Svar: Overvægtig?
Kære Lisa
Tak for dit brev :)
Din datter er som du skriver på nuværende tidspunkt inden for normalområdet vægtmæssigt og lægen har heller ikke kommenteret på hendes vægt og højde, da hun var til undersøgelse sidst. Men du skal naturligvis være opmærksom, hvilket du jo også lyder til at være.
Du kan ikke kun regne med BMI tal og de udregnede angivelser, du er også nødt til at se på hvordan hun er bygget - om hun er en pige der har kraftige knogler og som umiddelbart syner slank nok, eller om hun har tendens til topmave og lidt "deller" over buksekanten .. Og umiddelbart lyder hun ikke til at være for tyk og det lyder også som om at hun spiser sundt og som om at I er meget opmærksomme i hverdagen.
Der hvor I måske skal sætte lidt ind er hendes aktivitetsniveau. Det er rigtig dejligt at I bor på en landejendom, hvor hun kan boltre sig og I har mulighed for udendørs aktiviteter og det er også rigtig dejligt at hun går i en ude-børnehave. Du fortæller også at pædagogerne oplever hende aktiv og godt igang i løbet af dagen og det er super. Men samtidig fortæller du også at hun i børnehaven ofte foretrækker de lidt stille aktiviteter og at hun også derhjemme søger mest mod at se fjernsyn, lege med perler og sidde og tegne. Og det skal der naturligvis også være plads til - men når jeg tænker at I skal være opmærksomme her, så er det fordi hun, når hun kommer i skole naturligt vil sidde endnu mere stille og hvis hun har tendens til at komme til at veje for meget, så er det en rigtig god idé at få gjort det til en vane allerede nu, at aktiviteter er en fast del af hverdagen.
Måske vil hun løbe på løbehjul, rulleskøjter eller andet .. Det kunne også være at I skulle overveje om hun kunne begynde at gå til gymnastik, dans, svømning - bare en gang om ugen. Dette fordi det er ...
... noget som kræver at hun bevæger sig og det er også noget hun kan bibeholde når hun starter i skole og på den måde stadig være sikker på at holde sig igang til den tid. For når først hun starter i skole, så vil hun sidde stille det meste af dagen og så er det ofte svært at få ændret vaner og få aktiviteterne ind i hverdagen.
Og så er det naturligvis rigtig vigtigt at I ikke taler om at jeres datter er for tyk eller giver hende indtryk af at hun ikke er som hun skal være. Det er vigtigt at du gør dig nogle overvejelser, overtaler hende til at komme med ud og lege, gå en lang tur, løbe om kap eller lignende, uden at du taler om vægt, motion osv. med hende. Det skal være sjovt og hun må under ingen omstændigheder føle sig forkert :) Ligesom du også skal bibeholde de gode spisevaner og sikre at de mellemmåltider hun får er sunde og gode.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Har hun brug for lidt gnavesnack, så lav en tallerken med lidt skrællede gulerodsstykker, lidt agurk, rød peberfrugt eller lignende og står det på bordet, vil hun sikkert spise det - og det er bedre end frugt. En god tommelfingerregel er at alt det som skal gnaves, må hun gerne spise en del af :) Et æble er således også bedre end en banan, en blomme og en appelsin - for et æble gnaver du også. Men bedst er det med gnave grøntsager, som f.eks. gulerødder :)
Hun vokser hele tiden og hendes krop gennemgår også en stor forandring nu, hvor det lidt buttede babyagtige udtryk helt forsvinder og hun bliver mere rank, slank og en større pige at se på. Så der sker meget netop nu og det kan sagtens ske at det lidt buttede forsvinder af sig selv, netop fordi hun vokser og ændrer sig - men det er som sagt rigtig fint at du er opmærksom og søger for både sund kost og aktiviteter i løbet af dagen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...