Annonce

Annonce

Svar: Vågner 3-4 gange i løbet af aftenen og natten


5. januar 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M.

Hvorvidt børn vokser fra deres søvnassociation ... både og. Du har naturligvis ret i at ingen teenagere har brug for at komme op, blive vugget og lullet i søvn, men årsagen er nok ikke at de er teenagere. Årsagen hænger nok mere sammen med, at vi naturligt finder nye og bedre søvnassociationer for barnet i takt med at det bliver ældre og at vi naturligt kommer til et punkt, hvor det er uhensigtmæssigt at vi bærer rundt på vores barn ... for søvnassociationer har teenagere jo stadig brug for, vi voksne har dem også :)

Nå, det var bare lige en lille tanke i forhold til dit afsluttende spørgsmål ... :)

I forhold til jeres dreng nu og de udfordringer I oplever omkring nattesøvnen, så tror jeg ikke det handler så meget om at han har brug for at blive båret, men mere at han har brug for at mærke jer, brug for at vide at I er der, at I ikke har forladt ham.

Netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at få lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet, selvom vi ikke kan ses. Han begynder at have fornemmelse for, at når I afleverer ham i vuggestuen, så kommer I og henter ham igen. Han begynder at have fornemmelse for at I er køkkenet og han er i stuen og at han kan opsøge jer, gå ud til jer, hvis han har brug for jer. det er først nu at han hjernemæssigt begynder at kunne forholde sig til at han ikke er helt forladt og alene, selvom han ikke kan se jer.

Og dette påvirker ham naturligt om natten, ligesom I sandsynligvis også vil kunne mærke at han nogle gange klynger sig lidt ekstra til jer om dagen. Der er et par ting I kan gøre, for at hjælpe ham igennem denne fase, dette udviklingstrin:

Det vil være en rigtig god idé at lege gemmeleg med ham. Det vil være rigtig godt at I skiftes til at gemme jer og at den ene af jer sammen med jeres søn, så leder efter den anden. I må gerne sige små lyde osv. som I kan gå efter. Denne leg er god fordi den netop styrker hans bevidsthed om at I ikke er forsvundet og at han også kan lytte og høre ...


Annonce

... om I er der et eller andet sted. Så han, når han ligger i sin seng naturligt bedre vil kunne klare, at I er i stuen, ligesom han vil kunne ligge og lytte og vil kunne hører at I er der, at fjernsynet kører, at I klirer med tallerkenerne osv.

Da I har det godt med at sove i samme værelse, så er der ikke grund til at ændre dette. Da han lige nu tydeligt viser behov for jeres nærhed, så er det ikke nogen god løsning at sende ham væk og det største signal han kan sende er netop når han rejser sig i sengen, strækker armene op mod jer og tydeligt med sit kropssprog siger "tag mig op", "gå ikke fra mig". Og det skal naturligvis ikke overhøres. Lyt til jer selv og ikke til jeres venner!

Faktisk vil jeg anbefale at I tager den ene side af hans tremmseng og kobler hans seng til jeres seng. Så kan han blive puttet i egen seng, men stadig have fornemmelsen af at ligge tæt op af jer. Han vil kunne søge jer om natten, han vil selv kunne kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis han vågner og har brug for jer og jeres nærhed og I vil også kunne lægge en beroligende hånd over på ham, hvis I kører at han småklynker og sover uroligt og på den måde lige lade ham mærke at I er der og få ham videre i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han drømmer meget og børn i jeres drengs alder, vil ofte drømme om adskillelse. Han vil drømme om at blive væk fra jer, at han ikke kan finde jer, at I er forsvundet, at han savner jer og leder efter jer. Og netop derfor er det super godt og vigtigt at vise ham at I er der og kunne berolige ham, så han i sin underbevidsthed registrerer at alt er okay og derfor sover videre - uden at I behøver stige ud af sengen og gå rundt med ham om natten :)

Det er slet ikke et spørgsmål om hvorlænge han må græde eller hvordan man får ham til at blive liggende i sin seng, når han tydeligt vil op og mærke jer - det er et spørgsmål om at finde en løsning, som tilgodeser alle behov og det synes jeg ovenstående gør ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce