Svar: Drengeleg
Hej med dig
Når man er fire år gammel, så udvikler man naturligt større selvkontrol og man er meget opfindsom, man nyder at lege meget. Fireåriges fantasi er ofte stor og de kan lege i lange perioder, lave planer for legen og genoptage den leg de også legede igår. Det er ofte vigtigt for fireårige hele tiden af afprøve nye oplevelser og børn i denne alder vil naturligt forsøge at udvide de områder af deres liv, hvor de kan tage beslutninger uafhængigt af de voksne.
Og det er det din dreng gør, når han leger med sværd, skyder, leger du er død, bliver stukket ned osv. Han har selvkontrol, han er opfindsom og han gør sig uafhængig af dig - stikker dig ned så du dør, så han i overført betydning står på egne ben. Det er ikke fordi han ønsker dig død, det er ikke fordi han ikke har brug for dig, for det han har i allerhøjeste grad, men det er en naturlig måde for ham at afprøve sin fantasi og også at afprøve egne beslutninger, gøre egne handlinger.
Børn i denne alder elsker ofte at lege vilde lege. De er dygtige til at løbe, klatre op, hoppe, springe osv. og de mestrer også at kaste, gribe, sparke osv. Og de bruger deres krop rigtig meget. Det er rigtig sjovt at mosle og slås, det er rigtig sjovt at mærke sin egen styrke og også mærke modstanderes styrke - men balancen er svær, for når man er 4 år, så vil man på den ene side ikke ret gerne mærke at andre er stærkere end en og på den anden side, er det også rart at finde ud af at vi jo er forskellige og hvori forskellighederne ligger.
For børn i denne alder interesserer sig naturligt også for forskelligheder - "er far eller mig stærkest" - han ved godt at de begge er drenge, på den måde er de ens og skiller sig ud fra mor, men det er spændende, hvem der er stærkest. Og nogle gange skal du naturligvis svare ærligt at det er far, for han er en voksen mand og voksne mænd er meget stærke :) Og andre gange skal du måske høre, hvad det er han gerne vil høre, nemlig at han er noget særligt. At det slet ikke er nødvendigt at sammenligne sig med andre, for ingen er som ham. Så nogle gange skal svaret være "det ved jeg ikke, men jeg ved at min kærlighed til dig er meget stærk og du vil altid være min skat!" eller lignende.
Følelsesmæssigt vil din dreng naturligt også være mere og mere opmærksom på hvad der forårsager visse følelser og også lære at vi kan reagerer på den samme situation forskelligt. Han vil blive bedre og bedre til at sætte ord på sine følelser og det er naturligvis rigtig vigtigt at du lytter til ham og også viser ham, at du tror på det han fortæller og anerkende at han fortælle dig ting, så du kan hjælpe ham og støtte ham. Og ja - nogle gange kan vi mødre godt være lidt for meget "hvad gjorde du selv?", når børn har været del af en konflikt og naturligvis har en situation også flere sider, men nogle gange skal man bare lytte og være der og ikke stille spørgsmål. Det kræver øvelse og det er svært. Men så er det jo godt at du har så kvik en ...
... dreng der kan sige "det var ikke mig mor, jeg gjorde ikke noget!", så du bliver opmærksom på at lige der skal du bare lytte :) Det er rigtig fint :)
Hvis han kommer hjem med voldsomme knubs - er sparket i hovedet og har fået et slag over læben, så skal det naturligvis diskuteres med institutionen. Og når der er tale om at blive sparket, skubbet ned af en trappe osv. så ville jeg også overveje om ikke jeg skulle ringe til den pågældende drengs forældre. De har naturligvis også krav på at vide, hvis deres dreng har gjort noget sådan. Men i første omgang ville jeg vende situationen med børnehaven og høre hvad de har gjort og hvad de tænker. Og så ville jeg naturligvis tale med min dreng om, at det er forkert og lade ham vide at det er noget I tager alvorligt, at det er godt han kommer hjem og siger det til jer, at I lytter og hjælper.
Det er som du skriver en balance, hvor du på den ene side også skal tro på at det er en konflikt som din dreng selv har været i stand til at løse eller hvor de voksne i børnehaven har løst det, da det skete og han er okay. Og så også vurdere, at her går det ud over hans evne til at løse tingene og det her er noget du skal handle på og gå videre med. Det er meget svært og det bliver bestemt ikke lettere, når han kommer i skole ...
Din dreng har en alder, hvor han naturligt skal afprøve en masse og nogle gange kan legen godt tage overhånd. Du skal naturligvis nogle gange prøve at have ro i maven og sige til dig selv "det er kun drenge-leg og han lærer meget af det" og andre gange skal du naturligvis gribe ind og sige "nu bliver det for voldsomt" og hjælpe ham med at finde ud af hvad der er okay, sjovt og hvad der ikke er sjovt.
Din dreng lyder til at være godt igang med at skelne fantasi og virkelighed og han lyder også til at kunne lege vildt og også kunne sidde stille og udvikle sig på mere matematiske områder - bygge, tælle, tegne osv. osv. Han lyder til at kunne begge dele og udvikle sig i sund retning :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du spørger til bøger og der findes mange bøger om opdragelse og også om drenge. Måske vil det interessere dig at læse noget om netop drenge. Der findes f.eks. en bog der hedder "Jeg har en søn" af Jeanne og Don Elium. Den er efterhånden gammel, blev trykt første gang i 1998, men måske vil du kunne finde noget i den som du kan bruge.
Også bogen "Pæne piger og dumme drenge" af Ann Elisabeth Knudsen, kunne måske interessere dig. Den handler om forskellen i hjernemodningen hos drenge og piger.
Eller Gideon Zlotniks "De stakkels drenge - kønsforskelle i barnedommen".
Jeg synes du skal prøve at spørge på biblioteket og få en bibliotekar til at hjælpe dig, så kan du få et udvalg og se om nogle af dem ville være noget for dig at læse. Nogle bøger er naturligt på et højt fagligt niveau og skrevet til personer der arbejder professionelt med børn, andre bøger er skrevet til forældre :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.