Svar: Bierne og blomsterne forklaret for en 6 årig
Hej med dig
Tak for dit brev :) Du er bestemt ikke den eneste forældre, som synes det med blomsterne og bierne er svært at tale om, for hvor meget skal man fortælle, hvad har barnet egentlig brug for at høre med den alder barnet har osv. Det er svært.
Jeg synes du skal købe en bog om emnet. Og ja, faktisk kan det være en god idé at købe bogen, og have den liggende sammen med de øvrige bøger, fordi det så virker naturligt og er en bog, som I selvfølgelig kan læse i en gang imellem, når han har lyst :) I kan naturligvis også låne en på biblioteket.
Jeg synes du skal tage initiativet. Din dreng har spurgt, han har givet dig en åbning og den skal du gribe. Så køb en bog og sig "jeg har købt en bog, som jeg rigtig gerne vil læse sammen med dig. Det er en lidt anerledes bog, end dem vi plejer at læse, for den her bog handler om hvordan man får et lille barn, hvordan et lille barn kommer ind i maven" eller lignende. Og sig også "kan du huske at du spurgte mig "FCK-boller med de små .. Hvad betyder boller?". Det er noget at det jeg gerne vil tale med dig om, for du er så stor nu, at det er vigtigt at du ved det". Så du anerkender at han har spurgt, så du får forklaret ham at det her er noget vigtigt og at du gerne vil tale med ham om det, fordi han er gammel nok til at vide noget nu ..
Og så skal I læse lidt i bogen og nogle af de ord du læser vil du måske skifte ud og i stedet bruge andre ord eller beskrive det på en lidt anden måde som du nu synes det passer til dig og ham og det er helt fint. Bogen har den fordel, at det er lidt lettere at tale om det det står, det er lidt lettere at læse op og kommenterer på det der læses op, og det hjælper at sidde og kikke i bogen - i stedet for at sidde og kikke direkte på hinanden, så kan I begge blive lidt forlegne.
Din dreng har ganske givet fanget at det her med "boller" det er noget som er noget særligt. Det er noget som de andre børn griner af, det er noget der har en speciel betydning og han har naturligt også mærket din reaktion. Det er vigtigt at du ser det som noget rigtig godt og positivt at han spørger og du skal endelig opfordre ham til at spørge igen.
For det er kun, hvis du lytter til hvad han spørger om, at du kan finde ud af, hvor han er i sine tanker og hvad han har behov for at høre. Og på den måde også give nogle svar, som han kan bruge til noget og ikke svarer noget, som han ikke forstår eller bliver bange for.
Vi skal som du skriver, være ærlige i vores svar, men vores svar skal naturligvis tilpasses barnets udvikling, barnets alder og barnets behov.
Det er også vigtigt at du ...
... sætter ord på og taler med din dreng om nogle af de ord han naturligt hører. Han vil høre mange ord i skolen, har allerede hørt mange i børnehaven, men vil høre endnu flere. Og det er vigtigt at du viser ham at du også kende de ord, men at I hos jer, kalder tingene noget andet. Det kan f.eks. være at du siger "det er ikke pænt at sige røv, hjemme hos os siger vi numse" eller lignende. Og i forhold til det her med "bolle", så kan du sige, som du så fint har gjort "det er en vulgær/ikke pæn måde at sige når to voksne er glade for hinanden og kysser og krammer".
Du kan her også sige "jeg siger at man elsker, eller at man går i seng sammen. Der er også nogen der siger at man har sex". Og på samme måde skal du forklare de ord han også hører f.eks. pik og kusse - "det synes jeg ikke er pæne ord, her hjemme siger vi tissemand og tissekone og hvis man spørger en læge, så vil lægen sige at det hedder penis og vagina". Så du stille og roligt forklarer at der findes mange ord for det samme og hvad ord du synes om, hvad ord du vil have I bruger derhjemme.
Jeg har ved en søgning på nettet fundet et par titler på bøger, som du kan se nærmere på. Nogle af dem er meget gamle, og de må så lånes på biblioteket:
"Sådan får man et barn" af Per Holm Knudsen, fra 2008. I enkle tegninger fortælles om, hvordan fars og mors kærlighed bliver til et barn. Bogen udkom første gang i 1971 og blev relanceret i 2008.
"Er det her der bliver bollet?", af Maise Njor, fra 2009. Følg en familie med to børn, Frederik på 5 og Marie på 8. Mor er gravid, og det giver anledning til en del bramfrie spørgsmål: "Hvordan kom lillesøster ind i mors mave?", "Har jeg været inde i den der lille tissemand?!" og "Er det her, der bliver bollet?".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
"Hvordan får man børn?" af Karin Levander og Gunilla Kvarnström, fra 1978. Billedbog om 5 årige Thomas, der gerne vil vide, hvordan babyen er kommet ind i mors mave.
"Hvor kommer du fra?" af Sonja Härdin, fra 1998. Gennem et ungt forelsket par fortælles om, hvordan man får børn og om kønsorganer, sædceller, orgasme og befrugtning. Graviditet og fosterudvikling samt fødslen. Anbefales fra 6 år.
"Sådan børn" af Linda Gil Olivares, fra 1993. Om mandens og kvindens udvikling, kønsorganer, kønsceller, samlejet, svangerskabet, fødslen og forældrene efter fødslen. Stregtegninger med en kort ledsagende tekst. Anbefales fra 3 år.
"Hvordan mor?" af Sten Hegeler, udkom første gange i 1948. Sexoplysning for børn i børnehavealderen og de første skoleklasser.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med fortællingerne :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder