Annonce

Annonce

Svar: Spise- og sovevaner - 10 mdr.


5. januar 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tak for dit brev og tak fordi du tænker på mig og min familie - jo tak, vi havde en rigtig dejlig jul og kom godt ind i det nye år :)

Der kan være flere ting der spiller ind hos jer og måske hjælper det, hvis jeg starter med at sige "det er en periode!" ?

Jeres dreng er i separationsfasen, han kravler, rejser sig ved tingene og øver sig i at være fysisk adskilt mere og mere fra dig om dagen. Han udforsker verden mere og mere på egen hånd. Det betyder at han lige nu også vil opleves mere og mere klyngende og vil virke mere "morsyg", som mange forældre kalder det .. :) Han vil helst være i din favn når I er nogle steder, når I møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende, hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Og om aftenen, når han skal sove. Når der skal falde ro over ham, når han skal sige farvel til dagen og alle oplevelserne, ja så vil dette også vise sig ekstra. Han vil ikke sove, klynger sig til jer, græder, protesterer og har tydeligt brug for at se jer, for at vide at I ikke er forsvundet, han har brug for at vide, at I stadig er der for ham, at I ikke forlader ham. Og dette bliver han kun bekræftet i, når han kan se jer.

Og derfor vil han også søge flasken ekstra, fordi det giver ham jer, det giver ham fysisk kontakt og nærhed og så er mælken det middel der, siden han var ganske lille, har været det mest trygge og genkendelige, det der altid har hjulpet ham, når han skulle finde ro. Natlig uro, med stor motorisk uro, protester mod at skulle sove, behovet for ekstra flaske, fysisk nærhed og kontakt hører således alderen til ...

Det at han oplever flere ting i løbet af dagen, betyder også at han nu begynder at drømme mere og han har en alder lige nu, hvor hans søvn også i sammensætning minder mere og mere om måden du selv sover på, når du sover. Han begynder at have flere perioder med let søvn og dyb søvn og begynder også at have flere perioder med drømme søvn. Og alt hvad han oplever om dagen skal netop bearbejdes i søvne, netop når han drømmer. Det betyder at hans drømmeaktivitet lige nu er stor og han kan godt græde, småklynke, ligge og virre med hovedet osv. som natten, han kan også rejse sig i søvne, stå ved tremmerne, græde osv. men faktisk gøre det mere eller mindre i søvnen - simpelthen fordi han drømmer.

Det bedste du kan gøre her vil ofte være at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen hvor han er. Ikke tage ham for meget op, ikke begynde at give ekstra mælk, ikke begynde at putte sutten i munden på ham hele tiden - men med dine hænder, din ro, hjælpe ham til fysisk og mental ro, hjælpe ham til at sove videre.

Det kan nogle gange hjælpe at tage tremmesengen ind i soveværelset og fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengen sammen med din seng. På den måde kan jeres dreng stadig sove i sin egen seng og du kan så samtidig ligge ved siden af ham, lægge hænderne over på ham, berolige og betrygge og dermed hjælpe ham videre i søvnen med det samme, uden at han når at vågne for meget op og uden at han når at blive for ulykkelig.

Hans rytme om dagen, indtaget af mad osv. spiller naturligt også ind - som du også selv er opmærksom på, og det er rigtig vigtigt at I hjælper ham med at spise, så I sikrer ham mad nok dagen igennem. Jeg vil anbefale at I indfører en godnatgrød, det vil sige en grød som en del af hans putteritual, så du er sikker på at han ...


Annonce

... ikke går sulten i seng og det kan også give ham mæthed nok til at undvære den ene flaske. Han kan få aftensmad kl 18, så kan han komme i bad, lege, blive aktiveret osv. og så få godnatgrød kl 19.30 efterfuldt af en flaske og hvor han så puttes til natten.

Han må godt bibeholde 3 flasker (max 500ml i alt), så han får flaske inden middagslur, aften og sen aften (eller først på natten) og så undvære morgenflasken, hvis det lige nu vil give jer mere ro og bedre søvn. Prøv f.eks. at trappe ud af morgenflasken ved at give ham mindre og mindre, så han tilsidst helt kan undvære.

Det der er er vigtigt er at du lige nu giver ham den nærhed og tryghed han behøver, men holder fast i at han ikke skal øge sit behov for flaske/mælk unødigt. Forsøge at holde fast i de gode rutiner I allerede har fået skabt, så I ikke kommer ind i rutine, hvor der pludselig skabes nye vaner, som er svære at komme fra - der er som sagt tale om en udviklingsperiode lige nu ...

Med hensyn til madproblemerne, så betyder det ikke noget at han ikke spiser store portioner, det der er vigtigt er at han spiser lidt og tit. Jo flere små hyppige måltider du kan give ham i løbet af dagen, jo bedre er det.

De fleste børn i 9-10 måneders alderen vil ofte begynde at lukke munden for skeen. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden og nogle indfører legetøj, som jer ... :) Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på. Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham. Han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse. Og i stedet for legetøj i hånden, kunne han måske sidde med mad i hånden ... :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig godt nytår! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce