Annonce

Annonce

Brev:

Mit barn sover ikke


8. marts 2012

Alder:
6 mdr.

Mit barn sover ikke

Kære Helen

Jeg skriver til dig, idet jeg har problemer med at få min 6 måneder gamle baby til at sove. Hun har altid sovet lidt, men siden hun var 4 måneder gammel, har det været helt ekstremt. Hun falder meget sent i søvn og vågner hvert 20 min, 30 min for derefter at vågne hver time. Hun kan ikke falde i søvn selv og vil kun ligge på armen, og jeg skal af og til bruge en time på at få hende til at falde i søvn igen.

Derudover er det kun mor, der dur, når hun skal sove. Hun vil ikke være hos far og hvis hun er træt, græder hun hjerteskærende, hvis blot jeg skal et smut på toilettet, mens hun er hos sin far. Jeg har virkelig prøvet at være konsekvent i forhold til at danne et soveritual, som jeg følger, men det er endnu ikke lykkedes.

Om dagen har hun altid powernappet. Hun sover 5-15 min og er derefter frisk. Hvis jeg derimod går tur med hende i barnevognen, sover hun uden problemer op til 3 timer. Man skal dog være i bevægelse. Barnevognen må ikke stå stille for så vågner hun med det samme. Jeg ved godt, at hun helst skal være vågen, idet hun bliver lagt, men hun græder og hiver efter vejret, indtil jeg tager hende op. Derfor kan jeg kun få hende til at sove, hvis hun falder i søvn i mine arme eller hvis jeg bærer rundt på hende, indtil hun sover.

Jeg vil prøve at beskrive et almindeligt døgn, men der er ikke et klart mønster. Der har aldrig været rutine, når det komme til hendes søvn. Hun bliver simpelthen ikke træt på samme tid af døgnet.

Følgende er et eksempel på, hvorledes en dag kan se ud:

Kl 8-9 Vågner og ammes
kl. 10-12 formiddagslur. Ammes i søvn (hun sover næsten altid i løbet af dette tidsrum, men længden varierer meget) Alt fra 10 min til 3 timer i barnevognen, hvis vi går tur.
kl. 13-14 ammes.
kl. 15 eftermiddagslur. Powernap på 10 min. Ammes i søvn.
kl. 17. ammes
kl. 18.30 grød eller grønsagsmos samt vand.
(nogle gange en amning i dette interval)
kl. 20.30-21. Gøres klar til putning. Hun får nattøj på og ammes. Nogle gange kan hun ammes i søvn. Jeg synger en sang, og hun ligger og putter hos mig.
Herfra vågner ...


Annonce

... hun hvert 20-30 min og her på det sidste, har hun virket så frisk omkring kl. 22, at hun er kommet ind i stuen hos mig og hendes far, hvor hun har leget indtil kl. 23. Det har været umuligt for mig at få hende til at sove. Hun pludre mv.

Om natten sover hun i intervaller af 20 min og op til 1 time. Hun græder, når hun vågner og vil kun sove i mine arme. Hun vågner ofte, idet jeg ligger hende ned i vuggen ved siden af vores seng. Det skal siges, at vi har købt en tremmeseng, som står på hendes eget værelse, men idet hun vågner så ofte, sover hun ikke der om natten. Vi overvejer nu at flytte tremmesengen ind på vores værelse i stedet for vuggen, idet hun er blevet lidt stor og snart vil kunne hive sig selv op i siddende stilling. Hvis jeg prøver at lægge hende i vores seng, vender hun sig rundt og begynder at lege. Det dur derfor ikke.

Foruden det at hun ikke vil sove og sover ganske kortvarigt, så er hun en utrolig glad og livlig baby. Hun er ekstrem nysgerrig og kan ikke få nok af alt, hvad der sker omkring hende. Sådan har hun været fra første dag, hun kom til verden. Hun stortrives og vejer omkring 8, 5 kg. Hun er også meget langt foran udviklingsmæssigt og folk er ofte ret forundrede over, at hun er så langt fremme.

Hun maver sig frem og er tæt på at kunne kravle rigtigt. Hun kommer hurtigt frem og hvis blot man vender øjet fra hende et øjeblik, så kan vi finde hende under sofaen eller spisebordet. Hun er også meget social og kan godt lide mennesker. Hun er en rigtig lille charmetrold og charmer sig ind hos alle. Hun kræver meget opmærksomhed og vil ikke være alene, ikke en gang et kort øjeblik. Hun er utrolig glad for sin mor og dette kommer som nævnt særligt frem om aftenen, når hun skal sove. Det skal siges at hun fik sine første to tænder, da hun var 4 mdr. gammel og nu har hun to mere og den femte er på vej.

Hvad kan jeg gøre for at få hende til at sove og sove mere sammenhængende? Jeg lider nu er kronisk søvnmangel og min krop har allerede sagt fra for en uge siden, hvor jeg røg i gulvet af ren og skær udmattelse.

Kærlig hilsen
Marijana

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.

Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?

Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce