Svar: Vegetarbaby uden komælk?
Kære madglade familie
Alle børn starter naturligt deres kulinariske madrejse som vegetarer, de får masser af forskellige grødtyper og grøntsager, men når barnet bliver 6 måneder så anbefales det at man begynder at give barnet kød og fisk.
Kød har nogle ernæringsmæssige kvaliteter som man godt kan klare sig uden, hvis man er vegetar, men som gør det lidt lettere at dække barnets behov for en række livsvigtige stoffer. Blandt andet jern, som øger blodets indhold af ilttransporterende hæmoglobin, og essentielle aminosyrer, der optræder i en særlig koncentreret og letoptagelig form i kød.
Kød er især rigt på protein, jern, zink, A- og D-vitamin. Den type jern, der findes i kød, kaldes hæm jern, og det optages bedre end nonhæm jern, der findes i f.eks. grøntsager og fuldkornsprodukter. Da vi ikke selv kan danne jern, er vi nødt til at få det tilført gennem kosten. Det er derfor, at børn skal have tilført ekstra jern hver dag for at få dækket deres behov. Jerntilskud er nødvendigt, fra barnet er seks måneder, til det er 12 måneder, hvor barnet skønnes gammelt nok til at kunne få det dækket via kosten alene. Undtagelsen for jerntilskud er hvis barnet får mindst 400ml jernberiget mme dagligt.
Hvis du selv spiser kød, så synes jeg derfor I skal overveje om ikke jeres dreng skal spise kød, de dage, hvor mor også får det ... :)
Hvis hverken du eller din mand/kæreste spiser kød, så er det vigtigt at jeres dreng får fisk (spiser I fisk?), bælgfrugter som kikærter, bønner og linser, får mejeriprodukter og æg. Dog er det vigtigt at der er tale om hårdkogt æg til så lille et barn og ikke i store mængder - max 1-2 æg om ugen.
Da I ikke er meget for at give komælk og samtidig er vegetarer, så er det vigtigt at I giver modermælkserstatning eller at du ammer og sikrer hans behov for mælk via modermælken og det kan være nødvendigt at amme en gang mere i døgnet, end normalt anbefales, for at han får sit behov tilstrækkeligt dækket. Det vil være nødvendigt med modermælkserstatning eller modermælk til han er gammel nok til at få et dagligt kalktilskud ... det må I drøfte med lægen.
Det er vigtigt at I ...
... ikke begynder at erstatte komælk med sojaprodukter, risdrik, havredrik og lignende. Det kan ikke erstatte de vigtige vitaminer og mineraler der er i rigtig mælk. Børn under tre år bør ikke få sojadrik, de kan dog godt fra omkring etårsalderen få små mængder sojadrik via maden, hvis I bruger det i tilberedningen af jeres egen mad.
Det kan være en god idé at dække jeres drengs behov for essentielle fedtsyrer via fisk, men derudover også via indtag af f.eks. avocado og ved at bruge forskellige olier som olivenolie og hørfrøolie.
Og så skal I også være opmærksomme på at børn i jeres drengs alder kan have rigtig svært ved at fordøje et højt indhold af fibre. Og de mange grøntsager og kornprodukter der ofte er i en vegetarkost kan være uhensigtsmæssige for et lille barn. I kan læse meget mere i min bog "Helens bog om børn og mad".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver at du bliver usikker på alle de forskellige informationer du får forskellige steder fra og jeg vil i den forbindelse sige, at jeg arbejder og rådgiver ud fra Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer.
Med hensyn til brød, så anbefales det at vælge brød med fibre, men uden hele kerner. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfibre kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet. Hele kerner kan barnet ikke tygge og dermed ikke bearbejde og de kommer hele igennem barnets mave- og tarmsystem. Det betyder at barnet ikke optager næringen fra dem og i for stor mængde kan barnet få for løs mave.
Frugt i hånden kan være blød frugt som en appelsinbåd, som han kan sidde og sutte saften ud af. Det kan også være melon, blomme, fersken eller lignende - du kan også give ham små bitte stykker af frugt eller bær ind i munden, som han så kan sidde og sutte på. Han må med den alder han har nu også gerne få en kartoffelbåd fra ovnen, lidt kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende at sidde og gumle på.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.