Annonce

Annonce

Svar: Far på barsel - 0 mdr.


11. april 2012

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Rikke

Tillykke med at du venter dig igen - og så med termin lige om lidt, dejligt! :)

Når små børn bliver født, så er det meget vigtigt for deres udvikling, at få tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede.

Tilknytning sker overtid og ved at I og jeres lille barn lærer hinanden at kende. Jo mere tid I bruger sammen, jo mere knyttes I naturligt til hinanden. Og derfor er det naturligvis rigtig dejligt at far så gerne vil på banen og prioriterer at tage orlov og passe jeres lille ny :)

Det giver dog også nogle udfordringer og den største er amning. Jeres lille baby vil have brug for enten modermælk eller modermælkserstatning til han eller hun er 12 måneder gammel og hvis far skal overtage barsel ved 4.5 måned, så vil jeg anbefale at I ret hurtigt får introduceret en flaske. Hvis du kun ammer, så kan du nemlig godt risikere at jeres barn i 4 måneders alderen vil foretrække brystet og afvise flasken og så får far problemer, når han skal passe i 7 uger ...

Jeg ved slet ikke hvordan du har det med amning ...


Annonce

... og flaske og hvad overvejelser du har gjort dig i den forbindelse. Nogle kvinder vælger slet ikke at amme, andre kvinder vælger at amme og malke ud, så barnet kan få udmalket modermælk i flasken. Andre vælger at amme og supplere med mme på flaske.

Den største udfordring vil opstå, hvis du vælger at supplere amning med mme, for jo yngre barnet er, når man begynder med dette, jo større risiko for at amningen ikke kan bibeholdes. Det påvirker mælkedannelsen, at give flaske. Jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du selv producere. Det er også sådan at det er lettere at spise af en flaske end af brystet og barnet kan derfor foretrække flasken og afvise brystet, hvilket igen betyder at amningen stopper.

I forhold til selve pasningen og den omsorg far kan give, så er den naturligt ligeså god som din :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til storesøster, så er det rigtig dejligt at hun er 4 år. Med den alder vil hun naturligt kunne sætte sig lidt ind i hvad en baby er for en størrelse og vil kunne forstå hvorfor hun nogle gange må vente, ligesom hun også vil kunne hjælpe og sandsynligvis meget gerne vil deltage i plejen og pasningen af den lille en gang imellem. Når det er sagt, så vil hun dog også have meget behov for at vide, at I stadig elsker hende højt og at ingen vil kunne tage hendes plads og at I har kærlighed nok til alle. Hun har brug for at vide hvad der gør hende til noget helt specielt for jer :)

Hun skal naturligvis også prioriteres og vil nyde, hvis I en gang imellem laver noget med hende, som kun hun kan. Så hun føler sig set, mødt og prioriteret :)

Håber I kan bruge dette videre og rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce