Svar: Nej!

---

Hej med dig

Det lyder som om at selvstændighedsalderen rigtigt er begyndt hos jer .. og I må forberede jer på at I de næste par år, vil møde det endnu mere. Det er især i alderen 1-3 år at jeres datter naturligt vil vise mere og mere egen vilje. Hun er sin egen person og hun skal stille og roligt udvikle sig, vokse op og adskille sig fra jer, og den første spirende adskillelse er at sige nej, til det I vil :)

Det bedste er naturligvis hvis i kan finde en fælles løsning, så I begge føler at I bliver hørt og tingene går uden at det bliver til en egentlig konflikt. Nogle gange må I gøre tingene som jeres datter vil, andre gange må I tage styringen, fordi I som forældre ved at visse ting er nødvendige og de gøres bedst på jeres måde. Som voksne ved I naturligvis bedre end jeres datter og I har ansvar for at styre hende i den rigtige retning.

Alle børn vil sige nej til at få børstet tænder, blive vasket, få skiftet ble, komme i seng osv. Det hører med til deres udvikling og det er kun et sundhedstegn at de siger nej. De fleste af disse små konflikter skal og kan klares i en god og kærlig tone med respekt for barnet, men nogle gange kan man naturligvis godt komme derud, hvor de give så store konflikter, at det skaber dårlig stemning i hele familien og det skal man naturligvis forsøge at undgå ...

I skal naturligvis sørge for at jeres datter får sin søvn, at hun får den mad og væske hun har behov for, at hun får børstet tænder, kommer i bad osv. Og det er også vigtigt at I har visse regler for, hvordan ting foregår hos jer.

Man kan, sådan lidt firkantet, tale om 3 forskellige måder at være forældre på, 3 måder at opdrage på:

- De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som hun har fået besked på, så falder der en straf.

- De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, hun får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

- De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn. Og det er myndige forældre I skal være :)

Du fortæller mig at I de sidste uger er begyndt at børste tænder i stuen, tage tøj af og på i stuen, skifte tissebleer alle andre steder end på puslebordet, vaske med vaskeklud i stedet for bad osv. osv. Og alle disse krumspring ...

---

---

... naturligt for at undgå konflikter og dårlig stemning og forsøge at løse det hele, uden at jeres datter bliver frustreret, ked af det, sur ...

Men det er jo ikke meningen at I skal være så eftergivende at der tilsidst ikke er nogen regler. Jeres datter har brug for regler og hun har brug for faste rammer, fordi det naturligt også giver tryghed. Og det er ikke meningen at I skal gå på kompromis med alt .. Prøv at vælge, hvad der er vigtigt og hvad I vil holde fast i og hvorfor:)

Når I holder fast i at jeres datter skal noget, hvor hun konsekvent siger nej og stemmer imod både verbalt og fysisk, så vil hun naturligt blive frustreret og vil ofte reagerer fysisk med stor gråd, måske vil hun smide sig ned på gulvet, sparke, vride sig rundt og tydeligt være i oprør, fordi det er svært, når verden går hende imod. Men det er okay og det er rigtig vigtigt at I kan rumme dette.

---

---

---

Når tingene går hende imod, så har hun adrenalin i kroppen og det virker lidt ligesom ild - hvis man puster det til flammer det op, hvis man lader det være går det ud. Når jeres datter bliver frustreret og ked af det, så er det vigtigt at I kan bevare roen og viser hende at det er okay. Sæt gerne ord på "ssååå, bliver du bare så ked af det, sååå skatterpige" eller "det er også dumt at du skal have flyverdragten på, men nu skynder vi os, så vi kan komme af sted" ... det er rigtig vigtigt at sætte de ord på, som hun selv mangler. Det er vigtigt fordi hun så både hører og mærker at I rent faktisk forstår hende og det får hende til at slappe af.

Hvis I vælger at gå fra hende ignorerer hende eller skælder hende ud "hold op med at være så hysterisk!" eller lignende, så føler hun sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Og hvis I vælger at gøre alt som hun vil, så hjælper det hende heller ikke, for så ved hun ikke hvad reglerne er og vil derfor også blive ved at søge dem. Og samtidig så skal hun netop mødes med forståelse og mærke hvordan verden hænger sammen, for at danne de vigtige forbindelser i hjernen der på sigt vil hjælpe hende til at kunne bevare roen, lytte til hvad I siger og forhåbentlig begynde at rette sig efter, det I vil og det I siger .. I hvert fald en gang imellem ... :)

Så jo mere I kan lytte, vise hende at I forstår hende og også forstår, når noget er svært for hende, - samtidig med at I også naturligt sætter grænser for hvad I vil og ikke vil være med til - jo bedre vil det være, så kommer I på sigt rigtig langt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---