Annonce

Annonce

Svar: Hvor længe kan jeg være væk fra min lille søn?


13. januar 2012

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det er naturligt at du er bekymret og det er naturligt at du helst vil være hjemme. Det hører med til at være mor og det viser bare at du jo elsker din dreng højt og naturligvis vil savne ham, hvis du pludselig skal være væk fra ham i en uge ...

Som udgangspunkt har jeres dreng jo ikke brug for andet end sin mor og far og han har i princippet slet ikke brug for at blive passet. Men vores verden er nu engang skruet sådan sammen, at børn nogle gange må passes af andre og det er okay. Jeres dreng kan godt passes af far, når mor ikke er der og han kan også passes af andre, hvis mor og far ikke er der ... og her kan det måske være en meget god tommelfingerregel at sige at barnet max kan passes det som svarer til barnets alder - det holder dog ikke helt ... :)

Det er vigtigt for små børns udvikling at de har tilknytning til voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have to primære omsorgspersoner, nemlig mor og far.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en aupair, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede. Barnet vil føle sig knyttet til denne person og vil fint kunne lade sig trøste, hjælpe og berolige af denne person - men det vil være på en anden måde, end hvis det er mor og far.

Når du skal rejse, så vil jeres dreng stadig have sin far. Han vil altså stadig have en primær omsorgsperson hos sig og det er vigtigt, også fordi der er tale om så mange dage. Han vil på den måde ikke lide under at du er væk, det vil ikke skade ham, hvis man kan sige det sådan .. Men han vil naturligvis savne dig!

Han vil ikke kunne forstå hvor du er. Han vil ikke kunne forholde sig til tid og er stadig så lille at han ikke kan forklares, at du kommer igen og hvornår du kommer igen. Og det betyder også at der ofte vil komme en reaktion fra hans side - ikke imens du er væk, men når du kommer hjem igen. Du kan godt risikere at han vil afvise dig, at han ikke lige med det samme falder dig i armene og giver dig et stort knus, men at han holder fast i far og tydeligt viser, at han ikke lige vil over til mor. Du skal være forberedt på en sådan reaktion.

Det er naturligvis ikke fordi han ikke stadig elsker dig og han har også savnet dig, me han har ikke kunne forstår hvor du har været og vil med sin reaktion lige vise dig at det ikke var okay at du pludselig bare tog væk ... Det bedste du kan gøre her er at være der for ham, vise ham at du stadig gerne vil ham, forsøge at opføre dig så normalt som muligt, ikke trække dig, men bare være dig selv :)

Det vil hjælpe ham, hvis hverdagen hjemme sammen med far er så normal som muligt. At han stadig kommer i vuggestue, hvis han plejer det, at han sover, spiser leger osv. som han plejer. Jo mindre den normale rytme brydes, jo bedre er det for ham.

Og ja - så kan I naturligvis også vælge at gøre det til en familietur, hvor I rejser alle tre sammen. Det lyder rigtig dejligt hvis I har mulighed for det :) Og det kan godt lade sig gøre at rejse oversøisk med et ...


Annonce

... barn i den alder ...

Men, man skal naturligvis overveje hvorfor og hvad man får ud af det. Netop når det er så lang en rejse og der trods alt kun er tale om en uge, så kan det være meget at ændre jeres drengs søvnrytme, påvirke hans indre ur. For der vil naturligt blive vendt rundt på nat og dag og det kan tage tid at få vendt tilbage til den gamle rytme, når I kommer hjem igen. Det skal I være forberedt på.

I skal også overveje, hvad far og søn skal lave. Hvor skal I bo? Er der aktiviteter de kan tage sig til eller vil det være noget med at sidde på et værelse eller kører rundt med en klapvogn ...? Hvor meget vil I reelt være sammen, hvor lange arbejdsdage har du osv.? Der er mange overvejelser.

Hvis I vælger at tage af sted alle tre, så kan jeres dreng få en lille brikjuice på flyet at drikke af (max 100ml må den være på). Måske kan I købe det når I er kommet igennem security ... Han kan også få lidt rosiner, eller lidt mandarin eller lignende at gumle på, det kan også hjælpe på trykket i ørerne og gøre at han får udlignet bedre.

Han vil få brug for underholdning på flyet, det er mange timer at skulle sidde stille, når man har krudt i numsen og det vil være en god idé at pakke en lille rygsæk, som indeholder lidt små ting specielt for ham. Gerne lidt nye legeting, små bøger og lignende, som han ikke har set før - nyhedens interesse af altid størst.

Flapbøger er gode. Det kan også være farver og lidt papir, som I kan sidde og tegne lidt på. Du kan tegne for ham og fortælle en historie ud fra det du tegner og han kan også prøve at tegne kruseduller på papir. Det er en god idé at det er farver og ikke tusch, når det er til flyet ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så kan det også være en rigtig god idé at købe magnetisk legetøj, netop fordi ... det kan bruges i flyet. Man kan købe magnetiske puslespil, magnetiske tegneplader og lignende.

Man kan også købe fingerdukker, som man kan fortælle historie med og om undervejs og samtidig have sjov med at have på fingrene. Ikea sælger bla. fingerdukker billigt. Man kan også til børn i alderen 1-3 år købe stofspil, der er lette at pakke ned i en taske - "LibOo" hedder dette blandt andet og fås forskellige steder og man kan sidde og lave rollespil for barnet ...

Træpuslespil med store brikker og knapper, som man løfter op og sætter i kan være en idé. Man kan også købe sådan nogle små spil, hvor man skal finde det der passer sammen - hunden passer med kødbenet, bjørnen passer med fisken, musen passer med osten osv. Jeg har nogle gange set at de sælger noget sådan i Føtex ... måske også Krea har noget der kan bruges, det vil jeg tro :) Han er for lille til dette nu, men måske omkring 1 ½ år alderen vil han synes det er lidt spændende.

Og så er det generelt en rigtig god idé, hvis I kan rejse med et fly, hvor han har mulighed for at sove lidt undervejs og hvor det også passer med at I lander om aftenen eller sidst på dagen, så I kan spise aftensmad når I kommer frem og derefter gå i seng. Det samme, når I skal hjem igen, det er en god idé hvis I kan lande enten om aftenen eller på et tidspunkt, hvor han har mulighed for at få en god middagslur, så han nogenlunde med det samme kommer ind i normal rytme.

Hvad jeg selv ville vælge .. tja ... det er svært. Jeg ved det faktisk ikke ... Du skal vælge det, som I alle tre vil have det bedst med - og jeg håber at mine tanker hjælper videre .. :)

Hvad synes far? Hvad har far lyst til?

Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce