Annonce

Annonce

Svar: Kan virke ulykkelig og utilfreds


29. februar 2012

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Pernille

Tak for dit brev og rigtig dejligt at høre at det med søvnen lige nu fungerer godt hos jer - super! :) Nyd det! :)

Der kan være rigtig mange gode grunde til at din dreng virker utilfreds og kan blive helt ulykkelig i forskellige situationer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

For det første er han stadig så lille at han ikke forstår hvor du er, når han ikke kan se dig. Han har endnu ikke bevidsthed om at du er i køkkenet, når han er i stuen og når han ikke kan se dig, så føler han sig forladt og alene. Derfor er det vigtigt at du tager ham med dig og også viser ham at du er der, motiverer ham til at søge dig, når du laver praktiske ting derhjemme, så han stille og roligt fornemmer at du ikke er forsvundet.

Sæt ham også i den høje stol og lad ham være med i de ting du laver. Når du laver mad, ordner vasketøj osv. så kan det være rart for ham at komme op i højden og sidde hvor han kan se, hvad det er du foretager dig :)

Når du går i køkkenet og han er i stuen og opdager at du går - så stik hovedet hen og sige "hej skat, jeg er lige her, kom herud" osv. så han bliver opmærksom på at han kan søge dig, at du ikke er forsvundet.

Leg gemmeleg med ham, så han på samme måde får en bevidsthed om at du ikke forsvinder, selvom du ikke kan ses - I forældre kan skiftes til at gemme jer og sammen med den anden kan han så finde den af jer, der har gemt sig. I kan sige lyde og gå efter lyden, så han også lærer at lytte efter om der er nogen :)

Også hans indtag af mad har betydning for humøret. Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl. ca 10

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rugnguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Må også gerne få varm middagsmad til frokost - kød, fisk, grøntsager, ris, pasta osv. er vigtigt her. Vand af kop

Tilbydes en banan og letmælk af kop og puttes til middagslur ca kl. 14 som nu.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske ...


Annonce

... bær, evt. lidt rygbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop

Før aftensmad: Imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Letmælk af kop.

Tilbydes evt. en godnatgrød som en del af putteritualet og puttes til natten med godnathistorie eller lignende.

Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget 'rigtig' mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er md til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Og det er super at din dreng er glad for dette og både spiser sin grød og fars havregryn :) Jeg anbefaler ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Så måske handler jeres drengs utilfredshed og manglende overskud også om at han har brug for flere små måltider dagen igennem ... :) Du skriver at han spiser godt og er glad for mad, men måske skal han have maden sammensat lidt anderledes :)

Og når alt dette er sagt, så skyldes det måske også at han stadig ikke er så mobil. Du fortæller at han ofte har det bedst, hvis han er på din mands arm og bæres rundt og det er naturligvis også rigtig hyggeligt, men han skal også bruge sig selv. Og det er naturligt frustrerende, når der er rigtig meget han gerne vil - men endnu ikke mestre. Når han mærker at han ikke kan, så bliver han naturligt ked af det og fortvivlet og kan virke sur :)

Læs gerne min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" om små børns følelser og behov og hvad det er der sker med ham lige nu :)

Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce