Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn - 4 mdr.


10. januar 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at høre at I har læst min bog om børn og søvn og at I også er glad for brevkassen :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres søn. Han er rigtig godt igang motorisk og bruger sig selv mere og mere motorisk i løbet af dagen. Han oplever også verden mere og mere intenst, han skeler mere og mere imellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos en af jer eller hos en fremmed og hans oplevelse af rummet han er i er større. Han registrerer mere og mere hvad der foregår omkring ham og derfor vil han naturligt også drømme mere, som jeres sundhedsplejerske har nævnt.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal netop bearbejdes i drømme og derfor vil børn i 3-4 måneders alderen ofte kunne opleves meget urolige. Både når de skal overgive sig til søvnen, men også når de sover. Han kan græde, klynke, rulle rundt og baske med arme og ben, han kan også grine imens han sover. Det er helt normalt og det er ikke alle lyde I skal reagere på - det er vigtigt at han nogle gange får lov til selv at komme videre i søvnen uden at I hjælper ham med at ændre stilling, putter sutten i munden på ham eller giver ham mælk. Og andre gange skal I være der med det samme, lige give en beroligende hånd der får ham videre i søvnen og gør at han så sover bedre og mere sammenhængende og finder ro igen. Det er en svær balance, det er svært at vurdere hvornår man lige skal trække tiden lidt og hvornår man skal være der med det samme ...

Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og det er, som I sandsynligvis har læst i min bog, helt normalt at jeres drengs søvn nu begynder at indeholde flere stadier og minde mere og mere om den søvn vi voksne sover. Vores søvn består normalt af fire stadier: Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave". Og derimellem er så REM-søvnen, det vil sige drømmesøvnen.

Det spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Men netop omkring 3 måneders alderen, præcis der hvor I har oplevet at der er sket en ændring med jeres søns søvn, begynder søvnen at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og skiftet mellem dyb om mindre dyb søvn kan komme med ca 45 minutters intervaller, præcis det I også oplever. Han vågner op efter at have sovet 45-60 minutter og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen igen.

Søvnteoretisk kan det I oplever altså godt forklares :)

Samtidig gør hans store opmærksom på verden og det at han følger mere og mere med i hvad der sker, også at han meget let lader sig forstyrre, når han skal spise. Han bliver lagt til brystet, slipper, smiler til dig, tager fat igen, dier, slipper igen, pludrer lidt og så kommer far måske ind i stuen og han slipper igen og kikke efter far, det er spændende at følge med i hvad der sker omkring ham og så lader han sig pludselig nøjes med lidt mindre mælk ... Og det han ikke får nok af om dagen, vil han naturligt have brug for at få dækket om natten.

Så det kan være en rigtig god idé at arbejde på at øge hans indtag af mælk om dagen og det vil her ofte være en god idé i en periode at amme ham fra begge bryster mellem hver lur. Det kan være en god idé at du ...


Annonce

... lægger ham til det ene bryst, når han vågner af en lur og lægger ham til modsatte bryst inden du putter ham til næste lur. Så han på den måde får noget ekstra og fyldes ekstra op, men så du også får stimuleret til øget mælkedannelse, fordi begge bryster bliver stimuleret lidt ekstra, lidt hyppigere end hvis du kun ammer fra et bryst af gangen.

Hvis en øgning af dit mælkeindtag ikke er nok og ikke giver ændring, så vil det godt kunne hjælpe jer at starte med lidt skemad - f.eks. kl 10.30, efter den plan I har sendt. Det skal kun være smagsprøver - max 5 små skefulde af gangen, så han lærer det stille og roligt og så hans mave kan følge med. Det er vigtigt at han stadig ammes ligeså megt som han plejer. Læs min bog "Helens bog om børn og mad" - den guider jer igennem alt omkring skemad og familiemad fra nu og til jeres dreng er 18 måneder gammel :)

Der er børn, der stadig i jeres drengs alder, har en velfungerende moro-refleks. Det er hans faldrefleks og den går igang, lige der hvor han er ved at falde i søvn. Det kender I også fra jer selv, I lægger jer til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om I falder. Når det sker for jer, så registrerer I det men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da I har en voksipose som han sover i om dagen, så kan I faktisk godt overveje at forsøge at bruge den om aftenen/natten også i øjeblikket. Det at blive puttet i en sovepose, vil måske kunne give ham større fysisk ro og hjælpe ham til at lukke af for verden og dermed bedre kunne sove. Det er rigtig fint at I har taget ham ind i soveværelset, være hos ham, læg dine hænder på ham, så han kan mærke at du er der og prøv om du på den måde kan berolige ham og få ham videre i søvnen uden at han vågner for meget op. Og på samme måde om dagen, det er en rigtig god idé at være i nærheden af ham, når du erfaringsmæssigt ved at han plejer at vågne - stil dig i nærheden, berolige ham med dine hænder eller vug barnevognen lidt så han lulles videre i søvnen og ikke når at vågne helt op ... Præcis som du også forsøger. Det kan virke hårdt, men det er en god idé og det kan hjælpe jer på sigt, fordi det lærer ham at sove, det påvirker hans indre ur og dermed behov for at sove :)

Ørerne er tjekket og jeg tror ikke det er her udfordringerne ligger. Jeg tænker at det handler om udvikling, oplevelser og naturligt urolig søvn deraf. Jeg tænker også at det handler om et øget behov for mælk, fordi han ikke spiser helt nok, fordi han har for travlt med alt mulig andet og meget er mere interessant end brystet :) Du har masser af god mælk og han har en flot vægt - men det betyder også at hans behov for væske naturligt er stort og at behovet for lidt ekstra i perioder kan være nødvendigt.

Flaske er en mulighed, men han stortrives på amning og hvis du har mulighed for at passe ham og være hjemme til han er ca. et år og dermed kan sikre ham din mælk, så behøver han ikke lære at tage flaske ... Modsat, hvis du gerne vil kunne lade ham passe, hvis far skal overtage barsel, så kan det være en god idé at arbejde på at han tager flaske igen - og ja det kan nogle gange godt mætte mere at give modermælkserstatning.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og er sikker på at tiden også arbejder for jer - rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce