Annonce

Annonce

Svar: Natteamning og spiser ikke så meget


7. marts 2012

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og tak for din tilbagemelding om din snak med din dreng om "blomsterne og bierne" - et svært emne, for de fleste forældre :)

Lillebrors natamning og manglende lyst til morgenmad og mad i det hele taget dagen igennem, hænger naturligt sammen og det er rigtig vigtigt at du får skruet ned for natamningen. Det går ikke at han ligger og kan spise mere eller mindre i søvne hos dig - det er vældig hyggeligt men på sigt uhensigtmæssigt for jer alle og også for hans trivsel.

Han skal stadig ammes og det vil være rigtig fint at du ammer ham om aftenen inden han puttes og så omkring midnat. Prøv når du ammer omkring midnat eller første gang han vågner og søger dig først på natten, at få ham til at spise fra begge bryster, så han er fyldt rigtig godt op og læg ham derefter over i hans egen seng igen.

Prøv at se det som afhængighed af mælk og hvis han ligger foran mælkebaren så vil han naturligt ikke kunne sige fra. Du er derfor nødt til at amme ham og derefter putte ham over i egen seng, så det er dig, der styrer hvornår han får mælk og hvornår han ikke gør.

Tidlig morgen skal amningen trappes ud så han får lov til at komme over og få brystet, men stille og roligt trækker du brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk. Du skal forsøge at berolige ham med dine hænder, kærtegn, en hånd at holde i osv. imens du trækker brystet til dig. I starten vil han naturligt søge brystet igen og igen og vil være sur over at du afslutter amningen og så får han brystet igen men du skal blive ved med at give og fjerne brystet igen og igen, så han når dertil, hvor han accepterer at der ikke er bryst og så han kan falde til ro netop med dine hænder. Smile til dig, trille om på side og sove videre.

Du fortæller at far står tidligt op og det vil være en rigtig god idé at ...


Annonce

... udnytte dette, så far tager jeres dreng op om morgen og du ikke ammer. Og i stedet kan far så give morgengrød, så jeres dreng lærer at spise rigtig mad om morgenen. I takt med at han begynder at få mad om morgenen vil han naturligt også begynde at føle mere sult og behov for mad og dermed også vænnes til at spise morgenmad. Det er altså en god idé at komme igang med morgenmaden og netop få morgenamningen helt væk.

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer eller lignende, suppleres også stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Vand af kop.

Tilbydes en kop mælk og en banan og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), - der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Godnatgrød, det kan være en havregrød, mysligrød, flerkornsgrød eller lignende. Kan med fordel gives af far.

Ammes og puttes til natten, puttes i egen seng, 19.30-20

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt fra begge bryster og forsøg herefter at få ham til at sove videre til næste morgen tidlig.

Amningen tidlig morgen trappes stille og roligt ud, så han, når han bliver 10 måneder helt kan undvære den.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce