Annonce

Annonce

Svar: Væk med natmælk


28. marts 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Luise

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du skriver, at din datter i 5 måneders alderen fik tilbudt mælk x 3 dagligt - det lyder af meget lidt i den alder og jeg tænker at det er helt naturligt at hun derfor har måtte søge brystet ekstra meget og at det kan have virket som "en kamp" hos jer, fordi hun reelt har haft behov for det dobbelte. Derfor er det egentlig rigtig godt at du, som du selv skriver "var for træt til at kæmpe imod" og hun således har fået det hun havde brug for - det lyder også sådan ud fra hendes vægt :)

Med den alder hun har nu, så vil det være passende med 3 amninger dagligt og det lyder som en rigtig god idé at amningerne om natten og tidlig morgen forsvinder. Dette fordi mælkeindtaget her tager hendes appetit og gør at hun ikke spiser mad nok morgen og i løbet af formiddagen. Og det er rigtig vigtigt at du får givet hende mad nok fra morgenstunden og hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge det om natten. Det er også vigtigt at hun stadig får grød og mos.

Jeg vil foreslå dig at du ammer hende inden middagslur, aften og sen aften. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Sen morgen 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl 9 som nu

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas. Suppleres med små rugbrødshapsere med forskellligt smørbart pålæg, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur 13.30-14 som nu

Eftermiddag 16: Tykmælk med frugtmos, 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - gode børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne ... Retter der smager af noget og retter med mos og sovs og mad i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten ca 18.30

Godnatgrød kl 19.15

Ammes og puttes 19.30

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal ikke have yderligere mælk.

Som du kan se af denne plan så har jeg indført mere rigtig mad og derudover også et aftenbad og en godnatgrød. Grøden om aftenen kan mætte hende lidt ekstra og gøre at hun på den og så den sene aftenamning kan sove bedre og mere mæt. Så du ved at hun ikke vågner fordi hun er sulten.

Behovet for nærheden fra dig skal hun stadig have ...


Annonce

... og lige nu virker det bedst, hvis hun får lov til at sove tæt på dig, så hun kan høre dig og mærke dig. Det er mor der er bedst til at berolige og trøste om natten og det skal du naturligvis blive ved med. Men det er vigtigt at du ikke ammer hende om natten. Tag en stram t-shirt på så hun ikke selv kan finde brystet.

Og ja - hvis hun så er helt ulykkelig og du kan mærke at kun brystet dur, så må du give hende det og berolige hende og så forsøge stille og roligt at trække brystet til dig igen og igen, så hun ikke fyldes med mælk og derfor stadig kan spise morgengrød når hun vågner om morgenen. For kun derved får du også vendt behovet for mælken om natten. Og selvom nedløbsrefleksen går igang og du oplever at det sprøjter meget, så tag en stofble op for brystet og lad det løbe ud i den. Der er masser af mælk og hun får rigtig meget mælk hos dig, sandsynligvis meget mere end du forestiller dig, hun kan sagtens få en liter eller mere i døgnet via dig og det er alt for meget ... :)

Du må meget gerne give hende små hapsere i munden og på den måde lære hende at få mad der skal tygges. Men også den øvrige mad hun får skal være rigtig mad og dermed mad med mere bid og smag. Hun skal have rigtige retter og ikke kun kartoffelmos med grønt, hvis du forstår hvad jeg mener ... :)

Hvis hun lige nu har svært ved at styre maden og får bidt store stykker af, så giv hende i stedet meget små bider frugt og bær i munden, som hun så kan sutte på og øve sig på at bearbejde i munden. Små bløde stykker er god træning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv at give hende en gaffel i hånden, når du mader hende, så hun har noget at forsøge at spise med :)

At I gerne vil have far på banen forstår jeg godt og måske kan det lade sig gøre, måske kan det ikke. Det må afhænge af hvordan det fungerer bedst. Nogle gange kan det være en idé at lade far og datter sove sammen efter amningen kl 23-24, hvor hun ikke skal have mælk mere. Far kan give samme nærhed og fysiske kontakt og ro og hun kan putte sig ind ti ham i dobbeltsengen osv. så hun ikke føler sig alene eller afvist, men far kan ikke amme. Så hvis mor ikke er der, så lykkes det nogle gange at barnet accepterer - og du kan så sove i et andet rum et par dage ...

Og hvis denne løsning ikke dur, så må du være der og så holde fast i at mælkebaren så vidt muligt er lukket om natten .. :) Og bruge min metode med at lirke brystet ud gradvist og samtidig introducere nyt beroligende ritual.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce