Annonce

Annonce

Svar: Ny sovevane


11. januar 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Simones far

Tak for dit åbne og ærlige brev :)

Lad mig lige starte med at sige, at du bestemt ikke lyder til at være "verdens dårligste far" - det kan godt være at du føler dig sådan i situationen, men jeg læser ud af brevet at du er en meget sød, nærværende og omsorgsfuld far.

Din datter har det svært i øjeblikket og det kan der være flere grunde til.

For det første gennemgår hun en stor udvikling og mange børn vil i din datters alder have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Hun oplever mange ting i løbet af dagen og det er ikke altid sjovt at være i vuggestue. Hun oplever at blive holdt udenfor, hun oplever at blive holdt fast og få "skæld ud" eller nej, hun oplever de andre børn tage legetøj fra hende, nogle børn bider, skubber, hiver i hår osv.

Mange børn vil omkring 2 ½ års alderen begynde at blive bange for forskellige ting. De bliver i den alder ofte bange for mørke, pludselig vil hun ikke ligge på værelset, hvis ikke lyset er tændt og hun har brug for en lille natlampe. Hun vil sandsynligvis også have brug for at døren til værelset står åben, så hun kan se lys og høre stemmer på den anden side, så hun kan mærke at hun ikke er alene. Hun kan være bange for lyde og skygger, lyden af små dyr - en flue der summer, kan gøre hende skrækslagen - det er normalt for alderen.

Hun er også igang med at finde ud af, hvem hun selv er og hvordan hun kan påvirke andre og hvordan andre påvirker hende. Hun viser mere og mere egen vilje, vil have tingene på sin måde, hun siger mere "nej!", "det er min", "jeg vil!" og det er tydeligt at hun har brug for at mærke at hun også har noget at sige. Hendes personlighed spirer rigtig meget lige nu.

Hun har svært ved at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og hun har svært ved at acceptere at du er i stuen og hun i sengen på værelset. Hun er så gammel nu at hun godt ved at du sidder og hygger inde i stuen og hun vil være en del af dette. Hun vil ikke ligge for sig selv. Hun vil være sammen med dig :)

Og hun har naturligt også svært ved at mor og far ikke bor sammen, at hun nogle gange er det ene sted og andre gange det andet sted. Det er rigtig svært at skifte og det er især svært, fordi hun jo ikke har fornemmelse for hvornår det skifter. Hun ved ikke hvad dag på ugen det er eller om hun skal være x antal dage det ene eller andet sted, hun følger bare med og det er natuligt svært for hende.

Mange børn har også svært ved at skulle sove i tremmeseng i denne alder, de begynder at kravle ud over sengens kant, de vil ud og væk. De vil kunne komme ud af sengen og de vil kunne søge deres forældre. Nogle gange er det en god idé at skifte til en åben seng, så hun netop kan komme ud og det vil nogle gange give roen til at hun så bliver liggende, fordi hun fornemmer at ...


Annonce

... hun kan søge dig. Andre gange vil det betyder at hun naturligt søger dig igen og igen, bliver ved med at stå op, fordi hun jo ikke vil være alene, hun vil være sammen med dig :)

Så der er masser af grunde til at hun har det svært lige nu, at hun har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og at hun protesterer højlydt, når du putter hende. Og du må prøve at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Hvis det er en "protest mod at skulle sove, fordi hun hellere vil lege", så må du naturligvis gerne holde fast i at det er sovetid nu og holde fast i at hun skal ligge i sin seng. Men hos jer, lyder det faktisk ikke som protest, men mere som et meget stort behov for at have dig nær.

Jeg tænker derfor - kan hun ikke få lov til at sove inde hos dig i en periode? Kan hun ikke ligge sammen med dig i dobbeltsengen. Simpelthen for at få gjort hende tryg ved det at skulle sove igen, så det at skulle overgive sig til søvnen er forbundet med noget dejligt og rart. Det er vigtigt at hun føler det som noget godt, at puttetidspunktet er noget hun ser frem til og noget I nyder fælles ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan starte med at sidde med hende i sengen og læse historie og så kan hun derefter lægge sig ned og du kan synge lidt for hende, holde hende i hånden eller måske læse lidt mere - hun ligger ved siden af dig og du er der, læser osv. Det kan også være en rigtig god idé at tale lidt om dagen med hende, så hun får gennemgået lidt af alt det der er sket, så nogle af dagens oplevelser bliver bearbejdet. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt med tanker. Det kender du også fra dig selv, hvis du har en masse uafklaret du tænker på, så kan du naturligt ikke sove. Det er vigtigt at få afsluttet et opgave, noget arbejdsmæssigt inden du kan lægge dig til at sove.

Og sådan er det også for din datter. Hun har brug for at du lige hjælper hende med at få afsluttet dagen. Helt konkret ved f.eks. at sige "i morges da du stod op, så fik du havregrød, umm, det smager godt", "så kom du i vuggestue og du legede med xx, det var dejligt", "så faldt du og slog hul på knæet, AV!", "så pustede pædagogen på det og du fik plaster på" og så kikker i på plasteren og mindes den episode og får den bearbejdet. Så du gennemgår de ting du ved der er sket og hjælper hende med på den måde at få tankemyldret lidt ud af hovedet.

Når hun igen er tryg ved det at skulle sove, og det er en hyggelig og rart stund for jer begge, så kan du naturligt atter putte hende tilbage i egen seng. Så er det måske netop tid til at hun får en åben seng og du vil så kunne sidde ved siden af hende i sengen, præcist, som du plejer at gøre i din seng. Samme ritual, trygt og genkendeligt, stadig med dig ved sin side, men hun falder til ro i sin egen seng :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce