Svar: Friamning og søvn
Kære Pernille
Det vil være en rigtig god idé at få skruet lidt ned for amningerne nu. Det vil give din datter bedre plads til rigtig mad i maven og det er netop vigtigt at hun får både mad og mælk nok dagen igennem, hvis hun skal kunne undvære det midt nat.
Det vil være rigtig fint hvis du kunne amme hende 4 gange i døgnet. Disse fire amninger ligger hensigtmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at det er amningerne formiddag og eftermiddag og midt nat der skal væk. Om dagen erstattes af mellemmåltider, om natten skal hun nu stille og roligt lære at sove uden - netop i takt med at behovet for mad og væske dækkes godt nok om dagen.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Skal som udgangspunkt ikke ammes om eftermiddagen mere med en overgang kan det være fint at gøre det, fordi du derved sikrer at hun så har fået mælk/væske nok og derfor ikke behøver søge det midt nat.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, prøv f.eks. med forskellige risretter, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-01: Ammes x 1
Det kan være en fordel at vente med at gå i seng til din datter har fået sit sene aftenmåltid, fordi du så får hende fyldt godt op og derefter kan sikre dig en mere sammenhængende lur. Men hvis du har brug for at gå tidligt i seng, så er det naturligvis også okay, så må du amme din datter når hun vågner. Det kan så varierer mellem kl 23-01 og det er okay. Du lægger hende til når hun viser behov og skal så her amme hende rigtig godt, gerne fra begge bryster, så hun er fyldt ekstra godt op. Alternativt skal far forsøge at give hende en flaske sen aften ...
... ...
Og derefter skal I så arbejde på at hun sover til kl 04/06 - igen afhængigt af hvornår hun har fået sit "drømmemåltid". Dette tidspunkt vil naturligt variere hvis tidspunktet for drømmemåltidet varierer :)
Hun skal ikke græde i ½ time eller mere om natten. Det er synd. Hvis hun vågner og ikke kan falde til ro uden brystet, så giv hende bryst, men prøv stille og roligt derefter at trække brystet til dig. Du skal altså lade hende die, finde roen, slappe af og så forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay. Du skal bare blive ved igen og igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig med at du gør dette, så skal du berolige og betrygge hende og forsøge at indføre nye ritualer. Du kan holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og det er derfor ikke et spørgsmål om at fjerne brystet og lade hende græde. Det er ikke et spørgsmål om at tage "en kold tyrker" men om at skabe et nyt trygt ritual og samtidig så sikre hendes behov for mad og mælk om dagen og om aftenen.
Om hun får sit drømmemåltid kl 23 eller 01 og om hun får sin morgenamning kl 04 eller kl 05 - er jo ligegyldigt, hvis hun derimellem iøvrigt sover godt og hun trives. Hun kender jo ikke klokken og hun har naturligt brug for de to amninger. Hvis du kunne vente med at gå i seng til kl 23.30 og amme hende rigtig godt inden der, så ville du naturligt godt kunne arbejde på en rytme, hvor hun fik mælk mere eller mindre i søvne, hvis ikke hun vågnede af sig selv og derefter sov videre. Men da du selv går tidligt i seng, så er du nødt til at lade hende flekse sit behov og det er helt okay. Det skal der være plads til. Alternativet er som sagt at far forsøger med en flaske når han går i seng, så du kan sove flere sammenhængende timer.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor