Annonce

Annonce

Svar: Hvordan lære at nej er nej?


6. januar 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Michelle

Jeres dreng lyder til at være en rigtig sund og dejlig dreng, der er igang med en god udvikling. Hans udforskningstrang er stor og det er rigtig vigtigt at lade ham undersøge, så meget som muligt. Det er især spændende for ham at undersøge de ting som han ser I bruger tid på - det er særligt spændende med din pengepung, med fjernbetjeningen, mobiltelefonen, dvd-afspilleren, bøgerne på hylden, lysestagerne, gulvlampen, fjernsynet osv. Alt det I også tager fat i, ser på, interesserer jer for.

Han lærer ved at mærke, dufte, smage og lytte og lærer ved at gøre tingene igen og igen. Han afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg piller ved gulvlampen?" han piller og I tager ham væk. Ny hypotese afprøves "hvis jeg piller ved gulvlampen, så tager mor mig væk?" Ja det gjorde hun. Ny hypotese "Tager far mig også væk?". Ja det gjorde han. Og han lærer det ikke ved at I gør det et par gange, det skal prøves af rigtig mange gange igen og igen. Alt sammen en iboende trang i ham til at lære verden at kende.

Han skal naturligvis lære at visse ting ikke er for ham og at der er regler for hvad man må eller ikke må. Men han er stadig for lille til at helt at kunne forstå og rette sig efter et nej. Faktisk skal det ses som noget positivt, at hans udforskningstrang er så stor at han overhører det nej han får. Det er trods alt den måde han bedst lærer på - ikke at blive for begrænset ... :)

Han udforsker naturligvis også hvordan I reagerer, når han afprøver ting og derfor vil det være fint at ...


Annonce

... sige nej og også ryste på hovedet, når han gør noget forkert. Han lærer på den måde stille og roligt, at det her skal han ikke gøre.

Det vil også hjælpe ham til at huske et nej, hvis I lader en handling følge med. Det vil sige f.eks. fjerner ham fra fjernbetjeningen eller fjerner den fra ham, samtidig med at I siger nej. Det forhindrer ham ikke i at gøre det igen og igen ... og igen, men stille og roligt vil han begynde at høre det lille nej, som lyder inden i ham. Han vil der begynde at kigge på jer og I kan se på ham at han ved at nej'et kommer og alligevel kan han ikke lade være - hans udforskningstrang er for stor.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og måske oplever I allerede dette. At I kan se på ham, at han ved at I siger nej og alligevel gør han det, han kan ikke lade være, han må lige prøve af om det nu sker igen.

Det er altid en god idé i denne alder at aflede i stedet for at skælde ud og lige nu er det også en leg for ham. Han ved at han ved at pille ved gulvlampen eller fjernsynet, får jer til at rejse jer op og komme efter ham. Det er en sjov leg, som han gerne vil lege. Og det er en måde, hvorpå han også siger "se mig og leg med mig" og derfor vil det være rigtig godt at du nogle gange går hen til ham, tager ham op til dig, kilder ham og giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed "skal du være fræk din lille bøllespirer, nu kiiiillder mor dig!" eller lignende. For det er det han gerne vil.

Håber I her er hjulpet lidt videre og så vil jeg også anbefale jer at læse min bog "sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce