Svar: Håndholdt mad
Hej med dig
Alle forældre er naturligt nervøse for at give børnene mad i hånden, for børn får naturligt også nogle gange maden galt i halsen. Ikke fordi det behøver være farligt, men fordi de skal vænne sig til at gumle, udvikle deres evne til at tygge og i det hele taget øve sig mundmotorisk - og de lærer det kun ved at få lov til at forsøge, og nogle gange så vil de hoste og hakke lidt ...
Det handler både om fornemmelsen af brækrefleksen - hvor langt ind i munden kan jeg komme mad, uden at få følelsen af at skulle kaste op. Og det handler også om fornemmelse af hvor meget mad skal tygges, for ikke at sidde fast i halsen og fornemmelsen af konsistens, om der skal tygges længe eller om det nærmest bare kan synkes, ligesom størrelsen af maden skal fornemmes - små krummer der kan kildre i halsen, modsat større stykker, der kan sætte sig fast i halsen ... jeres datter skal lære det og det er en langsommelig proces, som kræver øvelse. Der er meget stor forskel på at drikke mælk fra bryst eller flaske, begynde at spise med en ske og stille og roligt vænnes til mad med mere struktur og mad med mere bid. Men som sagt - øvelse gør mester.
I min bog "Helens bog om børn og mad" har jeg givet mine forslag til, hvordan man gradvist kan lære barnet at tygge, ved at man f.eks. starter med grovere grødtyper, starter med små mængder kød eller fisk i grøntsagsmosen, mad i hånden og f.eks. i 7 måneders alderen begynder at introducere ris - ris giver mere bid og er samtidig smagsneutralt og mildt :)
Mad i hånden kan fint være tvebakker eller andre skorper, som du også har forsøgt med. De har en fin størrelse som er let for barnet at holde om og de små stykker barnet får i munden blødgøres let med spyt og vil derfor være lette for barnet at tygge og bearbejde i munden - vænne sig til lidt større, men bløde stykker :)
Ristede rugbrødsbjælker ...
... foreslår jeg også fordi de har en hård ristet kant, som er dejligt når gummerne klør og så er de bløde i midten og bliver derfor naturligt helt opblødte, når barnet får gumlet sig igennem dem. Samtidig vænner de barnet til rugbrødssmagen, så barnet i 8 måneders alderen kender smagen, når I skal igang med rugbrødshapserne :) Indholdet af gluten er også lavt i rugbrød :)
Agurk kan være en god idé - her anbefaler jeg agurke ringe, hvor du kan skære en skive på 1-1 ½ cm tykkelse, fjerne midten så det bliver til en ring, som du kan sætte på barnets tommelfinger. Det gør det let for barnet at holde fast på den :)
Bløde frugtbåde kan være en idé - det kan være en appelsinbåd eller båd af melon, blomme, fersken eller lignende. Det skal være saftig frugt, så barnet kan sutte saften ud og gumle - en æblebåd er f.eks. ikke nogen god idé fordi æbler knækker meget let og ikke lige lader sig opbløde af spyt i munden ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja så skal børn naturligt være under opsyn når de spiser og sidder og gumle på noget selv også fordi det naturligvis sker at de fejlsynker og får maden galt i halsen. Hvis det sker, så er det første du skal gøre dog at tage det roligt og se om ikke dit barn selv formår at hoste maden op. Hvis det en sjælden gang sker at barnet får sunket maden på en måde, hvor du mener barnet har brug for hjælp og du tænker at vejrtrækningen stopper, så må du igang med førstehjælp. Maden skal fjernes og er der ikke nogen vejrtrækning, så skal du naturligvis kunne handle.
Det er altid en god idé at tage et førstehjælpskursus - der findes flere som tilbyder kurser til mødregrupper, så måske var det noget for dig og din mødregruppe ...? :)
Det er heldigvis sjældent at det er nødvendigt, men det er rigtig godt at kunne førstehjælp, hvis du pludselig står i en situation, hvor det er nødvendigt :)
Fortsat held og lykke og fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.