Annonce

Annonce

Brev:

Manglende søvn - 6 mdr.


9. februar 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Manglende søvn - 6 mdr.

Hej Helen.

Jeg er velsignet med en dejlig dreng på godt 6 ½ md. (6 mdr. og 3 uger for at være præcis). Desværre kæmper vi rigtig meget med nattesøvnen og har gjort det stort set hele tiden.

Fra han blev født til han blev 2 mdr. skreg han stort set hele døgnet. Derefter begyndte han at have små vågne perioder, hvor han også var veltilpas, men skreg fortsat meget til han blev 4 mdr. I de måneder sov han kun korte, afbrudte lure og primært i vores arme. Så snart vi lagde ham vågnede han. Vi tænkte selvfølgelig om der kunne være andet galt end "bare kolik", men på sygehuset fik vi af vide, at han var det de kaldte "tarmsensitiv". Hvilket betød at han mærkede alt hvad der foregik i hans mave og tarme og var gunden til at han skreg både når han spiste, bøvsede eller skulle slå en prut! Ellers var han fin, havde gang i maven og tog på i vægt, selv om han gylpede rigtig meget og stadig gør en del i det!

Han har altså aldrig rigtig haft en god søvnrytme. Han sover i sin egen seng, som står ved siden af vores seng. Han sover primært uden dyne. Sparker den af så snart vi lægger den over ham, uanset om han er vågen eller sover.

Jeg vågner mange gange i løbet af natten fordi han kravler/mosler rundt i sin seng og til sidst ligger han bare oppe på alle fire og græder. Jeg forsøger så at lægge ham om på ryggen eller siden og giver ham sutten og holder en hånd på maven eller ryggen af ham. Så ligger han og nulrer mine fingre eller nusser min arm og falder i søvn igen, eller også græder han videre! Så tænker jeg at jeg må gøre noget andet og tager ham op til mig, men så bliver han endnu mere gal/grædende og viger bagover.
Falder han i søvn igen, kan jeg være heldig der går en time eller to inden han starter forfra (det kan også være der kun går 5 minutter).

Falder han ikke lige i søvn igen, kan han være vågen i 2-4 timer midt på natten, hvor han skiftevis kravler rundt i sengen, græder og pludrer. Jeg ender gerne med at tage ham over i vores seng, når jeg til sidst får ondt i nakken af at ligge på kanten af tremmesengen, men her "kæmper" han bare videre! Før eller siden falder han dog i søvn selvfølgelig!

Han er ellers en meget glad, smilende, ekstremt aktiv (eller urolig vil nogen sige) og opmærksom dreng. For en måned siden målte han 70 cm og vejede 8660 g.

Jeg har købt din bog og forsøgt at rette lidt på hans rytme, da han generelt har sovet sent dagen igennem, men føler stadig jeg famler lidt i blinde. Synes heller ...


Annonce

... ikke det er rart at vække ham fra hans lure, når han endelig sover, men hvis det er vejen frem...

Hans rytme ser nogenlunde sådan her ud nu;

kl. 7 vågner med smil og godt humør

kl. 8 får havregrød og tilbydes mælkeerstatning ell sødmælk på kop (spiser godt med grød, men mælken vi han dog ikke have)

kl. 9.30 får han en flaske og bliver puttet i barnevognen (sover i voksipose)

Sover så fra 10-12, hvorefter jeg er begyndt at vække ham, så han ikke sover hele formiddagen

kl. 12.30 får grød med frugtmos eller grøntsagsmos og torskerogn og vand på kop (spiser igen godt og drikker lidt vand) Får en agurkstav at gnave i.

kl. 14.30 får han en flaske og bliver puttet i barnevognen

Sover så fra 15-16.30 hvor jeg igen vækker ham (Der står jo i din bog de helst ikke skal sove efter kl 16...)

Får evt. lidt frugt og en tår vand

kl. 17.30-18 får kartoffelmos med grøntsager og kød, samt vand på kop (spiser og drikker godt)

kl. 20 får han flaske og bliver puttet af sin far. Bruger mellem 20-60 min. på at falde i søvn. Samme senarie som om natten. Græder selv om han får sutten og vi ligger inde ved siden af ham og holder ham i hånden/nusser ham. Græder gerne endnu mere og viger bagover hvis vi tager ham op til os og forsøger at "putte" ham i vores arme.

Mellem 20-22 vågen et par gange hvor vi giver han sutten og forsøger at trøste.

kl. 23-24 vågner, græder og bliver ammet. Falder for det meste hurtigt i søvn i mine arme bagefter og jeg kan lægge ham op i sengen igen.

mellem 02-05 græder igen flere gange og kravler rundt på maven eller alle 4. Forsøger at hjælpe ham til at sove videre, som tidligere beskrevet.

kl. 5-6 græder og kommer over i vores seng, hvor han bliver ammet og som regel falder i søvn igen og sover til kl. 7

Nætterne ser for det meste ud som beskrevet her, men nogle nætter falder han i søvn igen ved midnat uden mad og vågner så igen og får mad kl. 2.30-03.00

Jeg har ammet ham fuldt ud til han blev 6 mdr. hvorefter vi begyndte at tilbyde ham flaske om dagen, da jeg ikke havde så meget lyst til at amme mere.
Når jeg regner sammen tager han kun lige knapt 400 ml. på flaske i døgnet + det han så får ved amningen om natten. Synes ikke det er meget. Tror jeg begynder at give ham flaske om natten også, da jeg ikke ved hvor meget mælk jeg har mere.

Har du nogle tanker eller forslag til hvordan vi får en bedre og mere sammenhængende nattesøvn???

Mange hilsner fra en lettere slidt mor ;o)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce