Svar: Soverytme - 19 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeres datter gennemgår en stor udvikling netop nu. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.
Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.
For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Samtidig bliver oplevelserne bearbejdet, når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...
Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.
Som jeg læser jeres brev, så kan jeres datter fint sove, hvis hun får lov til at sove i jeres seng og kan falde i søvn stille og roligt, hvis I er der hos hende. Men hvis I prøver at putte hende i egen seng på eget værelse, bliver hun rigtigt ked af det.
I skal naturligvis overveje om hun skal have lov til at sove i jeres seng, eller om det er nu I vil arbejde ...
... på at hun lærer at sove i egen seng igen. At hun gør begge dele kan være rigtig svært ... Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed vil der naturligt være og hvis hun først starter i jeres seng og derefter flyttes over til egen seng, så kan det være meget utrygt. Derfor kan I også opleve at hun ligger og holder sig vågen og ikke vil sove, fordi hun holder øje med om I nu flytter hende ...
Hvis hun er bange for sin seng, men I gerne vil have hende til at sove på eget værelse, så kan løsningen nogle gange være at tage en stor madras ind på gulvet i børneværelset og så sidde ved siden af hende på den. Så hun stadig får jeres nærhed, mærker at i er der, I sidder og læser historie osv. og er der tydeligt for hende, men hun lærer at sove på sit værelse og stille og roligt vil hun så måske være tryg ved sengen igen.
Hvis hun er tryg nok ved sin seng, så kan I bruge det jeg kalder for "stryge tøj metoden", hvor I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk, som f.eks. at stryge tøj, lægge tøj sammen eller lignende. Det er her vigtigt at hun kan se jer og at I taler med hende, beroliger og betrygger, så hun hele tiden fornemmer at I er der, men samtidig også mærker at det er sengetid og I har noget kedeligt at lave.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil her anbefale jer at købe filmklippet med Smilla på 17 måneder, som lærer at sove med denne metode. Det er sidste film på min dvd "Sådan sover dit barn", som I finder under "Helens bøger mv" her på siden. Det fulde klip koster 35 kroner.
Og ja - hun vil bestemt få noget ud af at I læser godnathistorie, og det vil være en rigtig god idé, netop for at hun mærker at I er der. I sidder og læser, viser hende billeder undervejs og taler sammen. Lyset skal være dæmpet, en lille natlampe eller læselampe med svagt lys, så hun stadig fornemmer at rummet gøres mørkt og alt sættes ned i gear .. :)
Håber I kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.