Svar: Brug for et godt råd
Kære søde du
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)
Det allervigtigste i beslutningen om at få barn nummer to, synes jeg er "har du lyst og overskud som forældre?", "brænder du så meget for det, at du bare ikke kan lade være?" - hvis du kan svare ja til det, så skal du få barn nummer to, men hvis du ikke virkelig har lyst, så skal du lade være ...
Du skal ikke få flere børn, for barnets skyld. Du skal ikke få flere børn, fordi du ikke synes at din dreng skal vokse op som enebarn og du gerne vil give ham glæden ved at have søskende. Du skal gøre det, fordi du virkelig har lyst og ikke kan lade være :)
Egentlig er det at få et barn jo meget egoistisk. Meget naturvidenskabeligt sagt, så kan man vel sige at man gerne vil have børn, fordi man gerne vil 'se sig selv reproduceret'. Det at man som par laver et barn sammen er fantastisk, smukt osv. men det er jo for ens egen skyld ... Derfor mener jeg også at det er lysten der skal gøre, at man vælger at få mere end et barn. Der er ingen garanti for at søskende bliver glade for hinanden eller vil have noget med hinanden at gøre, når de bliver voksne. Der er masser af familier, hvor de voksne søskende ikke mødes og ikke har kontakt og så er begrundelsen "det er godt at have en stor familie" jo ligegyldig ...
Det vigtigste for et barn er at have forældre som elsker en og som er der for en. At være tilstede både fysisk og mentalt for sit barn er alfa omega. Børn har det godt når de føler sig lyttet til, forstået, når der er tid til dem og lyst til dem. Og her har enebørn jo ofte en stor fordel, de får den uforbeholdne kontakt og kærlighed fra deres forældre, det er super dejligt. Du er selv enebarn og har haft en god og dejlig opvækst og det er rigtig godt.
Man kan sige at det er vigtigt med søskende, fordi de opdrager på hinanden, søskende giver hinanden modstand og man lærer naturligt at mærke forskellen på at være "den lille" og "den store" osv. Og det er naturligvis rigtigt, men det er jo ikke sådan, at man ikke kan lære dette, hvis man er enebarn. Man skal bare være bevidst om det og så sørge ...
... for at ens barn får masser af sociale kontakter og oplever at være sammen med andre børn. Man skal prioritere samvær med andre børn.
Nogle gange får enebørn skyld for at være "gammelkloge", "egoistiske" og "enspændere". Det synes jeg ikke passer. Jeg synes faktisk enebørn ofte virker meget "modne", "selvstændige" og venner mangler de ofte ikke. Jeg tror det handler om at forældre med kun et barn, naturligt har mere tid og flere ressourcer til at møde dette barn. Og børn der bliver mødt og anerkendt, vokser op med stort selvværd og børn med højt selvværd er stærke børn.
Dermed ikke sagt, at man ikke også kan være ud af en større søskendeflok og have masser af selvværd og gode anerkendende forældre - selvfølgelig kan man det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når alt dette er sagt, så kan det jo godt være at det for jer viser sig rigtigt at få et barn mere. Der er ikke to forløb der ligner hinanden, der er ikke to ens graviditeter, to ens fødsler osv. og at blive gravid og få et barn mere kunne jo gøre at du oplevede hvilken glæde det også kan være. Du har en masse med dig i bagagen som du måske kunne bruge positivt - du ville kunne lytte til dig selv på en anden måde, være bedre til at mærke efter og måske bede om hjælp, hvis du har brug for det. Jeres dreng har også en alder, hvor han naturligt vil kunne forklares nogle ting ..
Men der er jo aldrig nogen garantier. Og det er sandsynligvis også det der er dit dilemma - for hvad hvis du "bliver slået tilbage igen" som du også selv skriver. Til en vis grad vil du altid blive slået tilbage, du vil ikke få din nattesøvn, I vil ikke kunne tage på ferie eller lave samme ting med jeres søn, som I plejer, der vil være flere hensyn at tage og det kan være svært at fordele sol og vind lige med to børn med 6 eller flere års mellemrum. Men det har igen jo også sine fordel at få børn med flere års mellemrum, netop fordi de så begge får deres forældre. Jo flere år der er mellem børnene, jo mere enebørn vil de naturligt næsten være .. :)
Jeg kan desværre ikke sige, hvad du skal - men jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.