Svar: Kritisk brug for hjælp til manglende søvn
Kære Gro
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er, som du også selv er inde på, naturligt en sammenhæng mellem den uro, der har været mellem dig og din datters far og den uro, hun har haft og følt. Og det at du nu bor alene med hende og der er sket store omvæltninger i jeres liv, gør naturligt også dit overskud mindre og din stresstærskel lav. Alt er stadig så nyt og det påvirker naturligt både dig og hende.
Derfor er det hos jer et eller andet sted en balance mellem at glemme alt om "regler og rutiner" fordi det kræver stort overskud at ændre ting og lige nu har du måske ikke det overskud og derfor skal du bare gøre det der virker - MEN samtidig skal du så også forsøge at skabe overskud og ro for jer begge to, og hvordan kan du så gøre det ...
I første omgang har du forsøgt med skemaden og fandt ud af at det var for voldsomt og for meget din datter fik. Det er godt at du nu er gået tilbage og giver hende lidt af gangen og det er her meget vigtigt at du sikrer at hun ikke spiser mere end 1/2 dl skemad, så hun også indtager mælk nok. Hvis hun ikke indtager mælk nok i løbet af dagen, vil hun naturligt søge det om natten.
Det er rigtig dejligt at du ammer og det lyder som om at amningen kører rigtig godt og at I trives med det. Du kan dog overveje om det vil aflaste dig og være en hjælp at give en flaske. Det kan være bedre at supplere med mme end at øge indtaget af skemad. Mme mætter mere end modermælk og at få en flaske sen aften, kan derfor nogle gange gøre, at hun vil kunne sove et lidt længere søvnstræk uden at behøve mælk igen. Det vil naturligt også gøre at andre kan tage over og passe hende en gang imellem, hvis du på grund af situationen har nødt til at gøre andre ting ... Der er jo flere hensyn at tage i lige netop jeres situation.
Du fortæller at hun nogle gange virker til at kunne ...
... trives med amning inden putning, amning igen kl 01 og 05 og det lyder helt fint og meget realistisk i forhold til hendes alder. Mange børn har det længste søvnstræk mellem kl 20-01/02 og ikke mellem midnat og næste morgen tidlig.
Du kan dog godt forsøge at tage hende op og amme hende eller give hende en flaske sen aften, når du selv går i seng. Hvis du kan strække tiden inden du går til ro, så du går sent i seng, så kan du godt være heldig at du kan fylde hende op der, så når du så går i seng for at sove, har mulighed for at få et længere søvnstræk før hun vågner igen.
Det vil være en god idé at du prøver at lægge dig med hende, når hun skal ammes og hun må gerne sove i din seng. Det vil give hende tryghed at mærke dig og du kan lulle hende til ro netop med din nærhed og fysiske kontakt, lægge en hånd på hende osv. så hun kan mærke dig. Men når du ammer hende, så prøv om du kan trække brystvorten til dig før hun sover helt, så hun ikke falder fuldstændig i søvn med brystet, men lige slipper brystet, triller om på siden og sover. Det vil hjælpe hende til at kunne sove videre om natten uden brystet og "bare" med dine kærtegn og nærhed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan naturligvis også vælge at gå i seng næsten samtidig med din datter, for selv at få lidt hvile og så amme hende de gange hun har brug for det - når hun puttes, sen aften og tidlig morgen. Og når det er sagt, så vil jeg også sige at de fleste børn faktisk er 6 måneder før de kan undvære mælk midt nat og den plan du sender lyder fin og meget alderssvarende - dog sover hun ret meget i løbet af en dag ...
Man kan naturligvis godt overveje om man skal gå ind og ændre på hendes dagssøvn og mængden af søvn hun tager om dagen, men lige nu lyder det som om at I begge har brug for de afbræk lurene giver jer ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte