Annonce

Annonce

Svar: Søvnkrise


25. marts 2012

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte udenlands-danske forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

I kan gøre flere ting for at bedre jeres drengs nattesøvn og jeg vil gerne dele mine tanker med jer ...

Jeres dreng har en alder lige nu, hvor han naturligt kan have svært ved at sove. Det handler om at han begynder at få mere farefornemmelse, altså en oplevelse af at verden ikke kun er rar og sjov, men også fyldt af farer og modstand. Han oplever farer og modstand i løbet af dagen - han klatrer op og finder ud af at han ikke kan komme ned igen, han løber og falder og slår sig osv. Han oplever andre børn tager legetøj fra ham, nogle skubber, andre bider. Han oplever også at I giver mere modstand end tidligere, I holder fast i ham, fordi han ikke må løbe ud på vejen, I siger mere "nej!" i løbet af dagen osv.

Denne spirende farefornemmelse og alt hvad han oplever om dagen vil ofte gøre at børn i denne alder har svært ved at overgive sig til søvnen og også svært ved at sove. Nogle børn vågner med skrig og kan næsten have mareridt men børn kan også sagtens "bare" vågne fordi hovedet er fyldt med tanker og oplevelser og de derfor ikke kan sove.

Det kan derfor være en rigtig god idé at bruge lidt tid på sengenkanten om aftenen, når han skal sove, hvor I hjælper ham af med noget af alt det tankemylder han har. Det vil være en rigtig god idé at I sætter jer og taler om dagen og alt hvad der er sket både af gode og mindre gode ting: "I morges da du stod op, så fik du havregrød, mmm det smager god", "så væltede glasset og mælken løb ud over det hele", det var fjollet og så griner I lidt af det, "så kom du i vuggestue, hvor du legede med ..", "og så faldt du og slog hul på knæet" - AV, det gjorde ondt, "og ...


Annonce

... så fik du plaster på" - og så kikker I på plasteret og mindes den episode.

Det at I på den måde taler dagen igennem inden han skal puttes kan altså hjælpe ham til at sove mere roligt og sove natten igennem.

Derudover så vil dagens rytme også spille ind. Det har meget at sige, hvornår og hvor meget han sover i dagtimerne. Og han skal stadig have en middagslur og det vil være rigtig godt, hvis den f.eks. kunne ligge mellem 12-14 ... I skriver at han nogle gange får to lure dagligt og det kan naturligvis være nødvendigt, men I skal være opmærksomme på, at hvis han sover om eftermiddagen, så er der risiko for at denne søvn netop "æder" af nattesøvnen og dermed gør at han får en vågenperiode midt om natten. Han skal derfor have den søvn han har behov for, men det er vigtigt at det er en lur midt på dagen og ikke en eftermiddagslur ... Derfor også vigtigt at arbejde på en rytme, hvor det passer med én lur dagligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På samme måde er det vigtigt at han kommer i seng og står op til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend, om han er hjemme eller skal i vuggestue. Jo mere ens rytmen er, jo bedre er det også for hans nattesøvn.

Og så er det også vigtigt at sikre at han ikke vågner om natten, fordi han er sulten og det vil være rigtig godt at give ham en godnatgrød inden sengetid, det kan være en havregrød, mysligrød eller lignende grovere grød der mætter godt. Det vil være rigtig godt at han f.eks. får aftensmad kl 18, hvor han spiser som I andre. Kommer i bad og får nattøj osv på og så tilbydes en godnatgrød kl 19.30 sammen med en kop mælk og derefter puttes han så i seng, med en snak og gennemgang af dagens oplevelser:)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce