Svar: Det at være forældre suger alt liv ud af os

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg må indrømme at jeg bliver rigtigt ked af det, når jeg læser dit brev. Jeg bliver for det første ked af det på jeres datter vegne, men jeg bliver også ked af det på jeres forældres vegne og på den lille ny I venter - for ingen af jer lyder egentlig til at trives særlig godt som familie lige nu ...

Et gammelt ordsprog lyder "enhver er sin egen lykkes smed". Det betyder at vi alle er ansvarlige for vores egen lykke. Hvis du ikke er tilfreds med dit liv, så er du den eneste der kan gøre noget ved det ...

Og hvad kan du så gøre. Jo på det rent praktiske plan, så kan det hos jer handle om at få lidt ekstra hjælp. Du skriver at I kun har et familiemedlem, som kan træde til en gang imellem. I kunne jo ansætte en "reserve-bedste" - det vil sige en pensionist, ofte en bedstemor, der har lyst til at være sammen med jeres barn/børn og som vil hjælpe en gang imellem. Enten passe børn, når de er syge eller måske bare være hos jer nogle timer, når I forældre går i biografen eller hvad I nu har lyst til. I kan også overveje at ansætte en ung pige, en barnepige. Det kunne være en mulighed og en måde at få lidt "frirum" på en gang imellem, hvis I har brug for det.

På det praktiske plan handler det også om at få overblik over hverdagen og planlægge sig ud af flere ting. Det vil f.eks være at lave mad til to dage i træk, så I hver anden dag ikke skal bruge ekstra lang tid i køkkenet. Det kan være at handle stort ind en gang om ugen, så du ikke behøver bruge de sene eftermiddage på dette og på den måde får frigivet tid til både dig selv og jeres datter.

Og så kunne det måske også være en god idé for jer at kontakte familieafdelingen i kommunen hvor I bor. De tilbyder åben anonym rådgivning/samtaler og det kunne måske være rart for jer at tale med nogen og få hjælp den vej igennem.

På det mere menneskelige plan, så ja - det er super hårdt at have børn og børn har krav på at blive set, lyttet til og at få masser af omsorg og anerkendelse. Det er egoistisk at få børn, vi får dem for vores egen skyld - og du har dem til låns - du kan faktisk ikke regne med at det er en "investering for din fremtid". Vi vælger at få vores børn, børnene vælger ikke os ... Vi kan ikke garantere vores børn et lykkeligt liv, men vi kan gøre en masse for at give dem så god en opvækst, at de har mulighed for at vokse op og få det vi forstår ved et godt liv.

Jeres datter er en lille pige og hun skal stadig mødes som en lille pige. Hun skal ikke mødes som et lille barn med en voksens hjerne, hun er et lille barn med et lille barns hjerne. Hun har IKKE et mål der går ud på at modarbejde jer forældre, hun har ikke et ønske om at irritere jer eller provokere jer. Det eneste hun beder om og det eneste hun har brug for er tryghed og tillid til, at hun altid kan komme til jer. At I vil hjælpe hende og være der for hende - mor og far vil altid hjælpe dig, uanset tidspunkt på døgnet og uanset hvad der sker.

Børn der bliver mødt med autoritet, straf, magt. Børn som får rigtig meget skæld ud og som bliver råbt af, vil få aktiveret de centre i hjernen som gør dem bange, som giver frygt. Børn der bliver mødt med forståelse og empati - indføling - vil naturligt udvikle evne til selv at sætte sig ind ...

---

---

... i andre, vil kunne trøste og berolige andre.

Du skriver at du ønsker dig et andet liv, at du er fyldt med forpligtelser fra morgen til aften og at du er ved at brække dig over det. Du skriver at I råber af jeres datter af afmagt og frustration over aldrig have have ro og fred til jer selv. Du skriver at for alle andre ser det så let ud og du misunder andre og deres bedsteforældre ...

Hvordan du oplever din hverdag afhænger af dig. Og du har et valg. Du vælger selv hvordan du vil forholde dig til dig selv, din mand, din datter osv. Måske skulle I forældre sætte jer ned og finde ud af, hvad der egentlig er vigtigt for jer, finde ud af hvad værdier I har og ud fra dette så tale om, hvordan I får skabt et liv, som I alle kan nyde at være en del af. Måske har du/I brug for at tale med en coach, som kan hjælpe jer med at sætte de værdier på dagsordnen, hjælpe jer med at finde ind i jer selv og hvad der er vigtigt. Prøv at se artiklen "Hvor tilfreds er du som forældre" af Rikke Jønbech og se om coaching var noget der kunne hjælpe dig/jer.

Du skriver at jeres datter dræner jer for energi, I orker hende ikke - far ender med at køre og du ville egentlig også gerne væk, men kan ikke. Du skriver at hun er et egoistisk, krævende, selvoptaget, opmærksomhedskrævende væsen. I gør en masse for hende, men så snart I kommer hjem er hun en lille terrorist som I hele tiden skal have øjnene på, for får hun ikke jeres fulde opmærksomhed, så laver hun ballade.

---

---

---

3 årige børn har rigtig meget brug for opmærksomhed og godkendendelse af de vokse, de har brug for at blive set og mødt og de har brug for at man lytter og svarer på alle deres spørgsmål. Mange treårige søger den ene forældre mere end den anden og ofte har især den forældre der har modsat køn, særlig interesse. Børn vil naturligt i 3 års alderen få anfald af fortvivlelse og kan blive meget frustrerede, når verden går dem imod, men de begynder mere og mere at acceptere forslag til andre handlinger og vil også kunne følge enkle anvisninger, når man forsøger at hjælpe dem med at løse et problem, som i første omgang har gjort dem kede af det.

Det er meget vigtigt for de treårige at føle sig værdifulde for forældrene og det er vigtigt at de har en rolle. De har brug for at kunne være med i dagligdagen, f.eks. være med til at komme varer op i indkøbskurven, dække bord, lave mad, gøre rent - de elsker at føle sig betydningsfulde og det er dejligt at kunne hjælpe mor og far.

Jeres datter vil bare være sammen med jer - jo mere jo bedre. Og det fungerer desværre ikke sådan, at I gør "noget for hendes skyld" som at tage i skoven, badeland osv. og når I så kommer hjem, så er det jeres tur og så må hun lave noget selv. Hun har stadig brug for at være sammen med jer, når I er hjemme igen. Hun kan ikke tildeles en bestemt mængde tid, sådan fungerer det ikke og ja, hun kommer i første række - det er en følge af det valg I har truffet, da I valgte at få børn.

Hun er en rigtig dejlig pige, sund, glad, udvikler sig hele tiden dag for dag, med en naturlig nysgerrighed på verden, på at lære, mærke og opleve. Det er et mirakel at hun er den hun er, ingen af som hende - der er kun en af hendes slags og det er helt fantastisk. Hun er fantastisk! Og det er rigtig vigtigt at du/I kan se det ...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---