Annonce

Annonce

Svar: Vågner efter en halv time om aftenen


7. januar 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Joanna

Tak for dit brev og velkommen til :)

Børn kan godt have perioder, hvor de naturligt har brug for ekstra hjælp til at overgive sig til søvnen og hjælp til at komme videre i søvnen. Det er helt naturligt at disse perioder opstår - ofte når børnene udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt og også ofte, når der sker ændringer i dagligdagen, sygdom osv.

Jeres datter er 6 ½ måned gammel og dermed rigtig godt igang med at bruge sig selv rigtig meget. Hun bruger sig selv motorisk, triller omkring, drejer om sin egen akse, vender fra mave til ryg og tilbage til maven igen. Hun begynder at kunne sidde op i sin høje stol, hun spiser mere og mere skemad, deltager mere og mere aktivt i hverdagen, pludrer, hviner, og oplever verden meget og mere intenst.

Alt dette gør at hun naturligt lige nu kan have svært ved at finde ro, når hun skal sove. Hun kan om natten have brug for stillingsskift, - hun får lagt sig i en stilling som hun ikke mestrer selv at komme væk fra og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtig igen. Hun får sparket dynen af, og har brug for jeres hjælp til at få den på igen. Og hun drømmer også meget, for alt hvad hun oplever, når hun sover skal bearbejdes i drømme og hun vil i denne alder godt kunne både græde og grine i søvne. Så ja - der er tale om en urolig periode.

MEN, når det er sagt, så lyder det faktisk også som om at jeres datter har svært ved at ligge i slyngevuggen. Netop fordi hun jo har en alder nu, hvor det er vigtigt for hende at kunne skifte stilling under søvn. Det er rart for hende at kunne trille om på maven og sove videre der, eller at kunne bevæge sig ud til sengens kant og sove der. Og slyngevuggen hindrer hende i dette. Derfor kunne det være en god idé at arbejde på at hun nu lærer at sove i sin seng, uden at være i slyngevuggen.

Samtidig så har hun dog også brug for at føle sig omsluttet, brug for at mærke at I er der, brug for at føle at hun ikke er alene - og det hjælper slynge vuggen hende med. Derfor skal I her sandsynligvis erstatte med noget andet - måske at mor lægger sig og ammer hende i dobbeltsengen og flytter hende og beroliger med hænder, kærtegn og små ord. For det leder hen til næste problematik som I lyder til at være i, nemlig at jeres datter forbinder det at sove med at blive ammet i søvn og med at blive vugget.

Du skriver at I godt ved at I ikke kan svinge jeres datter i slyngevuggen de næste 18 år, men at det ikke er det største problem lige nu .. men det er det måske, fordi hun er afhængig af at være i bevægelse for at kunne sove. Det lyder for mig som om at I har et søvnassociationsproblem hos jer.

Søvnassociationer er de rutiner vi har, i forbindelse med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, lytte til et stykke afslappende musik eller måske har I fjernsyn i soveværelset og falder i søvn til det .. :) For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn f.eks. i dine arme eller i slyngevuggen.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din datter forbinder det at sove med at være i din favn eller med at være i slyngevuggen og være fuldstændig omsluttet og også med at få bryst. Du ammer hende natten igennem og bruger brystet ...


Annonce

... til at få hende videre i søvnen. Hun er afhængig af at være fysisk meget tæt på dig og er afhængig af at du tager hende op og vugger hende og giver hende bryst ...

Jeres datters søvn begynder at være mere inddelt i stadier nu og det betyder at hun sover lettere og sover dybere og dybere og så sover hun lidt lettere igen. Det kører lidt i bølger natten igennem. Når hun vågner efter ca 30 minutter og græder ulykkeligt, så er det fordi hun der registrere at hun er væk fra din favn. Hun er ved at skifte søvnfase og registrerer at alt er som da hun faldt i søvn. Samtidig har hun måske et ønske om at skifte stilling, hun vil gerne flytte lidt på sig og det kan hun ikke i slyngevuggen og det irriterer hende. Powernappen gør at hun vågner op og ikke er til at få i seng igen, før der atter er gået et par timer og næste søvntog kommer forbi.

Også rytmen for dagen spiller sandsynligvis ind hos jer og på jeres datters vågenhed om aftenen. Måske er hun ved at skulle springe den 3. lur om eftermiddagen over. Måske sover hun kun to lure og har stadig brug for den 3. lur som så er den halve time hun tager mellem 19.30-20 for så at være vågen til kl er 22 og hun kan sove igen. Rytmen for dagen har stor betydning for hendes evne til at kunne overgive sig til søvnen om aften og for hendes evne til at sove godt om natten.

Jeg vil her lige sende jer en plan for dagen, som den kan se ud nu:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og ammes ofte også stadig her.

Powernappen springes evt. over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at skulle sove uden mælk til næste morgen tidlig.

En sådan rytme vil hjælpe jeres datter til at overgive sig til søvnen om aftenen, men ud over at følge en nogenlunde fast rytme, så er det også vigtigt at hun lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden og uden at blive vugget.

Det bliver sandsynligvis for meget for hende, hvis I ændrer det hele på en gang. Den faste rytme er nogenlunde til at gå til og det er her vigtigt at I kun giver få mængder skemad, små hyppige måltider og at du stadig ammer før hver lur. Men det er vigtigt at du lige nu forsøger at putte hende, uden at hun har brystet i munden. Prøv at lægge dig med hende og am hende i din seng, så hun får din nærhed og fysiske kontakt og føler sig omsluttet og tryg, men ikke vugges og ikke ammes til hun helt sover.

Prøv at koble hendes seng til jeres seng. Fjern tremmerne fra den ene side af sengen og sæt hendes seng fast med din seng. På den måde kan du lære hende at sove i egen seng, men uden at du behøver stige op og ud af din seng. Du kan lægge hænderne over på hende, berolige og betrygge og hjælpe hende videre i søvnen, men uden at tage hende op og uden at svinge hende. Har hun brug for at blive vugget lidt, så hold hænderne på hende hofte og vug hende stille imens hun ligger ned, der hvor du ønsker hun skal sove.

der er som jeg ser det flere ting der spiller ind hos jer og I kan ikke ændre det hele på en dag, men er nødt til at tage små skridt af gangen. Og det første skridt er en fast dagsrytme og så at få jeres datter ud af slyngevuggen og lære hende at sove uden at blive vugget i den, men i stedet med nærhed, fysisk kontakt og stille og roligt så også lære at sove uden at have brystet i munden.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce