Annonce

Annonce

Svar: Familiefest og pasning - 6 mdr.


7. februar 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor

Som udgangspunkt er det ikke din datters behov at blive passet. Hun er så lille at hun naturligt har brug for mor og far og i princippet ikke for andre .. :) Men det er naturligvis også tilladt at have et behov som forældre og som voksne og I skal selvfølgelig kunne tage til familiefest og hygge jer der.

Det er et flot tilbud I har fået, at hun kan være på et værelse, når hun skal sove. Men der er vel ikke ansat en børnepasser, så det handler om at hun skal være sammen med jer til festen og at en af jer voksne jævnligt bliver nødt til at gå på værelset med hende, for at give hende den ro hun behøver? Som jeg læser dit brev, så står valget imellem hvorvidt I skal tage hende med til festen eller om hun vil have bedre af at blive passet derhjemme?

Der er flere ting som spiller ind her. Hvem vil kunne passe hende hjemme, hvis hun skal passes? Det er vigtigt at det er en person som hun kender godt og som kender hende og jer, og som naturligt kan give hende den tryghed og nærhed hun har behov for. Det er vigtigt at det er en person, som I også har tillid til og er trygge ved, som passer jeres datter, så I også kan slappe af og nyde festen.

Det har noget at sige, hvor langt væk festen skal holdes i forhold til hvorvidt jeres datter har brug for jer. Hvis hun bliver helt utrøstelig har du så mulighed for at køre hjem til hende og amme hende?

Kan der evt. være en børnepasser med til festen, som tager sig af hende og så du kan deltage i festen og kun gå fra, når lillepigen skal ammes?

Eller er det måske ikke en meget god idé som din mand siger, at hun lærer at tage imod en flaske, da du også vil starte arbejde og hun skal passes af andre - jvf. tidligere brev/svar ... ?:)

Der er jo også en forpligtelse i forhold til dem der holder festen omkring det at deltage og at du ikke er væk på et værelse i flere timer, for at tage sig af din datter ...? Selvom det lyder som om at festen er tilrettelagt så børn også er meget velkomne.

Som forældre skal vi træffe valg og nogle gange derfor også vælge noget fra. Hvis du vælger at amme fuldt og du ønsker at din datter ikke skal have flaske, så vælger du også at du vil være der for hende, når hun har brug for dig og har brug for din mælk. Så fravælger du i princippet at tage i ...


Annonce

... byen - eller i hvert fald skal hun med dig og I skal ikke være adskilt i længere tid end hun stadig vil kunne blive ammet. Og det betyder nogle gange at du derfor må sige pænt nej tak til invitationer. Andre gange kan det sagtens lade sig gøre at kombinere både amning og det at være inviteret til fest, det afhænger helt af det set-up der er.

Din mand vil rigtig gerne i byen med dig. Det lyder som om at han har brug for at I hygger jer og bruger tid på hinanden og har lidt pause fra jeres datter. Det er naturligt også et behov, som man kan tage hensyn til - det er et voksent behov og ikke jeres datters behov, men stadig et reelt behov :) Du føler det sandsynligvis som et pres, du føler at du skal vælge mellem din mand og din datter og det er naturligt svært og heller ikke rimeligt. Det der er vigtigt er ikke at du vælger, men at I sammen finder en løsning, som I begge vil have det rigtig godt med, som I alle tre vil have det godt med :)

Det er planen at du starter arbejde om nogle måneder og det er også et valg - igen et valg som godt kan gøre at introduktion af flaske og pasning allerede nu måske skal forsøges.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal også være opmærksom på at hvis du ikke ammer i et ½ døgn eller hvor længe I skal være væk, så vil dette naturligt også kunne påvirke din mælkedannelse og det kan være en en rigtig god idé at malke ud, hvis din datter ikke er der til at stimulere og tømme dine bryster ...

Og du skal også være opmærksom på at det faktisk nogle gange kan være meget svært at få barnet til at tage en flaske, med den alder jeres datter har nu. Hun er naturligt meget bevidst om og meget glad for brystet og der er en risiko for at hun vil foretrække den ægte vare og nægte flasken ...

Du er nødt til at mærke efter, hvad der vil fungere hos jer og hvad du kan trives med, hvad du har lyst til. Du er nødt til at have lidt mavefornemmelse i denne situation. Det er vigtigt at du har det godt med de beslutninger I tager, for hvis du ikke har det godt, så vil det naturligt også påvirke beslutningen og der er jo ingen idé i at lade lillepigen passe, hvis du så er bekymret og ikke er nærværende for din mand. Så er det bedre at tage hende med og I så alle kan hygge jer sammen .. :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce