Brev:

Opstart af pasning

Kære Helen

Nu er jeg gennem hele min barsel endt på dine sider, hver gang jeg googler en problematik, så nu må jeg selv forsøge mig hos dig.

Først lidt baggrundsinfo:
Jeg blev mor til tvillinger i slutningen af juni 2011. Det var dejligt, men også en overvældende og ikke mindst udmattende oplevelse. Graviditeten var kompliceret - jeg blev indlagt allerede i uge 22 med alt for kort livmoderhals og for mange plukkeveer. Jeg blev dog hurtigt udskrevet igen (da de alligevel ikke kunne gøre noget), dog sygemeldt, med strenge ordrer om at ligge ned hele tiden. Allerede i uge 24 blev jeg indlagt igen pga. afgang af slimproppen med ve-hæmmende drop, og her blev jeg indtil slutningen af uge 29. Alt tydede på, at tvillinge-graviditeten var for stor en belastning for min livmoder. Først i uge 31 'gav min krop op' og de konstante plukkeveerne stoppede. Ved at forholde mig fuldstændig i ro (siden uge 22) holdt jeg på mine bebser indtil uge 36+3.

Fødslen gik i gang af sig selv ved at vandet gik. Det gik meget stærkt med veerne, så det blev et akut kejsersnit, da pigen lå med numsen nedad og var den ledende tvilling. Min intention var amning, men jeg måtte stoppe efter 3 måneder, da jeg slet ikke havde mælk nok, og ikke havde energi til at fortsætte rutinen: amme, give flaske, malke ud. Synkronisering syntes jeg var svært. Jeg havde brug for at være sammen med dem begge enkeltvis, ligesom deres behov var så forskellige, at jeg oplevede det som noget nær en umulighed. Det var meget udmattende.

Mine to børn er nu knap 8 mdrs bebser der triller rundt, spiser grød/frugt/mos og en smule brød, forsøger at komme op i kravlestilling og er generelt glade. Drengen er en rigtig krudtugle, der helst vil være i gang hele tiden og har et godt sove hjerte så længe luren indledes med en flaske. Mens pigen er forsigtig, har knap så meget energi, elsker sidde på skødet og har svært ved at overgive sig til søvnen. Gennem de sidste tre måneder er de blevet mere og mere synkroniseret, men det begynder igen at halte med det..... måske fordi deres søvnbehov begynder at blive anderledes (fra 3 til 2 lure), men dette behov ikke er synkront.

Nu kommer vi så til det. Pga. af den komplicerede graviditet fik jeg ikke færdiggjort mit speciale, og da jeg skal tilbage på job i midten af juli og ikke har beskæftiget mig med specialet siden sidste vinter er det nærmest som at starte forfra. Derfor bliver jeg nødt til at opstarte nu. Min mand er selvstændig, og vi har ikke råd til, at han tager resten af barslen. Derfor har vi arrangeret privat børnepasning i vores hjem til tvillingerne, men det går mildest talt rigtig dårligt. Drengen har det faktisk fint med det, men pigen er meget meget ulykkelig!

Vi startede med at have en dag herhjemme sammen, hvor jeg i slutningen af dagen gik en lille time. Det gik helt fint. Dagen efter var vi der sammen en times tid, og så gik jeg med intentionen om at være væk halvanden times tid. Børnepasseren ringede dog til mig efter 3 kvarter, da Vera var blevet meget ulykkelig ved spisesituationen og slet ikke kunne trøstes, hvorfor jeg tog hjem med det samme. Resten af dagen var vi der sammen. Næste dag prøvede vi samme rutine. Her blev hun meget ked af det, da jeg gik, faldt så i søvn grædende, vågnede dog hurtigt, hvorefter det gik nogenlunde, og jeg nåede at komme hjem, inden hun igen blev meget ulykkelig.

Efter råd fra den tilsynsførende pædagog blev vi enige om, at jeg skulle blive hjemme nogle dage, så der kunne blive ...

... opbygget tillid til børnepasseren sammen med mig. Det går dog ikke særlig godt. Min datter græder hver gang hun har noget med børnepasseren at gøre og hun forsøger helt at lade være med at kigge på hende. Jeg tænker, at hun har fået et chok over, at jeg efterlod hende, og derfor er på vagt, hver gang hun ser hende. Vi eksperimenterer med, at jeg forlader rummet, samt at børnepasseren tager hende i kortere perioder. Det skal siges, at mine bebser har været vant til at jeg indimellem forlod dem, men så har enten min mand, hans 18-årige datter eller min mor været der. De to sidstnævnte ser de dog ikke mere end 1-2 gange på 2 uger. Det foregår som regel uden problemer.

I forbindelse med lurerne i løbet af dagen har jeg brugt en Sway og flaske til min datter, mens min søn er blevet puttet i sin seng med flasken. Jeg kunne godt få hende til at sove på andre måder fx at hoppe med hende på en bold i stedet, men praktisk har det været mere overkommeligt med den anden løsning. I fm. børnepasningen må min datter dog ikke bruge Swayen længere, da der ikke kan monteres seler i den. Jeg tænker, at den rutineændring også medvirker til hendes frustrationer. I stedet lægger jeg hende til at sove i en tvillingebarnevogn, som jeg har stående i vores lejlighed (4. sal/uden altan).

Det er nu 5. dagen med børnepasseren, og der har været et par små fremskridt fx, at hun har kigget på børnepasseren, smilet til hende og i kortere perioder været alene med hende (mens jeg var i køkkenet). Børnepasseren presser lidt på med at udfordre hende noget mere, men jeg føler i den grad, at jeg svigter hende og skaber knuder i vores relation. Jeg er ikke ’bange’ for at give hende fra mig og tager hendes gråd roligt, men der er absolut grænser for, hvor længe jeg vil lade hende græde - 10min er max (almindeligvis lader jeg hende ikke græde uden at intervenere). Selv om jeg i udgangspunktet var meget rolig i ft. opstart og mest af alt så frem til det, så overvejer jeg nu, om det overhovedet skal være. Jeg synes slet ikke, at de er klar til det.

Med til situationen hører dog også, at jeg mentalt og fysisk næsten ikke kan rumme at være herhjemme mere. Jeg har stærke natlige smerter i ryggen, da jeg ikke får brugt min krop varieret nok og også er en senkomplikaiton af, at jeg har ligget ned så længe (har været hos både læge og kiropraktor). Derudover er min hverdag med tvillingerne yderst begrænset, da det er et stort arbejde at komme omkring med dem. Ligeledes er der er få steder man kan tage dem med, fx er jeg bundet til kun at blive ude så længe de kan holde ud at være i barnevognen og mange steder kan jeg ikke få barnevognen med ind. Når eftermiddagen nærmer sig, så higer jeg efter, at min mand kommer hjem og giver en hånd med. Men selv når han kommer hjem er det svært at komme ud af døren, da han synes, at det bliver for meget at være alene med dem efter en lang arbejdsdag. Derudover kan jeg mærke, at tanken om at få lidt tid til mig selv, begyndte at åbne op for den forfærdelige oplevelse det var, at være så tæt på at miste dem. Det var nogle uger med frygt, som jeg på bedste vis måtte forsøge at fortrænge for ikke at stresse mig selv yderligere, men det er noget jeg har brug for at få bearbejdet.

Så med andre ord har jeg brug for hjælp til at få strikket en indkøring sammen, som både jeg, mine børn og børnepasseren kan leve med, dels så jeg kan få tid til mit speciale og dels for at få lidt fornyet energi at komme hjem med.

Bedste hilsner
Mette og tvillingerne

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar

12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: