Svar: 17 mdr - Søvn
Hej med dig
Dagsluren kan naturligt hjælpe på jeres drengs dårlige nattesøvn og det er rigtig dejligt at han om dagen kan sove godt og reparere på den søvn han mangler om natten. Det er dog meget, hvis han sover op til 4 timer - det går fint en gang imellem og kan være nødvendigt, men hvis det gentager sig og bliver en rutine dag efter dag, så vil det naturligt påvirke hans nattesøvn negativt. Det går jo ikke at han får en rytme, hvor han sover 4 timer om dagen og så holder hof et par timer om natten eller ikke er til at drive i seng om aftenen.
Det er derfor vigtigt at I forsøger at finde en balance mellem at sikre ham dagssøvn nok og også sikre ham en god nattesøvn. Og som udgangspunkt vil dagssøvnen normalt afkortes og tilpasse sig, hvis han i øvrigt sover godt om natten. Så hvordan får vi ham til det ...
Det handler sandsynligvis om den alder og udvikling han går igennem lige nu. Mange børn vil omkring 1 ½ års alderen vægre sig mod at skulle sove om aftenen og de vil vågne med gråd om natten. Nogle børn skriger og græder ulykkeligt og det er ofte også i denne alder, at mange oplever deres børn have drømme der næsten kan ligne mareridt. Også anfald af natteskræk begynder ofte her .. så det er en alder, der søvnmæssigt har en del udfordringer.
Som udgangspunkt vil det være en rigtig god idé at I forsøger at få skabt et putteritual, hvor han kommer væk fra flasken. I stedet kan han få en kop med mælk og måske en banan, I kan også indføre en godnatgrød som en del af hans putteritual, grøden gives 1-1½ time senere end aftensmaden.
Det vil være en rigtig god ...
... idé med godnathistorie, og det vil også være en rigtig god idé med en puttebamse, putteklud eller lignende, der fungerer som substitut for jer.
Det vil være godt at bruge tid på at tale dagen igennem med ham, så alle oplevelser bliver bearbejdet: "I morges da vi stod op, fik du havregrød, uhmmm det smager godt!", "far væltede mælken og så løb den ud på bordet og ned på gulvet, det var noget værre noget!" og så griner I lidt af det, "så kørte vi i vuggestue og du legede med xx, det var dejligt", "på legepladsen faldt du og slog hul på knæet" - AV det gjorde ondt. Osv. osv. så I får bearbejdet nogle af alle de oplevelser han har, så han naturligt bedre kan sove derefter og så drømmeaktiviteten ikke er så stor. Det at han ofte vågner hen på morgenstunden tyder på at der er tale om stor drømmeaktivitet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så vil det være rigtig godt at give ham den tryghed og nærhed han lige nu søger, så hvis han ikke kan falde til ro i egen seng og tydeligt søger jer, så lad ham komme ind til jer. I kan overveje at flytte ham tilbage i egen seng igen, når pladsen bliver for trang. Kommer han allerede kl 02, så kan han flyttes tilbage igen, men kommer han først kl 05, så vil han sandsynligvis sove hos jer til næste morgen tidlig. Fordelen ved at flytte ham tilbage i egen seng igen vil være at han oplever både at falde i søvn i egen seng og også vågne i egen seng om morgenen og det er vigtigt i forhold til på sigt at få ham til at komme videre i egen seng, uden at blive flyttet.
Men lige nu er trygheden vigtigst :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.