Svar: Mareridt - 2 år, 8 mdr.
Hej med dig
Det er rigtig dejligt at I har kunne bruge mine sidste råd - og de gælder stadig, selvom Simon er 2 år og 8 måneder :)
Nogle har mange drømme og kan altid huske deres drømme, andre drømmer også med oplever det ikke på samme måde. Nogle har også mere tendens til mareridt end andre, nogle går i søvne, taler i søvne - andre gør det ikke eller gør det meget sjældent. Også når vi sover, er vi meget forskellige og det kan sagtens tænkes at Simon ligner sin mor her :)
Mareridt og natteskræk (night terror) er to forskellige ting og det er vigtigt at kende forskel.
Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.
Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.
Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, altså henmod morgenstunden. Barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Når man kommer ind til et barn med mareridt så kan barnet ofte sætte lidt ord på, og man kan sætte sig med barnet, trøste det, holde om det og det at man er der, får naturligt barnet til at falde til ro. Mange børn vil også, når de vågner med mareridt, have brug for at komme ind og sove hos mor og far og falder så trygt i søvn igen, velvidende at mor og far passer på dem.
Et barn der har natteskræk reagerer på en anden måde. Et barn med natteskræk vil ofte skrige højt, barnet vil skrige mere end det græder og barnet vil ofte sætte sig op og vil have åbne øjne. Barnet vil altså ofte se vågen ud, men det vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil normalt ikke kunne genkende forældrene og vil ofte også vægre sig mod at blive trøstet. Man vil ofte opleve at barnet bliver mere irriteret over at man forsøger at trøste og berolige, end at barnet oplever det som en hjælp ...
Natteskræk kan også ses i forskellige grader, så det hos nogle børn er mindre voldsomt og hos andre børn meget voldsomt. Hos nogle børn (større børn) kan det være i en grad, hvor barnet i søvne yder skade på sig selv og hvor barnet tydeligt har et decideret angstanfald under søvn. Det kan være meget hårdt for ...
... forældre at opleve, men det er sjældent farligt. Har barnet det i en grad, hvor der er tale om selvskadende adfærd, skal man naturligvis handle på det.
Hos jer lyder der til at være tale om mareridt og jeres dreng sætter ord på, hvad det er han drømmer. "Lort i næsen", "av i fødderne" osv. Det er tydeligt drømme og ikke virkelighed, men for ham er det virkeligt, fordi han stadig er så lille at han ikke kan skelne mellem drøm og virkelighed. Derfor er det vigtigt at I ikke siger til ham "det var bare en drøm", for det forstår han ikke. Prøv i stedet at berolige ham "ssåå, der sker ikke noget, mor passer på dig" osv. så han falder til ro og mærker at alt er som det skal være. Og hjælp ham så sokkerne af, hvis de irriterer ham :)
I skal være opmærksomme på at med den alder Simon har nu, så hører han rigtig mange ting, han opfatter rigtig meget - men han misforstår også rigtig meget. Og børn i denne alder kan godt opfange ting som vi voksne taler om, eller ting der bliver sagt i vuggestuen eller i fjernsynet, som de ikke forstår og som de misforstår. Vær derfor meget opmærksomme på, hvad I taler om, når han er der - for han lytter :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal også være opmærksomme på at han naturligt kan blive påvirket af børnefjernsyn og det er ikke alt som er lige hensigtsmæssigt. F.eks. vil tegnefilm godt kunne give et forvrænget billede af virkeligheden - det kan være kaffekopper der danser eller kranbiler der taler, eller legetøj der spiller musik ... Hvis legetøj, kaffekopper og biler kan være levende i fjernsynet, hvad så med tingene han har på sit værelse .. Når man er et lille barn, så kan man godt blive bange for sådanne ting, ting som for os nogle gange jo faktisk virker søde og sjove, kan godt skræmme små børn og det kan han godt drømme om, om natten. Derfor er det rigtig vigtigt og rigtig godt at I nogle gange ser fjernsyn sammen med ham og taler med ham om, hvad det er I ser og hvad der er virkelighed og hvad der "bare" er film.
Når han vågner om natten af mareridt, så kan det nogle gange hjælpe at give ham lidt vand at drikke, fordi det er med til at vække ham lidt ekstra og holde ham til virkeligheden og han får på den måde sluppet sin drøm og kan bedre sove igen bagefter.
Og så skal han naturligvis altid have den tryghed og nærhed, som han viser behov for - præcist som I allerede gør :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor