Svar: Børnehaveproblem

---

Kære Victors forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at høre, at I har været glade for brevkassen og nu selv har lyst til at skrive :)

Man bliver altid ked af det, når man som forældre skal aflevere et barn, hvor man tydeligt kan mærke at barnet ikke vil, at barnet protesterer. Det er ikke rart og jeg kan godt forstå at I er ulykkelige over at han har det så skidt med at blive afleveret.

Spørgsmålet er hvad det er der sker ...

Hvis I har nogen mulighed for at få ham til at sætte lidt ord på, så vil det være rigtig godt. Det er vigtigt at I lytter og prøver at få ham til at fortælle, hvorfor han er ked af det. Måske kan I prøve at tegne afleveringen for ham eller prøve at spille situationen med lidt hånddukker eller lignende, for at høre, hvordan han reagerer og se om han derigennem vil sætte lidt ord på. Det er jo lettest at hjælpe ham, hvis han kan sige lidt om, hvad det er der sker.

Børn vil naturligt i perioder, have svært ved det skift der ligger mellem at være hjemme og skulle afleveres et andet sted, ligesom de også har svært ved det modsatte - at blive hentet, skulle sige farvel til institutionen og skal hjem igen ... Man ser det hos de mindste børn i dagpleje/vuggestue, man oplever det hos børn i børnehave og man ser det faktisk også af og til hos børn i de første skoleklasser.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret. Og det kan godt være det som sker hos jer.

I fortæller at han er glad for stedet, han har venner, han leger og hygger sig - men det er selve skiftet som er svært. I ...

---

---

... fortæller også at han har en lillesøster og det kan naturligvis godt gøre det sværere at komme hjemmefra. Hvis hun er derhjemme sammen med mor, så føler han måske at han går glip af noget. Eller han kan måske ikke overskue at skulle af sted, fordi det er hyggeligt bare at tulle rundt hjemme.

Det kan også være at I skal prøve at bryde afleveringssituationen og gøre noget andet. Det kan være at far i en periode skal aflevere i stedet for mor. Det kan nogle gange hjælpe. Det kan også være at afleveringstidspunktet skal være anerledes. Det kunne være et forsøg værd at aflevere ham lidt tidligere, så han er en af de første der møder ind i børnehaven, måske skal han spise morgenmad i børnehaven.

Det kan nogle gange gøre det lettere at blive afleveret som en af de første. Når man er den der er der, når de andre kommer, så kommer man lettere med i en leg. Hvis man kommer, når de andre er begyndt at lege, så er det svært at komme med i legen og man kan let føle sig uden for.

---

---

---

Det er vigtigt at anerkende at I også savner ham og forklare ham at I skynder jeg alt hvad I kan for at komme så hurtigt som muligt og hente ham igen. Det er vigtigt at han føler at savnet er gengældt, at I også rigtig gerne vil være sammen med ham og synes det er det hyggeligste - også selvom det ikke altid kan lade sig gøre :)

Det kan være en god idé at give ham et lille fotoalbum med i børnehave, med billeder af jer alle sammen, så hvis han savner jer, så kan han finde albummet frem og kikke på billederne og så er det lidt ligesom I stadig er der og ikke er helt væk ...

Og så er der også børn der har glæde af en lille magisk sten, som I finder på vejen, på stranden eller køber i en butik. Nogle børn har rigtig meget glæde af en sådan. Den kan ligge i hans lomme (og det er meget meget vigtigt at huske den hver dag!) og når han så savner jer, så kan han stikke hånden ned i lommen og mærke at den er der og I kan mærke at han tænker på jer (det er derfor den er magisk) :) Han er nok lige lille nok til dette, men I kan forsøge. Det kan naturligvis også være noget andet end en sten ...

Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---