Svar: Vil ikke sove og meget urolig om natten
Kære trætte og frustrerede mor
Der sker rigtig meget med jeres datter i øjeblikket, både i hendes udvikling, men også i hendes hverdag og det er helt naturligt at hun reagerer. Det er ikke fordi hun fejler noget alvorligt, det er fordi hun lige nu gennemgår en svær periode.
Jeres datter begynder at få mere og mere farefornemmelse. Det betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber, falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og om natten.
Hun er begyndt i dagpleje, hun oplever en ny verden, nye børn, nye rutiner. Hun oplever at være adskilt fra dig om dagen og det er helt naturligt at hun søger dig ekstra meget om aftenen. Det er helt naturligt at hun har brug for at du lige nu sidder hos hende og viser hende at du ikke forsvinder, at du stadig er der, passer på hende og elsker hende højt. Hun har brug for at føle at du er der 100 pct. for at kunne være væk fra dig i dagtimerne. Jeg plejer at sige at hendes "mor depot skal fyldes op". Kun hvis hun mærker at du er der helt og aldeles for hende, vil hun have noget at tære af, når hun ikke har dig, når hun er i dagpleje og skal være uden dig.
Alt hvad hun oplever i løbet af dagen fylder i hendes lille hoved, når hun skal sove og du skal hjælpe hende med at få oplevelserne bearbejdet. Hendes hoved et fyldt med tanker og ingen kan ...
... sove når de har tankemylder.
Derfor er det vigtigt at du lige nu sætter dig hos hende om aftenen, prioriterer at bruge lidt ekstra tid på hende der, fordi hun har brug for at mærke at du stadig er der for hende 100 pct. Og så skal du tale med hende om dagen, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så du hjælper hende med at få noget af det bearbejdet inden hun skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe hende af med hendes tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med hende om dagens hændelser. Det kan være rigtig godt givet ud, at blive siddende hos hende indtil hun sover, hvis hun så falder trygt og roligt i søvn inden for ca 15 minutter.
Så du skal altså helt konkret sætte dig ned og sige: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - umm, det smager godt", "så kørte vi i dagpleje og du legede med xx, det var sjovt", "så faldt ud og slog dig, men dagplejer pustede og så blev du glad igen", "så fik I frugt og så kom mor og hentede dig, det var dejligt, jeg havde savnet dig" .. osv. osv. så du sætter ord på alt det der er sket og får det bearbejdet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
På den måde hjælper du hende til at falde til ro og overgive sig til søvnen. At tale dagen igennem vil også give roligere nætter, fordi alt det hun oplever jo skal bearbejdes når hun sover ...
Hun har brug for at du lige nu er der for hende - hele tiden, og prioriterer det. Det er kun godt givet ud, så bliver det bedre igen :) Hvis hun mærker at du bliver irriteret, at du skubber hende væk, synes hun er for omklamrende, klyngende, så forstærker du kun hendes behov for at have dig nær og det bliver kun værre, så vil hun søge dig mere og mere :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...