Svar: Mælkeallergi, mellemmåltider, ris- og sojadrik?
Kære Caspers far og mor
Tak for jeres brev :)
Det er madmæssigt en udfordring, når man har et barn der ikke tåler nogen form for mælk, - og jeg kan godt forstå I savner idéer og inspiration. Det er dog rigtig godt, at I nu ved hvad der er galt og kender årsagen til at Casper har været så ked af det og har haft så store maveproblemer - selvom det er hårdt, så er det godt at I nu kan handle og hjælpe ham og det er rigtig dejligt at I kan mærke at han har fået det bedre.
Firmaet Nutricia laver ernæring til børn, der ikke kan drikke eller indtage almindelige fødevarer. Det kan være syge børn, børn der skal have sondeernæring osv. Det er ofte produkter der bruges på sygehuse/børneafdelinger. De laver det der hedder "medicinske ernæringsløsninger".
De laver blandt andet en modermælkserstatning der hedder Neocate og også Neocate Advance og Neocate Active. Det er et produkt udviklet til børn der ikke tåler nogen form for mælk eller som har multipel fødevareproteinintolerans. Produktet indeholder ingen mælkeprotein, ingen laktose, ingen gluten og ingen sakkarose. Neocate er til børn under 1 år, Neocate Advance og Active er til børn 1-10 år. Det ordineres af lægen og jeg synes I skal tale med lægen om, hvorvidt jeres dreng har brug for en sådan produkt, som erstatning for mælk. Jeg ved desværre ikke hvordan det smager og om han overhovedet vil tænkes at ville drikke det ..
De laver også Pepticate, som er det man kalder for en hypoallergen erstatning. Det betyder at risikoen for, at barnet får en allergisk reaktion mod produktet, er meget lille. Der findes flere produkter og måske noget af det ville være egnet til jeres dreng og de behov han har.
Det er meget normalt at børn med mælkeallergi bibeholder modermælkserstatning til de er omkring 3 år gamle, fordi de på den måde stadig sikres vigtige næringsstoffer.
Omkring ris- og sojadrik, kokosmælk osv. så skriver sundhedsstyrelsen:
"Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der ...
... har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Så en modermælkserstatning vil som udgangspunkt være bedst for jeres dreng, med den alder han har ... :)
Med hensyn til mellemmåltider og idéer og alternativer til mælk, så har Mead Johnson, der laver modermælkserstatningen Nutramigen et par forslag til opskrifter. Nutramigen er også en højt hydrodrolyceret modermælkserstatning til børn med mælkeallergi.
Opskrift Nutramigen-yoghurt:
2 dl vand
1/2 spsk. kartoffelmel
6 mål Nutramigen
evt. 1 tsk. sukker
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kog vand og kartoffelmel på svag varme under omrøring, til de første bobler ses. Tag gryden af varmen og lad blandingen afkøle i koldt vandbad. Rør Nutramigenpulveret i, til det bliver en lind dej. Opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet. Serveres som den er, eller iblandet frugt/bærmos, syl- tetøj eller bananskiver.
Opskrift Frugt/bær yoghurt:
Et lille glas frugtmos (fx. mango eller abrikos) 1-2 mål Nutramigen
Bland Nutramigenpulveret direkte ned i frugtmosen, rør rundt og server.
Opskrifterne her er fra deres pjece "Nutramigen - Råd og opskrifter".
Du kan også med den alder din dreng har nu, lave mellemmåltider af forskellige grøntsager - det kunne være lidt fint revet råkost f.eks. gulerod, spidskål og æble og drysset med lidt rosiner. Det kan også være gnavegrønt og frugt, skåret i mundrette stykker.
Du kan bage brød uden mælk og tilsætte forskelligt fyld - det kunne være små minipizzaer eller pirogger.
Du kan lave æble eller rødbedechips - som bages i ovnen ..
Du kan finde flere forslag til mellemmåltider på altomkost.dk - også mange muligheder, hvor der ikke behøver indgå mælk :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor