Svar: At sige undskyld
Kære Lisa
Det er som du skriver, rigtig vigtigt at jeres datter lærer at sige undskyld når og hvis hun gør noget forkert. Og hun lærer det bedst ved at du siger undskyld til hende, når du begår nogle fejl, hvilket du naturligvis kommer til. Nogle gange råber du for højt, skælder lidt for meget ud, eller har måske ikke helt hørt, hvad hun har sagt og misforstår og så skal du som noget helt naturligt sige "undskyld skat" og I bliver gode venner igen.
Der er også situationer hos jer, hvor I godt må kræve at hun siger undskyld. Du fortalte i dit sidste brev, at hun f.eks. havde slået dig, da du ville synge godnatsang for hende og i en sådan situation ville jeg også kræve at hun sagde undskyld. Hvis du var gået, så ville jeg lade far gå ind til hende og tage en snak om hvad hun har gjort, og hvor forkert det var og i den forbindelse bede hende gå til mor og sige undskyld.
I princippet er det ikke svært at sige "undskyld" det er bare et ord, ligesom hun også skal lære at sige "tak for mad", "tak for gaven" eller "goddag". Der er visse ting man skal have at vide igen og igen, at sådan skal man gøre. ...
... Men det der er svært og som hun skal lære, er fornemmelsen af hvorfor. Det handler om at hun skal lære at aflæse andre, hun skal lære at sætte sig ind i hvorfor andre får det bedre af at hun siger undskyld. Hun skal lære at se hvad der gør andre glade, kede af det, overraskede osv. ligesom hun også skal fornemme på sig selv hvordan hun selv reagerer.
Og jeg tænker at I måske i jeres snak om at sige undskyld og hvorfor man skal sige undskyld skal prøve at tale lidt om, hvad der gør hende glad og ked af det og hvad der gør andre glade og kede af det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan her læse bøger om følelser. Maaholms Forlag (nu Borgen) har lavet en serie, som du kan bruge og tale ud fra. Der er mange titler f.eks. "Det er uretfærdigt", "Jeg er noget særligt", "Når jeg er i dårligt humør", "Jeg er genert", "Jeg viser respekt", "Jeg er ærlig", "Jeg tager ansvar", "Jeg er høflig" og lignende. De er til børn fra 5-8 år.
Tal også med børnehaven om at bringe emnet op. Så man også i børnegruppen taler om vigtigheden i at forstå de andre, sige undskyld, tage hensyn, vise respekt osv.
Håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.