Annonce

Annonce

Svar: Gode rejsetips samt sygdom under rejse


29. januar 2012

Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære mor

Hvor lyder det bare dejligt med en rejse til varmere himmelstrøg :)

Det kan sagtens lade sig gøre at rejse med børn, men det bliver naturligt på barnets præmisser og dermed på en anden måde, end I rejste på før I fik jeres datter. Hun har jo stadig brug for sin middagslur, brug for at få mad til nogenlunde faste tider osv. og kan "ikke lige vente lidt", fordi I gerne vil noget andet ..

Det lyder rigtig godt at I skal bo på et resort. Det giver netop mulighed for både at kunne være inde og ude, som det nu bedst kan lade sig gøre og passe jer alle tre og det giver god mulighed for at ferien bliver rar og afslappende for jer alle :) og så bliver det jo skønt at skulle besøge og være sammen med familie osv. når I er der :)

Flyveturen kan godt blive lidt lang så det er en rigtig god idé at sørge for lidt underholdning for jeres datter undervejs. Det behøver ikke være noget stort og dyrt - en æske med rosiner, der skal åbnes og indholdet spises, kan være rigtig dejligt.

Magnetiske spil, magnetiske tegnetavler og lignende kan være spændende og så er der ikke problemer med at farver falder på gulvet over det hele. I kan tegne og fortælle, hun er jo stadig ikke ret gammel .. Også små bøger, gerne bøger med flapper der kan åbnes, hvor I kan kikke under og tale om, hvad der gemmer sig. Det kan også være et brik puslespil, hvor brikkerne skal passe ned i en plade eller lignede.

Hun vil normalt i den alder hun har, nyde at have legetøj der skal trækkes eller skubbes - men det er der ikke plads til i en flyver. Så det I skal have med, skal være noget som appellerer i lys (helst ikke lyd, det generer de andre rejsende), noget hun kan trykke på, dreje på, pille ved. De fleste børn begynder i 15 måneders alderen at kunne dreje deres håndled bevidst, så hånden bliver uafhængig af armen.

Stablebøtter er også et hit i denne alder, det vil sige bøtter du kan komme inden i hinanden eller stable til et højt tårn. Det vil hun elske og det kunne I måske godt få plads til, selvom pladsen i flyet er trang ..

Og så er det vigtigt at hun kan få noget at drikke eller sutte på, når I skal lette og især når I skal lande. For hun vil ikke selv kunne finde ud af at udligne trykket i ørerne og kan derfor godt få ondt i øret og her hjælper det, hvis I kan få hende til at synke.

Med hensyn til tarmproblemer i udlandet, så er det en god idé ...


Annonce

... at give hende yoghurt dagligt, så hun på den måde får nogle mælkesyrebakterier. Det kan I købe lokalt. I kan også overveje om det vil være en god ting for hende at få f.eks. Bifiform minidråber eller lignende, som ekstra mælkesyrebakterier til tarmen.

Det er vigtigt at hun ikke får vand fra hanen - heller ikke når I børster tænder og I bør til alt bruge flaskevand, for en sikkerheds skyld. Vær også opmærksom på ikke at købe frugt, grøntsager osv. som kan være skyllet i urent vand. Det er altid en god idé at købe frugt der skal skrælles, hvis I er ude og køber noget lokalt.

Solcreme og også skyggefuldt tøj er nødvendigt. Det er vigtigt at hun så vidt muligt opholder sig i skyggen og hvis I bader i pool eller er ved vand, så skal I være opmærksomme på vand og sand reflekterer solens stråler ekstra, så når man opholder sig i eller ved vand, så er ekstra solbeskyttelse nødvendigt.

I kan overveje om det ville være en idé med solbeskyttende badetøj. Man kan få badedragter til små børn som indeholder solbeskyttelse. Se f.eks. solbutikken.dk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Solcreme skal absolut bruges! Det er langt bedre at bruge solcreme eller risikere at barnet får en forbrænding! Men du skal naturligvis vælge et produkt som er fri for ... parabener, parfume og andre skadelige stoffer. Gå derfor efter f.eks. Matas egen solcreme, Derma eller Neutral og vælg her en creme beregnet til de mindste børn - det vil ofte sige faktor 25-30. Selvom I køber soltøj til jeres datter, så skal hun stadig også have solcreme på og der skal bruges nok af den.

Det er også en god idé at vælge en solcreme som er vandfast - den holder bedre og til hovedbunden kan man bruge en solspray - og så skal hun have hat på, som også skygger over ørerne og i nakken :)

Myggespray kan være nødvendigt, hvis der er mange myg og også her gælder det som med solcreme, at det er vigtigt at forebygge myggestik. Spørg på apoteket, hvad de vil anbefale.

Og med hensyn til at gå rundt i aircondition så giver det naturligt den risiko at jeres datter bliver forkølet og får træk. I må derfor prøve at finde ud af at temperere jer selv og hende, så I har det bedst muligt. Prøv at vurdere ud fra jer selv, om I har det varmt, sveder, om I føler det trækker lidt osv. og gå ud fra at hun så har det på samme måde .. :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig rigtig god rejse! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce