Brev:
Putteproblemer - 2 år
Kære Helen
Først og fremmest, hvor er det dejligt med en hjemmeside som denne. Det er interessant at læse dine altid informative og detaljerede besvarelser.
Jeg skriver fordi vi, som så mange andre, har problemer med at få puttet vores dreng om aftenen. Det er blevet et stort problem, som går mig rigtig meget på og jeg har en følelse af at gøre det forkerte. Vi har snart fået så mange modsatrettede råd, både fra venner, sundhedsplejerske m.m., og jeg har også læst bøger om emnet, bl.a. din bog og ”Godnat og sov godt”. Metoden i sidstnævnte bog strider imod mine instinkter, og jeg har ikke lyst til at gå den vej, selvom om de venner vi har fået anbefalet bogen af, i dag har søde og harmoniske børn.
Vores dreng William er to år, og det har næsten altid været et problem at få ham til at sove, både i barnevognene (bedst er det at falde i søvn ved gåture, dog er der ingen problemer overhovedet i dagplejen) og i hans egen seng. Da han var spæd måtte han svøbes og jeg gik og vuggede ham i armene i hele timer for at få ham til at sove eller han fik lange ture i barnevognen. Vi har altid haft en følelse af, at han ikke vil gå glip af noget.
William har et stort søvnbehov, så det er vigtigt at han bliver puttet i ordentlig tid og at det ikke skal tage timer at få ham til at sove. Han bliver putte ved 19,30 tiden og sover omkring kl. 20-20.30 og kommer op omkring kl. 7.30-8. I dagplejen sover han eftermiddagslur i ca. 2,5 time (kl. 12.30-15) og i weekenden kan han sove lur i 2,5-4 timer.
Inden han puttes, har han fået meget opmærksomhed, vi har leget og grinet og humøret er højt. Efter omskiftning til nattøj og tandbørstning går vi op på hans værelse. Her vælger han et par bøger som vi kigger i mens han siddet på skødet, evt. synger vi også lidt. Så kommer han over i sin seng, får lidt vand og bliver puttet. Den der putter sidder så i stolen ved sengen et stykke tid til han ligger roligt. Han bliver imidlertid ved med at give udtryk for at vi ikke må gå vi skal blive og kigge. Ofte bliver vi ca. 5-15 min.
Nu er problemet, at han IKKE vil have at vi går igen. Han bliver meget ulykkelig når vi går og kalder på os. Han græder og nogle gange bliver han mere hysterisk end ulykkelig. Så står han og skriger og stamper. Vi går naturligvis ind til ham med mellemrum og forsøger at trøste, men det hjælpr ikke. Enten er han bare så ked af det eller også er han bare så sur og vred over at vi er gået. Han falder hurtigere til ro når det er far der putter. Er det mig bliver han mere ulykkelig og det tager ofte længere tid. Førhen var han også vant til, at jeg tog ham op og sad med ham til han slappede af igen. Det gør jeg ikke mere, for det kan jeg forstå på mange gode råd, at det er en forkert vej at gå. Jeg har prøvet at blive at blive til han sover, men han kæmper imod søvnen for at holde øje med om jeg går. En dag besluttede jeg at blive så ...
... længe der skulle til - det tog en time. Så lang tid har vi desværre ikke i en travl hverdag, og jeg kunne høre lillesøster græde da det var tid til amning, så det var også lidt stressende og urealistisk at fortsætte den vej samt vi blev frarådet det af vores sundhedsplejerske.
Da han var mindre faldt han i søvn i skødet hos os efter godnatlæsningen og blev herefter lagt i seng. Var det mig der puttede tog det ofte længere tid førend han sov, og han vågende næsten altid når jeg forsøgte at lægge ham over. Det er som om han holder sig vågen for at være sikker på, at jeg ikke går min vej.
Når han vågner om natten (det gør han næsten ikke mere) må han gerne komme ind i vores seng. Jeg har også prøvet at gå i seng sammen med ham for at få ham til at sove. Det virkede da han var mindre, men ikke i dag. Han begynder at lave sjov og er ikke faldet i søvn efter 1-1,5 time. Det går ikke, for han får ikke sin søvn, og vi har ikke tiden til det i en travl hverdag.
Generelt om William: Han er et meget glad og harmonisk barn, som laver meget sjov. Han fungerer også godt socialt. Han er lige blevet storebror (lillesøster er 6 uger) og han er rigtig glad og stolt over sin søster. Vi oplever ikke ændret adfærd efter hun er kommet til, heller ikke i forhold til søvnmønsteret/putningen. Han prøver nok lidt flere grænser af, men ikke så meget mere end hans alder er til. I øjeblikket slipper han af sted med lidt mere, og vi tager kun de vigtige principielle konflikter. Får han så et nej kører han hurtigere op og det ender i tårer og ofte får han så sin vilje. Jeg føler det har mere at gøre med hans alder end det at der er kommet en søster.
I dagplejen er han meget territoriel over for enkelte stykker legetøj, og alle ved at boremaskinen er ”hans” og det er så kun ham der får den ... Han er tæt knyttet til et par bamser (meget mere end de andre i dagplejen) som han sover med og som han går rundt med. De andre må ikke røre bamsen. Han er god til at lege selv og være sammen med andre. Han er glad og udadvendt samtidig med at han er forsigtig og lidt tilbageholdende i visse situationer (ex turde han ikke komme op i en traktor selvom han ikke havde snakker om andet i flere dage). Han har altid været ked af det, når han skulle afleveres i dagplejen, og det er han stadig. Han hænger fast i mig og vil ikke give slip. Han er glad igen kort tid efter, og det er en meget glad dreng jeg henter om eftermiddagen ved 15.30 tiden.
Jeg har prøvet at beskrive vores situation og give et indtryk at vores lille dreng. Jeg er så fortvivlet over pustningen og håber du kan give nogle gode råd og anvisninger, vi har snart prøvet så meget uden held. Vi vil så gerne at putningen alt i alt kunne tage 20-30 min. Men vigtigst af alt, at han ikke bliver så ked af det, for det er ikke til at holde ud. Hvad skal vi gøre …. HJÆLP.
Forventningsfulde hilsner fra
Williams mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.