Svar: Kostvaner og pottetræning
Kære involverede far
Tak for dit brev :)
Det er umiddelbart en fin dagsplan du skitserer og det er en rigtig god idé at lave grøntsagspuré / grøntsagssovs, så maden ikke bliver for tør og så jeres datter får lidt ekstra vitaminer, fibre, smag osv. den vej igennem :)
De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet og de vil ofte ligge inden middagslur, aften og sen aften. Når barnet så bliver 10 måneder så nedsættes ofte til 2 flasker i døgnet og hvis barnet normalt ikke får flaske sen aften, så vil de 2 flasker ofte ligge inden middagslur og inden putning om aftenen.
Det er vigtigt at jeres datter får modermælkserstatning nok og det vil sige at hun lige nu bør få ca. 500 ml i døgnet og når hun er mellem 10-12 måneder, så vil 400 ml i døgnet være passende. Dette sikrer at hun får sit behov for jern dækket og at I ikke behøver tilbyde hende ekstra jerntilskud ved siden af. Hvis jeres datter ikke kan drikke flasker a 200ml, så kan det være nødvendigt at bibeholde de 3 flasker i døgnet, for at sikre hende nok. Det handler ud over indtag af kalk og jern nok også om at sikre hende væske nok. Ud over mælk af flaske skal hun drikke vand af kop.
Hun må godt med den alder hun har nu få større mængder komælk. Det betyder at I godt må give hende lidt tykmælk, eller neutral sødmælksyoghurt, I må godt prøve at give hende lidt sødmælk af en kop, hun kan få mere og mere af jeres sovs, hun kan spise ost osv. og på den måde også få ekstra kalk.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop. Kan også få blendet frugtpure som nu evt. med neutral yoghurt osv. Det lyder fint.
Puttes til formiddagslur (ingen flaske - forklaring følger)
Frokost 12: Kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, sovs - grøntsagspure osv. Der skal være mad i stykker og også mos, mad der smager af noget og hun suppleres med mad i hånden som hun selv kan sidde og gumle på. Det lyder fint. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur (forklaring følger)
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med revne æbler, frugtpure, rugbrødsdrys osv. Vand af kop.
Aften 18: Kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, sovs - mad der tager udgangspunkt i jeres mad, almindelige børnevenlige retter. Der skal igen være mad i hånden som hun selv kan sidde og spise og der skal også gives mos af en ske. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Som du kan se, så vil jeg anbefale at I hos jer ...
... bibeholder flasken til natten kl 19.30-20 som jeres datter er vant til at få og så vil jeg anbefale at I forsøger at slå flasken om formiddagen og eftermiddagen sammen, så hun i stedet for disse to flasker får en lidt større flaske at sove middagslur på. Det først at få flasken inden middagsluren giver bedre plads i maven til frokost og samtidig kan det være med til at sikre at hun sover en længere middagslur og derfor ikke har behov for to lure i løbet af eftermiddagen.
Det er også en god idé at prøve at lære hende at sove om formiddagen uden at være afhængig af flasken, fordi hun på sigt jo skal lære at sove uden at få flaske og de ritualer der fungerer godt om dagen kan være lettere at overføre til om aftenen :)
Så næste trin er at arbejde på 2 flasker i døgnet - i alt 400ml. så hendes jernbehov sikres til hun er 12 måneder gammel. Og derudover skal hun bare spise mere og mere af jeres mad, hvilket hun er rigtig godt igang med.
Som noget nyt anbefaler jeg også at hun tilbydes en godnatgrød som en del af sit putteritual. Dette fordi jeg ved at børn ofte i denne alder har svært ved at koncentere sig om at spise og ikke spiser helt nok og derfor kan gå lidt for sultne i seng. Hvis I ikke oplever dette problem eller hvis en godnatgrød gør at jeres datter ikke indtager mælk nok af sin flaske inden putning - så er det bedre at give flasken.
I Danmark anbefales at børn får modermælk eller modermælkserstatning til de er 12 måneder gamle. Fra de er 6 måneder kan de dog få små mængder af sødmælk, og fra de er 9 måneder kan de få større mængder af sødmælk. Når vi i DK adskiller os lidt fra andre lande på dette punkt, så er det fordi vi prioriterer højt at børn spiser familiemad så hurtigt som muligt. Så hvis man laver kartoffelmos på sødmælk eller laver lidt sovs eller lignende, så kan hele familien spise sammen :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til pottetræning, så er de fleste børn ikke parate til dette før de er omkring 3 år gamle. Det handler både om at de skal være fysiologisk parate og mentalt parate. Det vil sige at de skal fornemme vandladningstrang og afføringstrang og de skal kunne holde sig (hvilket styres af hormoner), ligesom de også skal have en alder, hvor de naturligt kan og også har lyst til at samarbejde omkring det og ved hvad det handler om :)
Der er især tre faser, som viser at barnet er ved at være klar til pottetræning:
1. Barnet registrerer at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.
2. Barnet registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".
3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.