Svar: Står tidligt op

---

Kære Elliot´s trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Der er flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer :)

For det første har jeres dreng en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han begynder at få mere farefornemmelse og det betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber rundt og falder, slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det er rigtig svært at overgive sig til søvnen om aftenen, fordi det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder. Så den uro I oplever om natten, kan altså sagtens hænge sammen med ekstra meget drømmeaktivitet.

Noget andet er, at børn også ofte omkring 1 ½ års alderen får det der hedder natteskræk, og det er ikke det samme som mareridt. Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.

Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.

Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.

Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet ser altså vågen ud og gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at man er en del af barnets drøm.

Når man forsøger at berolige et barn med natteskræk, så bliver man ofte skubbet væk, barnet registrerer ikke at man er der for at hjælpe, men bliver snarere irriteret over at man forsøger at hjælpe barnet. Og I fortæller at jeres dreng netop ikke vil beroliges af jer, at han bliver rasende og skubber jer væk - og det får mig til at sige, at han måske har en mild form for natteskræk, han sover, når det sker.

Derfor er det bedste I kan gøre at forsøge at lægge ham ned, få ham videre i søvnen, ikke tale for meget, ikke nusse eller kærtegne for meget, ikke tænde for meget lys, men prøve at få ham videre i søvnen så godt I nu kan. Netop fordi han sandsynligvis stadig sover ... Det der taler imod natteskræk hos jer at det ofte sker tidlig morgen og dermed er der normalt mere tale om drømme og mere mareridt ..

I skal også være opmærksomme på hans rytme om dagen og det er ret vigtigt at I søger for at hans rytme ser ens ud ...

---

---

... uanset om det er hverdag eller weekend. Det er f.eks. vigtigt at han har et fast stå op tidspunkt hver dag og at han sover til middag på samme tidspunkt hver dag og dermed også kommer i seng til samme tid hver dag. Derudover er det vigtigt at han indtager mange små måltider dagen igennem og at disse måltider også ligger på faste tidspunkter.

Og så er hans indtag af mad faktisk også vigtigt. Børn i jeres drengs alder spiser ofte mere selektivt, lysten til at putte alt i munden er forsvundet nu og han spiser ikke hvad som helst. Samtidig bliver han naturligt hurtigt træt, han vil gerne spise selv og mestrer også at spise både med ske og gaffel, men han bliver hurtigt træt og har derfor brug for jeres hjælp med maden - f.eks. om aftenen. Og det kan her også være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød hver aften, som en fast del af putteritualet.

Sammensætningen af maden har betydning for hans humør og det er vigtigt at I ikke giver ham for meget tørret frugt, saft og lignende med et højt indhold af sukker. Det hjælper på humøret kortvarigt, men klinger hurtigt af og når blodsukkeret så falder, så bliver han naturligt endnu mere pylret og svær at stille tilpas.

En dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.

Frokost 11: Varm frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta eller kold frokost bestående af rugbrød med fisk, kød, grøntsager, kartofler ris eller pasta. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca 11.30

Eftermiddag 15: En portion tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, mysli, frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.

---

---

---

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt - rød peberfrugt, agurk, tomat, majs, avocado, vand af kop.

Aften 18: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs, - helt almindelige børnevenlige retter. Letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Suppleres med en frugtgrød eller en godnatgrød, måske bare en banan.

Puttes til natten ca. kl 19-19.30

Jo mere fast rytme I kan skabe, jo bedre er det og det er vigtigt at der som sagt er mange små måltider dagen igennem fordi det også er med til at stabilisere humøret.

I forhold til hans tidlige morgener, så er det ret vigtigt at I ikke giver ham morgenmad allerede kl 05.30, men forsøger at flytte dette tidspunkt derhen hvor I synes det er passende med morgenmad. Ellers risikerer I at han naturligt vågner fordi han er sulten. Det at give ham en godnatgrød om aftenen kan hjælpe med til at holde ham mæt lidt længere tid og dermed også sikre at han ikke vågner helt så tidligt.

Samtidig er det dog også sådan at hvis han sover 3 timer om dagen, så vil hans nattesøvn naturligt ikke være længere end ca 10 timer, med den alder han har. Og det betyder at hvis han puttes til natten allerede kl 19, så vil han naturligt vågne kl. 5 og vil ikke kunne sove mere ... Så hos jer handler det også meget om at han forsøges holdes sovende lidt længere om morgenen, puttes lidt senere om aftenen og ikke sover alt for meget i dagtimerne ...

Jeg håber at mine tanker giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og at I via planen får lidt hjælp til at komme videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---