Svar: Hvad kan jeg gøre for hun sover længere tid om natten?
Hej med dig
Det er vigtig for mig at sige, at det er godt at vugge sit barn. Det er helt naturligt tryghedsgivende for børn at ligge i favn eller at ligge i vugge eller barnevogn og blive bevæget og det fremmer deres motoriske udvikling at blive vugget. Det er sådan, at når barnet vugges og bevæges, så bevæges væskerne i øresneglen (i det indre øre) og det har betydning for udviklingen af balancen og dermed for barnets motorik. Så at vugge sit barn er i princippet godt!
Det er også vigtigt for mig at sige, at man som forældre skal indstille sig på at børn ikke kan lægges vågne i seng og så falde i søvn på egen hånd. I hvert fald skal man indstille sig på at de skal være meget gamle, før det er en mulighed. Og her taler jeg om flere år. Det er rigtig vigtigt at man som forældre prioriterer at sidde hos sit barn om aftenen, at læse en godnathistorie, synge en sang, vise sig til stede. Vi skal bruge tid på at sige godnat til vores børn og hvis vi prioritere at bruge tiden her, så får vi så meget igen. Vi får for det første børn som sover langt bedre, men vi får også børn som fortæller os, hvad de har af bekymringer. Det er nemlig på sengekanten om aftenen, at også skolebørn lukker op for, hvad de går og tumler med af tanker og udfordringer. Det er der de har ondt i maven og fortæller hvis de bliver drillet, er kede af det osv. Og vi skylder både os selv og vores børn at tage tid til dette, at prioritere putningen og tiden omkring putning om aftenen. Det er ikke noget der "bare skal overstås".
Men naturligvis skal putning ikke tage en time eller mere og jeres datter skal på sigt lære at falde i søvn uden at det varer hele aftenen. Og ja - her kan det, i forhold til hendes alder, godt være en rigtig god idé at se på hvor meget hun spiser i løbet af dagen. For det lyder faktisk som om at hun er sulten og det lyder som om at hun måske søger dig ekstra meget, for at få øget din mælkemængde. Det er netop når hun spiser hyppigt hos dig og også når du ammer om natten, at du sætter din mælkeproduktion op og det er helt naturligt at hun fysisk er så stor nu, at hun har brug for at du producerer mere mælk.
Du fortæller at du supplerer med flaske om aftenen og at hun her drikker 180ml. Det lyder som et helt reelt behov for flasken og det er fint at du giver hende den. Det kan også godt være at du skal prøve at supplere hende i løbet af dagen, det kommer helt an på hvordan du har det med amning og hvad du tænker omkring amning fremover. Din datter kan evt. blive ammet hos dig først, så hun stadig stimulerer dig og så du stadig har mælk du kan give hende og dermed bibeholde amningen i længere tid, men så kan du efterfølgende supplere med lidt på flaske og på den måde få fyldt hende bedre op hele dagen igennem, så hun begynder at kunne sove måske 4 timer uden mælk om natten, eller 5 timer, hvis du er meget heldig.
Du kan også vælge at amme hende hyppigt og holde fokus på at få sat din mælkeproduktion yderligere op. Det kan være en rigtig god idé at amme hende fra begge bryster mellem hver lur, så hun får ...
... fra det ene bryst, når hun vågner og derefter leger I, pludrer I osv. og så bliver hun skiftet og får så mælk fra modsatte bryst og puttes så til lur. Når hun så vågner, så giver du hende fra det bryst, hvor hun sluttede sidst, leger, aktiverer osv. og skifter du hende og tilbyder så igen fra modsatte bryst inden hun så atter skal sove. Det kan være en måde at få fyldt hende lidt ekstra op på og samtidig vil det kunne øge din mælkemængde at du ammer fra begge bryster mellem hver lur.
Det er helt naturligt at hun i en alder af 3 måneder viser et stort behov for tryghed og har brug for at være fysisk tæt på jer. Det ændrer sig mere og mere i takt med at hun bliver ældre. Jeg forstår dog godt, at det ikke fungerer i hverdagen og at det er uhensigtsmæssigt på sigt, hvis hun kun kan sove i din favn og du skal gå rundt med hende hver gang hun skal puttes ... :) Derfor skal hun naturligvis lære at sove i sin seng, vugge, barnevogn - hvad I nu bruger, så I alle får en god rytme på sigt.
Hvis hun bruger sut, kan denne indgå som en del af putteritualet. Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normal holde hende i armene og gå rundt med hende, vugge hende, så skal du i stedet svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så hun på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Start med at skifte hende, så svøbe hende og så amme hende og inden hun så falder helt i søvn, så flyttes hun fra din favn og ned hvor hun skal sove. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i vugge, så vip den lidt, ligger hun i barnevogn, så tril den lidt, så hun på den måde lulles i søvn, der hvor du ønsker hun skal sove og uden at være i favn :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.