde at I har opdaget det på, men det kommer I også igennem - vil dog lige sige at det er fuldstændig uacceptabelt med en hund, der flere gange har bidt jeres søn!
Knus herfra og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S