Svar: Natteroderi - 2 år, 3 mdr.
Kære trætte mor
Mange børn vil i 2-3 års alderen begynde at vægre sig mod at skulle sove. De begynder i denne alder at blive lidt bange for mørke og ofte også for små dyr. Og de vil ofte have brug for at man sidder hos dem, når de skal sove, ligesom de kan have stor glæde af lys på værelset og en åben dør. Det kan derfor være en idé at købe en natlampe med diskret belysning og også at lade døren stå åben og hele tiden betrygge hende ved at hun kan høre at I er der.
I denne alder begynder mange børn også at klatre ud over tremmerne på tremmsengen, de vil være sikre på at de kan søge deres forældre, at de kan komme ud og ind til forældrene, hvis de har behov for det. Det er det I også har oplevet med jeres datter og det er helt rigtigt, at I nu har valgt at hun skal have en åben seng. Det giver hende tryghed at fornemme at hun kan komme ud til jer, men det giver naturligvis også udfordringer, fordi hun jo risikerer at søge jer igen og igen. Hvis hun kommer ud til jer hele tiden, så er det en god idé stille og roligt at følge hende tilbage i seng igen, ikke skælde ud, men bare "hej skat, kommer du der, kom nu skal mor putte dig igen, det er sovetid nu" eller lignende. Græder hun skal I naturligvis ikke gå fra hende.
Jeres datter vil med den alde rhun har nu, naturligt også have en bevidsthed om at i er i stuen, når hun er i sin seng på sit værelse og det synes hun ikke er sjovt. Hun vil være sammen med jer og hun vil tage del i det hyggelige og rare der foregår, når hun er lagt i seng. Hun ved godt at I sidder i stuen og spiser slik, sidder tæt i sofaen og hygger jer, når hun sover og hun har en alder, hvor hun naturligt vil protestere over at hun ikke må være med :)
Her kan det være en rigtig god idé at lave noget praktisk. Det jeg også kalder for "stryge tøj metoden". Først starte med at læse lidt, tale lidt om dagen osv. alt det I allerede gør så fint og så derefter stille jer i nærheden, stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det kan også være at I har noget arbejde der skal laves på computer eller andet, som I så kan sætte jer med, i nærheden af hvor hun sover. Det er vigtigt at hun kan se jer og høre jer og at I samtidig arbejder med ...
... noget kedeligt.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at du eller far har noget kedeligt der skal laves, når jeres datter skal sove. Hun ser at der ikke sker noget sjovt, når hun er lagt i seng, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Det andet er, at I er tilstede uden at sidde tæt op af hende eller ligge på madrassen foran hende eller sammen med hende. I er der, men ikke fysisk tæt. I kan tale til hende, berolige og betrygge, men på afstand. Hun kan kalde, snakke lidt med jer og I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu, skat" osv. så hun hører jer, I er der for hende, hun kan se at I er der, men at I laver noget kedeligt og I kan holde fast i at det er sengetid og at I netop er nødt til at få lavet det arbejde I er igang med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men derudover giver det jer også mulighed for at gå frem og tilbage til hendes værelse. På sigt vil I kunne gå og komme - ikke for at tjekke om hun nu sover, men I går frem og tilbage fordi I har noget tøj der f.eks. skal lægges på plads. I har altså et helt andet formål med at gå end at hun skal sove. Så i stedet for at sige "du skal sove nu!" og så gå, så kan I sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt".
Det er altså en måde at komme væk fra at sidde hos hende i længere tid hver aften og samtidig få gjort hende tryg ved at skulle sove og synes at det er dejligt og helt okay at skulle være i sin seng :)
Når hun vågner om natten skal I naturligvis trøste og berolige hende og forsøge at hjælpe hende videre i søvnen, netop ved at vise hende at I er der. Er hun så ked af det, at hun ikke kan sove videre i egen seng, så må hun ind til jer og sove videre der. Det er fint at holde fast i at hun skal falde i søvn i sin egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover, men det er også vigtigt at vise hende at I er der, når og hvis hun har brug for jer om natten. Og madrassen som lige nu ligger på hendes gulv, skal måske på sigt ligge på jeres gulv i soveværelset, så hun på sigt om natten selv kan komme ind til jer med sin pude under armen, lægge sig på madrassen og sove videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat - rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.