Svar: Mad i hvilket tempo?
Kære Nadia
Det er min erfaring, at hvis man giver for meget grød og mos om aftenen, så giver det ikke roligere nætter. Barnets mave arbejder på højtryk for at nedbryde den faste føde og barnet sover derfor mere uroligt, søger, klynker, virrer med hovedet osv.
Derfor anbefaler jeg at man starter med skemad om dagen. Det giver barnet bedre mulighed for at bearbejde føden, barnet kan aktiveres, tumles med, hjælpes til at trille osv. og det er altsammen vigtigt for fordøjelsen.
Men det betyder naturligvis ikke at der ikke kan være undtagelser og at jeres datter vil sove bedre hvis hun får grød om aftenen i stedet for om dagen og hvis I fornemmer at det virker bedst sådan hos jer, så skal I naturligvis gøre det.
Alternativet kunne være at supplere hende med lidt ekstra mælk. Du nævner selv at I har forsøgt med flaske uden held - I kunne evt. prøve igen. Modermælkserstatning mætter mere end modermælk og kan derfor godt have effekt sen aften. Når hun bliver 6 måneder kan I forsøge med lidt vælling, måske hun bedre kan lide smagen af dette .. :) Det er ikke helt så voldsomt at få en flaske med mme eller vælling, som det er at få en "godnat grød".
Det kan være en god idé at skifte mellem grød, frugtmos og grøntsager ca. hver 3 dag, så hun løbende får lidt forskelligt og stadig også får noget hun kender. Det kan være en god idé at du kun skifter en ting dagligt, så de dage, hvor hun får majsgrød får hun ny type grøntsagsmos og de dage, hvor hun får en grøntsagsmos hun kender, prøver du så med en ny type grød/frugtmos som topping, så der på den måde er lidt genkendelighed hele tiden.
Det lyder som om at hun godt kan lide det søde (svesker), så prøv at tilbyde hende en ren gulerodsmos uden kartoffel og se om hun vil acceptere det. Du kan også prøve at købe "sweat potatoes", som er særligt søde og som hun måske derfor hellere vil spise - stille og roligt skal der jo så flere grøntsager, mere variation og det søde trappes ud .. :) Du kan også prøve med mos fra glas, det kan nogle gange have en lidt sødere smag ... :)
Det er små mængder, gerne ikke mere end ½ dl. max ¾ dl af gangen. Det er vigtigt at du sikrer at der hele tiden er plads til mælk i maven også. Det er altså bedre at du giver hende ½-¾ dl. skemad, vand af kop og følger efter med mælk, end at du giver 1-1 ½ dl og hun så afviser ...
... brystet.
Når man starter med skemad i 4-5 måneders alderen, så vil barnet ofte være parat til 3 skemåltider, når det er 6 måneder gammelt og det vil her være passende at introducere en morgengrød. Du kan igen variere mellem de grødtyper hun er vant til at få og stille og roligt også begynde med de grovere grødtyper. Det er vigtigt at hun, i takt med at hun bliver ældre, får f.eks. havregrød, øllebrød, flerkornsgrød osv. som mætter mere, indeholder flere fibre, mineraler osv. som hun naturligt har brug for.
Hvis det er svært at aflæse om hun er parat, så må du forsøge dig lidt frem. Det kan sagtens være sådan at du overordnet tager beslutningen om at "nu får du morgengrød i stedet for morgenamning", fordi du ved at hun naturligt stille og roligt skal igang med at spise mere rigtig mad og at amningerne på sigt skal skrues ned. Du kan ikke regne med at hun selv vil trappe ud af amningerne, det kan godt være noget du stille og roligt skal hjælpe hende med - ammes skal hun dog til hun er 1 år, eller alternativt have flaske, så det er ikke sådan at mælken forsvinder lige med det samme :) Det sker ganske gradvist.
I 6 måneders alderen kan det være en god idé at skifte mellem grød og grøntsagsmos til frokost, så hun får så stor variation som muligt. Det er generelt en god idé at man ikke giver mere end 2 grødmåltider dagligt, resten bør være grøntsagsmos. Det vil derfor ofte være sådan at hun i 7 måneders alderen får grød morgen og eftermiddag og grøntsagsmos frokost og aften. På den måde varieres indtaget hele dagen igennem og maven holdes naturligt igang.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må godt prøve at give hende en agurkering nu. Hvis hun virker interesseret i at sutte og gumle på noget, prøve at putte fingrene i munden når du giver hende skemad osv. så kan du godt forsøge med lidt agurk. Rugbrødsbjælker og andet brød bør du vente med til 6 måneder, fordi brød indeholder gluten :)
Der er masser af tid og det er små skridt hele tiden og I skal nok finde ud af det :)
Tørrede krydderier vil jeg vente med til hun er 6-7 måneder, lige nu er det rigeligt for hende at smage på grød og grøntsager, forholde sig til ny konsistens og til i det hele taget at finde ud af at spise med en ske ... Hun behøver ikke ekstra smag for at få stimuleret sine sanser lige nu :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.