Svar: Søvn og putning - 7 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til - det er rigtig dejligt at høre at du har brugt mine bøger om udvikling, søvn og mad :) Tak!
Det lyder for mig som om at I skal forsøge at få skabt en fast rytme dagen igennem og det starter med et fast stå op tidspunkt om morgenen. Det er vigtigt at I starter hver dag til samme tid uanset om det er hverdag, weekend eller ferie, fordi måden dagen starter på og tidspunktet, naturligt har betydning for hvordan resten af dagen forløber og for at få en fast rytme.
Det er derudover vigtigt at arbejde på faste spisetidspunkter dagen igennem, ligesom jeres dreng også skal sove 2 lure dagligt og puttes til et fast tidspunkt om aftenen. Jo mere regelmæssighed I kan forsøge at skabe, jo bedre er det.
Jeg kan godt forstå at far gerne vil på banen og jeg kan også godt forstå at du kan have brug for en pause en gang imellem. Flaske er naturligvis en mulighed, men hvis jeres dreng nægter, så kan I ikke tvinge ham. Og ja - det kan godt være at han er et high-need-barn. I hvert fald vil disse børn ofte foretrække deres mor og amning er af meget stor betydning når de skal sove.
Det betyder ikke at far ikke kan deltage, men det vil være rigtig godt at I ser putningen mere bredt. Det vil sige at far f.eks. er den der giver aftenbad, putter i nattøj, giver godnatgrød (måske skal I prøve at starte med den allerede nu) og herefter tager mor så over, ammer og putter. Jo mere far er med i hele optakten til at skulle sove, jo mere vil han naturligt også kunne overtage selve putningen, hvis mor en dag ikke er hjemme. Og du vil naturligt kunne bruge lidt tid på dig selv om aftenen, imens far aftenbader, pusler osv. ligesom far og søn vil kunne nyde hinanden og netop denne tid sammen :) Det kan være guld være for alle parter.
Og så synes jeg også at du skal give dig selv lov til at amme ham næsten i søvn om aftenen og give dig selv lov til at lægge dig med ham i din seng. Det er det der virker og det er helt okay. Prøv dog om du ikke stille og roligt kan nå dertil, hvor du ikke ammer ham i søvn, men lige inden han sover helt, forsøge at trække brystet til dig, så han lærer at sove uden at have brystet i munden. Det skal gerne blive sådan, at han om aftenen ammes og derefter slipper, kikker på dig, triller om på siden og falder i søvn - tryg og rolig, netop fordi du er der, passer på ham og giver ham den nærhed han tydeligt har behov for.
Du skal ...
... naturligvis sikre dig at han ikke kan falde ned af din seng, evt. skubbe sengen helt op til væggen, så han ikke kan trille ud over kanten. Du kan lade ham starte med at sove der, hvor han er faldet i søvn og inden du så selv går i seng, så ammer du ham igen og derefter putter du ham over i egen seng. Du kan også koble tremmesengen til din seng, ved at fjerne den ene side af tremmerne og sætte sengene sammen. På den måde vil han kunne blive løftet forsigtigt over i egen seng, lige registrere at nu ligger han der, du kan stadig blive hos ham, holde hænderne på ham og lade ham mærke at du er der, så han ikke føler sig alene.
Det er ikke nogen god idé at amme ham i stuen og derefter gå til soveværelset. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og når man ammer i stuen og derefter går til værelset, så er der altid en risiko for at barnet oplever separationen ekstra stor. I forlader jo det hyggelige, det rare, for at skulle sove, så det at sove er ikke rart.
Den rytme jeg vil foreslå at I lige nu arbejder på, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30 uden at blive ammet først.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, risretter er i denne alder rigtig gode, det samme er retter med sovs og hakket kød og mild fisk. Suppleres med en kartoffelbåd fra ovnen i hånden eller lignende at gumle lidt på selv. Vand af kop.
Far giver aftenmad, ren ble, nattøj, - evt. lidt godnatgrød for at sikre at han er mæt, når han puttes.
Ammes og puttes af mor 19.30-20 - puttes evt. i egen seng eller får lov til at ligge i mors seng, hvor du naturligvis sikrer at han ikke kan falde nogen steder
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover derefter videre i egen seng. Sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idéer til hvad I kan arbejde med nu :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre