Svar: Sluger luft
Kære Tina
Hvor dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage og stort tillykke med at I nu har fået en lille dreng :)
Det lyder som om at du allerede har forsøgt med lidt forskellige flasker og flaskesutter og har fundet frem til at Mam virker bedst. Jeg er ikke helt klar over hvad type MAM flaske du bruger, der er så vidt jeg ved forskellige modeller. Nogle flasker har en gummiring og huller i bunden, som gør at luften minimeres. Er det den type du bruger, ellers kunne det være et forsøg værd at lede efter dem.
En anden mulighed er at forsøge med en anden type flaskesut. Du nævner selv Avent, som laver en anti-kolik flaskesut. Den har du forsøgt uden held - måske fordi selve sutten er mindre end den han er vant til .. Pigeon laver blandt andet en elastisk flaskesut som måske kan bruges. Chicco laver en flaske der er vinklet, så mælken ligger bedre i sutten og sutten er også anti-kolik. NUK laver også sutter, der for nogle børn virker rigtig godt - vælg den brede anatomiske model i naturgummi og med ventil. Der findes flere på markedet.
Nogle flaskesutter passer kun til den bestemte sutteflaske, andre flaskesutter kan man godt forsøge med i den flaske I allerede har, for at se om det kan give nogen effekt og det kan være værd at prøve.
Prøv også at have ham siddende i din favn, når du giver ham flaske. Jo mere oprejst han sidder, jo bedre vil han kunne spise og samtidig skal du sikre at der ikke er luft i flaskesutten når han spiser, men at den så vidt muligt er fyldt med mælk ...
... :)
Prøv at vurdere om han har brug for pauser undervejs eller om det er bedre at lade ham spise færdig og lade ham selv slippe, når han har behov. Du skriver at du bøvser ham ca. 4 gange under et måltid og det er måske nødvendigt, men det er ikke sikkert. Hvis han ikke selv slipper og viser behov for en pause, så lad ham spise og giv ham så god mulighed for at komme af med bøvsen bagefter.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hans mælkebehov beregnes ud fra hans vægt og jeg ved ikke hvad han vejer .. ?:) Hans behov er 1/6 af hans vægt, så hvis han vejer f.eks. 5000 gram, så vil hans døgnbehov være 833 ml og fordelt på 7 måltider, så bør han spise ca 120 ml i hver flaske. Og han skal naturligvis have lov til at regulere dette behov ,så nogle gange spiser han lidt mere, andre gange lidt mindre - men samlet bør han over et døgn indtage nogenlunde indtage sit udregnede behov :)
Jeg kan godt forstå du synes det med mælken er svært og det kan være rigtig svært at finde ud af, hvor meget du skal nøde ham til at spise og hvor meget han må sige fra. Det kan her nogle gange være en god idé at dele måltidet i to, så du f.eks. starter med at give mad og når du kan mærke at han ikke rigtig vil mere, så får han en pause hvor du bøvser ham af, pludrer lidt med ham osv. Herefter kan du skifte ham og så kan du tilbyde ham resten af måltidet derefter. Så han får lov til at få en pause undervejs og fordøjer lidt og derefter så er klar til lidt ekstra :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :) Og glæder mig til at følge dig! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.