Svar: Vågner om natten og vil have flaske
Kære trætte forældre
Det lyder for mig som om at jeres datter indtager den største del af sit væskebehov aften og nat og at I derfor skal forsøge at få hende til at drikke mere hele dagen igennem. Vand og mælk af kop til alle måltider og gerne en kop mælk inden middagsluren i håb om at det så kan sætte behovet for væske ned om natten.
Jeg vil foreslå jer at I skruer mængden af væske ned både aften og nat, det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne begge flasker fra den ene dag til den anden, men at give hende mindre og mindre samtidig med at hun skal fyldes ekstra op i dagtimerne.
Det er meget at få 300 ml vælling at sove på og hun skal trappes ud af denne flaske. Og det kunne være en rigtig god idé at forsøge med en godnatgrød, fordi det naturligt mætter hende mere end mad i stykker - selvom hun ikke vil skemad om dagen, så vil hun måske godt om aftenen. Og det kan være fornuftigt at arbejde på at få suppleret hende med grød, så hun får den ekstra mæthed den vej igennem. For behovet for flaske om natten kan naturligt også hænge sammen med at hun slet ikke spiser skemad, men kun mad i stykker - i hvert fald er det sådan jeg læser jeres brev - og skemaden er stadig vigtig i denne alder - som morgengrød og især som godnatgrød ... I kan naturligvis ikke tvinge hende, men prøv at se om ikke I om aftenen kan få indført en godnatgrød i stedet for vælling ...
Flasken om natten må hun få lige nu for at blive beroliget og sove trygt videre. Men i stedet for 150ml må I forsøge at give hende 125, så 100ml og så 75 indtil hun ikke får mere. Samtidig vil det være rigtig godt at I indføre en puttebamse eller putteklud som en del af hendes putteritual.
En klud eller bamse en rigtig god ting, fordi det er barnet selv, der bestemmer behovet. Jeres datter kan putte sig ind til den og nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket hun jo ikke kan med sin flaske eller med jer forældre. Puttebamsen er der, når hun har brug for den, uanset om hun er hjemme, passes af andre, eller skal i dagpleje eller institution.
Hvis hun har været vant til at blive puttet med en klud, når hun skulle sove, så er det oplagt at bruge den. Hvis hun ikke har ...
... noget, som hun er specielt glad for, så må I finde noget nu. Det kan være en aflagt trøje der dufter af mor eller det kan være en ny bamse, som I køber - gerne sammen med hende, så I kan se, hvad hun fanges af når hun ser tøjdyrene i butikken :) Det kan være en fordel, hvis hun selv vælger sin substitut, hun skal sove med det som hun føler størst tryghed ved.
Den klud eller puttebamse som I vælger skal bruges konsekvent når hun puttes til at sove eller når hun er ked af det. Og den skal også bruges, når du giver hende flaske - her imens du så trapper mængden af mælk ud og tilsidst kommer helt ud af flasken. Puttebamse eller putteklud skal altså overtage den tryghed, som flasken giver hende lige nu. Og samtidig skal behovet for væske og mad så dækkes i løbet af hele dagen :)
Jeg vil lige sende dig et forslag til en dagsplan, som den kan se ud:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg suppleret med kogte grøntsager, pastaskruer, hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, - risretter, pastaretter, grøntsagsretter, kød og fisk. Vand af kop.
Tilbydes en stor kop mælk og en banan og puttes til middagslur - mælken for at sikre hende behovet, så hun ikke behøver søge det aften eller nat.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, vand af kop.
Sen eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - ris, pasta, kød, fisk, grønsager, sovs osv. Letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød og lun mælk af en kop
Flasken trappes ud, så hun puttes til natten uden flaske - godnatgrøden og den lune mælk af kop træder i stedet for vælling
Nat: Flasken trappes helt ud. Vågner hun hjælper I hende med stillingsskift, beroligende hænder, putter med bamse osv.
Håber du kan bruge ovenstående videre og at du via dagsplanen får en idé til hvordan I kan øge hendes indtag om dagen og aftenen, - fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.