Svar: Lege selv - 2 år, 2 mdr.
Kære mor og far
Børn leger og leg er vigtigt. Børn har en naturlig indre drivkaft, de har lyst til at lege og netop fordi leg skal komme inde fra, så kan man f.eks. ofte ikke sige til sit barn "nu synes jeg du skal sætte dig her og lege ..." og så regne med at barnet leger, for det gør barnet ofte ikke - netop fordi lysten ikke er kommet af sig selv.
Og når I har gæster, så er det kedeligt for jeres datter. Det er dræbende at høre på jeres snak, som hun naturligt ikke forstår særlig meget af - og hun har lyst til at lege. Hun har lyst til at I leger med hende, at I koncentrerer jer om hende og ikke bare sidder og snakker hele tiden - det er ikke sjovt, leg er sjovt. Og derfor hiver hun fat i jer og vil trække jer med, - I skal ikke snakke, I skal lege. Det er helt naturligt at hun gør det og meget fint at hun kan sætte ord på det, når hun ikke er ældre end hun er :)
Når børn leger, så afprøver de forskellige roller. De prøver ofte at lege det de oplever i hverdagen, leger f.eks. far - mor - børn og i takt med at de bliver ældre, så udvikler deres lege sig, hvor de leger læge, eller leger ting de hører om, får læst historier om f.eks. leger de prinsesser, riddere, monster, sørøver, fin dame osv. Når børn leger, så afprøver de også forskellige følelser - man kan være den gode, den onde, den der passer børnene, den der går på arbejde eller være den der er syg eller den der er død.
Børn på 2 år som jeres datter, vil ofte lege det der hedder øvelsesleg. Det handler om at hun øver færdigheder som at gå, løbe, hoppe - og falde på halen, lade som om man falder. Det kan virke klodset, fjollet osv. men det er en del af børns naturlige udvikling og måde at lege på. Læg madrasser og puder på gulvet som iindbyder til at lege "falde lege" og lav små øvelsesbaner, hvor hun skal gå, hoppe, klatre op osv. og på den måde også kan aktivere sig selv.
Hun vil også lege det der kaldes konstruktionsleg, hvor hun f.eks. øver sig i at bygge tårn og små huse og lignende af klodser, lave figurer af ler, lave små æsker med pynt osv. Hjælp hende ved at finde tingene frem og guid hende undervejs, men prøv også at motivere hende til at prøve sig frem selv.
Og så laver børn i den alder ofte også symbolsk leg. Det vil sige lege, som minder om det de oplever i hverdagen og hvor de i legen er bevidste om at det er ...
... en leg de er igang med. Det kan være når de leger te-selskab og leger at de spiser og drikker af en kop, når de leger tog og stolene sættes på række osv.
Det er helt naturligt at børn har behov for hjælp til at lege og med den alder hun har, så er det helt normalt at hun nyder at lege med jer og nyder at dele leg og den oplevelse med jer.
Det kan diskuteres, hvor meget man som voksen skal blande sig i børns leg, netop fordi leg udspringer som en indre drivkraft og hvis barnet er igang med en leg eller hvis barnet leger med andre børn og det går godt, så skal man som voksen naturligvis lade barnet eller børnene lege. Men nogle gange kan man som voksen godt blande sig på den måde, at man f.eks. netop hjælper med at finde de rigtige klodser, hjælper med at bygge togbanen, finder tæppet der skal bruges for at man kan lave en hule osv. Naturligvis i et samarbejde, så barnet oplever at det selv er med i processen og at det ikke er den voksne som styrer det hele.
I skal derfor prøve at finde balancen mellem hvornår I hjælper og guide og giver slip og prøver at få barnet til at overtage og fortsætte sin leg. Og det er svært, netop fordi leg jo er lystbetonet og kommer inde fra og det er ikke sikkert at jeres datter kan finde ud af at lege videre, når I slipper - men I kan prøve og I kan øve jer på det - hjælpe hende igang, men motivere hende til at prøve selv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I f.eks. har gæster, så kan I bede hende om at lave noget mad i sit legekøkken, som kan komme og servere, når det er færdigt. Også gæsterne kan bede om noget mad, som hun "kokkererer" og kommer med. I kan altså sidde og snakke med gæsterne og være med i hendes leg på afstand - nogle gange leger I med hende, andre gange leger hun selv og går frem og tilbage mellem sin leg og jer.
På den måde leger hun selv, men får stadig jeres opmærksomhed og I deler glæden, legen, oplevelsen med hende, I anerkender at det er kedeligt at sidde stille og høre på voksensnak, men hun får samtidig mulighed for selv at lege.
Det kan være en god idé at gemme legetøj væk i store kasser og så tage en kasse frem en gang imellem. Legetøj der altid står fremmer mister barnet hurtigt interessen for, men legetøj der kommer frem engang imellem får nyhedens interesse og er naturligt sjovere at lege med.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder