Svar: Urolig nattesøvn - 10 mdr.
Kære meget trætte mor
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, når din dreng ikke har sovet rigtig godt, siden han var få måneder gammel. Og det kan virke ekstra frustrerende, når han nu er sat i astmabehandling og også har fået lagt dræn ...
Desværre er det sådan, at børn ikke nødvendigvis sover bedre, selvom de behandles for de sygdomme de har/har haft. Der vil ofte være en længere periode efter f.eks. drænanlæggelse, hvor barnet stadig vågner om natten. Dette skyldes at kroppen husker og at jeres dreng har lært, at det at sove er forbundet med ubehag. Det gør ondt at sove og han er vant til at blive vækket fordi han har ondt, fordi han hoster eller fordi vejrtrækningen besværes, når han sover. Og det tager ofte rigtig lang tid at lære kroppen at sådan er det ikke nødvendigvis mere. Det tager lang tid at få en ny erfaring med sig ... :)
Samtidig har jeres dreng så også en alder nu, hvor børn naturligt sover uroligt. Selvom du synes det har stået på i flere måneder og du fik råd af mig, da han var 6 måneder, så er situationen alligevel nu en lidt anden. Han er ældre og andre ting spiller ind.
Din dreng er begyndt at kravle og begyndt at rejse sig ved tingene. Han begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer og det medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.
Man oplever det ofte både om dagen og om natten. Om dagen reagerer jeres dreng, når I går fra ham. Han græder sandsynligvis en gang imellem fordi du går ind i et tilstødende lokale og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.
Når han skal puttes om aftenen, søger han naturligt mere fysisk kontakt, han har svært ved at blive ladt alene og behovet for at I er der, er større nu end tidligere. Det samme gælder, ved opvågningerne om natten. Den store motoriske uro han har i kroppen, fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør at han om aftenen og natten har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv.
Han er altså lige nu i en fase, hvor han skal finde ud af at I forældre er der, selvom han ikke kan se jer. Det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig ... barnet ...
... klynger sig lidt ekstra til jer, for at kunne slippe jer :)
Det er rigtig vigtigt at I stadig putter ham i egen seng og holder fast i at han skal sove der. Det kan være en idé ikke at starte ritualet i stuen og så gå til værelset, men at holde hele ritualet i værelset, hvor I ønsker han skal sove, så ritualet ikke afbrydes.
Det er også vigtigt at I holder fast i den dagsplan og rytme I har og forsøger med fast stå op tid og fast puttetidspunkt dagligt, ligesom det er en rigtig god idé at give ham en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Dette sikrer godt mæthed og overgang til natten og gør også at I stille og roligt kan få trappet mælkeindtaget lidt ned.
Det er naturligt at børn i 9 måneders alderen har behov for 3 flasker i døgnet og omkring de 10 måneder, vil det så være rigtig godt at trappe ned til 2 flasker i døgnet, svarende til godt 400 ml mme som sikrer hans behov for jern, indtil han er 1 år. Måske har han brug for 3 flasker lidt længere tid og det er okay, men prøv at holde mængden lidt nede, så han ikke får alt for meget mælk. Han kan f.eks. få ca 100ml inden middagsluren, 180 ml inden putning om aftenen og så 180ml sen aften omkring midnat, hvor efter han så skal lære at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sørg for at elevere hans hovedgærde så han ikke ligger fladt med hovedet, fordi det kan øge trykket i ørerne at ligge fladt. Samtidig bedrer det hans vejrtrækning at være en lille smule siddende, når han skal sove. I kan lægge en pude ind under madrassen i hovedenden af sengen og elevere hovedgærdet på den måde, I kan også sætte et par klodser beregnet til formålet under benene på sengen.
Forsøg at trappe flasken tidlig morgen ud, altså den kl 03.30, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Den skal ikke fjernes på en gang, så vil han nok reagere for voldsomt. Men trap ud, så han får 10ml mindre hver nat over flere dage, måske over et par uger og tilsidst er den så trappet ud. Og i stedet skal han så hjælpes videre i søvnen med stillingsskift, beroligende ord, mærke at I er der og at han ikke er alene og således stadig være tryg ved at sove, men uden at behøve mælk.
Det kan også være at du tænker at det skal være den sene aftenflaske I trapper ud og at der vil være bedre effekt hos jer i at bibeholde flasken 03.30 og det er også okay. Det kunne måske gøre at han sover lidt længere om morgenen, at vælge denne metode og rytme og det må du gerne ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :) Jeg ved at det er hårdt og det ville være dejligt, hvis jeg lige kunne fortælle dig, hvilken knap du skulle trykke på ... men sådan er det desværre ikke og tiden er også nødt til at arbejde lidt hos jer :) Knus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.