Annonce

Annonce

Brev:

Dårlige vaner omkring nattesøvn - 9 mdr.


7. marts 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Dårlige vaner omkring nattesøvn - 9 mdr.

Kære Helen

Jeg har en søn på 9 måneder. Han er glad og rolig, men har aldrig været nogen stor sover,- Det har resulteret i at vi har fået skabt nogle rigtigt dårlige vaner omkring hans nattesøvn og nu er jeg og min mand ved at være godt og grundigt trætte (hans storesøster, som er 2 år og 9 mdr. kræver også sin del, når hun vågner af et mareridt).

Natten ser ud som følger. Vores dreng bliver puttet til natten omkring 19.00/19.30. Jeg ammer ham i soveværelset og lægger ham herefter over i hans egen seng. Enten ruller han om på siden og sover videre eller han vågner op og brokker sig over at være blevet lagt. Hvis han vågner op, ender det oftest med at jeg tager ham op og hjælper ham til at falde i søvn igen, enten ved at amme ham igen eller vugge ham i armene. Ind imellem lykkes det for ham, selv at falde til ro i sengen. Uanset hvordan han falder i søvn, så vågner han igen omkring kl. 22.00 - jeg  ammer ham og lægger ham tilbage i sengen.

Han sover her til han vågner igen omkring kl. 01.00. Her tager jeg ham over i sengen til mig og ammer ham liggende til han/vi falder i søvn. Jeg tager oftetst brystvorten ud af munden på ham og erstatter den med en sut inden vi sover. Herefter vågner han igen omkring kl. 03.00 eller 04.00. Hvis jeg er heldig falder han i søvn igen efter amning, men ofte vågner han op og ligger og mosler rundt i sengen. Ind imellem vågner han så meget op at vi må hjælpe ham videre i søvnen ved at gå med ham. Det er han bare ved at være for stor til nu og det ender ofte med en længere seance med et meget vågent barn og skrig og skrål før han falder til ro igen. Herefter vågner han oftest omkring kl. 06.00. Hvis han har sovet hele natten vågner han ofte kl. 05.00. 

Vi ville rigtigt gerne hjælpe ham til en mere rolig nattesøvn i hans egen seng, men kan ikke helt samle kræfterne til det. Jeg håber du kan hjælpe os med nogle gode råd, som vi kan bruge når bølgerne går højt og troen på at vi gør det rigtige begynder at svigte. 

Jeg ammer ham kun om aftenen og om natten. Om dagen kan han ikke koncentrere sig om det. Jeg begynder iøvrigt på arbejde i denne uge, mens min mand holder 8 ugers ...


Annonce

... orlov. Jeg syntes mine bryster begynder at virke lidt "trætte". Jeg har et sår midt på den ene brystvorte inde midt på, som jeg ikke rigtigt kan få til at hele og det gør iøvrigt ganske ondt - især ved amningerne sidst på natten hvor der nok ikke er så meget mælk i. Såret har i øvrigt resulteret i en omgang brystbetændelse med tilhørende penicillin for to uger siden. Her de sidste par dage er begge bryster let blevet ømme, som ved mælkestase, men de er ikke specielt spændte. Så jeg ved ikke hvor meget mælk han reelt får ud af det.

I sidste uge virkede han helt fortvivlet ved den amning som ligger omkring kl. 22.00 og jeg tænkte at han måske var sulten. Jeg lavede lidt havregrød til ham som han spiste med velbehag og efterfølgende faldt han i søvn straks jeg vuggede ham i mine arme. Han var dog ikke interesseret i at sove i sin egen seng - overhovedet - og det endte med at jeg tog ham med i min egen seng. Efterfølgende har jeg givet ham lidt havregrød et par nætter, hvor han ikke har kunnet sove... og det har virket. Men det er jo blot endnu et skråplan. 

Min mand og jeg taler om at nu skal vi altså tage os sammen og tage en kold tyrker med det nat amning, så han kun bliver ammet til put. Men jeg er faktisk lidt svag i troen. Hvad nu hvis han faktisk er sulten? Vil det overhovedet ha nogen gavnlig effekt på hans søvn? Skal han først lære at sove hele natten i sin egen seng? Vil en flaske med modermælkserstatning omkring 22.00 måske kunne lette på vejen til en bedre nattesøvn for alle? Også kan jeg ikke li´ al den gråd som følger med - det skærer mig i hjertet.  

Hans dagrytme ser nogenlunden sådan her ud.

06.00 vågner og står op
06.30 havregrød og mælk af kop
08.00 - 08.45 sover i barnevognen (falder selv i søvn)
10.00 yoghurt med frugt mælk/vand af kop
11.00 - 13.00 sover i barnevognen
13.00 mos (grøntsager/kød/fisk) små rugbrødstykker (endnu mest til træning)
15.30 16.15 sover
16.15 frugtmos/yoghurt/grød
18.00 mos (grøntsager/kød/fisk), kogte grøntsager i hånden - og smagsprøver af hvad der ellers er på bordet. 
19.00 puttes til natten. 

Jeg glæder mig til at læse dit svar.  

Mange hilsner
Bodil

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce