Brev:
Vågner stadig mange gange om natten - 9 mdr.
Hej igen
Vi har stadig store problemer med vores søn på snart 10 mdr. som vågner mange gange om natten. Vi synes det ene problem overtager det andet. Fornemmer at han nu endelig er ved at være ovre separationsfasen og vågner ikke og græder på samme måde mere og "roder" heller ikke rundt i sengen på samme måde mere. Men som det plejer at være med ham, at lige så snart noget er ovre starter et nyt problem.
For ca 14 dage siden kunne han selv rejse sig op når han holder fast i noget. Dette kan være vores sofa/tvbord og sofa hvor han kan rejse sig op. Det er selvfølgelig fint nok. Nedenstående har jeg beskrevet vores problem men er selvfølgelig klar over at det endnu engang er en udviklingsfase. Men igen - der opstår hele tiden nye problemer om natten og intet virker.
Han vågner stadig og græder lidt et par gange om natten men det er på en lidt roligere måde hvis man kan sige det sådan og han er nemmere at få til at slappe af og få til at sove igen. Men når klokken er ca. 03.30-04 vågner han og stiller sig op i sengen og er helt frisk og lysvågen og begynder at snakke og pludre osv.. Hans seng står op af vores og vi har taget tremmerne af i den ene side som du havde anbefalet og sidst jeg skrev selvom det desværre ikke hjalp. Når han gør dette lægger jeg ham ned og putter dynen om ham og holder hånden på hans mave og "ruller ham frem og tilbage" og siger lige så stille "godnat nu skal du sove" står og vugger ham men han er helt vågen og vender og drejer sig og prøver at komme op og det bliver næsten en kamp, så jeg stopper.
Så har jeg forsøgt bare at ignorere ham men han bliver ved og larmer meget så det er umuligt at sove. Tilsidst begynder han også at græde. Så lægger jeg ham ned igen men det gentager sig bare. Har også forsøgt at gå ind i stuen og sove men efter noget tid begynder han at græde og stopper ikke. Jeg går så ind og får ham til ro og lægger ham ned igen og går ud igen. Forsøger derpå med den der "kigge til metode" og farer i pendulfart frem og tilbage mellem stue og ...
... soveværelse men uden virkning. Tilsidst går jeg ind i soveværelset igen og får ham til ro og lægger ham igen ned og "ruller ham frem og tilbage" og når alt dette har stået på og der ca er gået halvanden time falder han i søvn af træthed. Jeg synes vi har prøvet flere ting men intet hjælper.
Han sover mellem 2.5 - 3 timer i alt om dagen og fra kl. 20-06 om natten (med mange opvågninger) så det er jo ikke fordi han får for meget søvn. Han har altid sovet lige i underkanten af hvad et barn skal sove.
Han trives fint om dagen og spiser rigtig fint og bliver ammet 3 gange i døgnet på de tider du anbefaler. Hans eftermiddags amning stopper jeg jo med her når han bliver 10 mdr.
Som nævnt i tidligere breve har jeg læst din sovebog og været til dit soveforedrag og vi har en fin aftenrutine med godnatgrød, bad, frottering og amning og holder mig til din madplan, ammeplan osv osv.. men tiltrods for at vi gør alt det rigtige har vi altid haft enorm bøvl med ham om natten og har det stadig. Jeg er så frustreret for noget siger mig efterhånden at ligemeget hvor meget vi gør det rigtige så hjælper det ikke og at han først kommer til at sove igennem når han er 2-3 år. Min kæreste og jeg skiftes til at sove på sofaen og tage "nattetjansen" i weekenderne men i hverdagene er det mig som har den da min kæreste skal op og på arbejde og sådan har vi nu måtte gøre i flere måneder. Om ikke så længe starter jeg på job igen så det bliver ikke sjovt.
Grunden til at jeg efterhånden er så frustreret er at på trods af at vi har sat os så meget ind i søvn, amning, mad osv. for at vores søn samt os kan få den bedste nattesøvn, har intet hjupet. Jeg er personligt kommet dertil hvor jeg tror at med nogle børn kan man gøre nok så meget rigtigt men det er bare ikke nok. De sover stadig ikke og man kan kun vente på at de bliver ældre. Tænker at vi da ikke kan være de eneste med et barn der stadig ikke vil sove igennem og har rigtig rigtig mange opvågninger på en nat, selvom vi gør alt hvad der anbefales…?
Kærlig hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.