Annonce

Annonce

Brev:

Grådture og søvn


28. april 2012

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Grådture og søvn

Kære Helen

Jeg har et par spørgsmål om gråd og søvn, som jeg håbet du kan hjælpe med.
Selvom der er flere spørgsmål tillader jeg mig at stille dem i samme mail, da jeg tror de skal ses i sammenhæng.

Det primære vi gerne vil have hjælp til, er at vores datter siden hun var godt to uger gammel har haft nogen lange grådture, hvor hun virker helt ulykkelig, skriger af fuld kraft og kan blive helt rød-lilla. Vi synes egentlig, det var blevet bedre, i den forstand at vi fik lidt nemmere ved at trøste hende og grådturene blev sjældnere og kortere i varighed inden vi fik hende til at falde til ro og i søvn.

Hun er nu godt 6 uger og den sidste uges tid er de taget til igen uden dog at være så hyppige som i starten. Vi har svært ved at finde ud af, hvad gråden skyldes. Vi prøver med amning, svøbning, og at holde hende tæt og vugge/"hoppe" lidt med hende. De fleste af tingene virker ofte som midlertidig trøst, men desværre ofte kun kortvarrigt. Til sidst falder hun dog altid til ro enten på armen eller ved brystet (selvom hun også er blevet tilbudt det tidligere i grådperioden uden at det fik hende til at stoppe med at græde) men vi synes jo det er synd, at hun skal nå at blive så ulykkelig.

Fra godt to uger til ca fire uger gammel var det ofte sådan, at når hun vågnede blev hun ammet hvorunder hun var godt tilfreds, hvorefter skiftet og herefter eller herunder begyndte hun ofte at græde indtil vi fik hende til at falde i søvn igen (hvilket ofte var svært). Dog med korte pauser, hvor hun ikke græd. Men så begyndte hun heldigvis at være mere og mere veltilpas, mens hun er vågen og den seneste uges tid er hun blevet meget opmærksom og klar, smiler til os, siger lyde og har en fest på puslebordet, hvor hun er vældig optaget af sin uro, som hun smiler til og netop er lykkedes med, at ramme med hånden :-) Men samtidig har hun altså også stadig (eller igen) lange ulykkelige grådture. Det er oftest og af længst varrighed sidst på eftermiddagen og/eller om aftenen, men kan også godt være på andre tidspunkter.

Jeg overvejer om det kan være overtræthed eller overstimulation, for hun har meget sjældent grådture om natten, hvor hun jo kun bliver ammet og ind imellem skiftet mellem sine lure. Og jeg synes også at der kan tegne sig et mønster med at de dage hun har sovet rigtig meget græder hun også mindre. Men det kan selvfølgelig være svært at vide, hvad der er henholdsvis årsag og virkning. Samtidig har vi overvejet om der er et sammenfald mellem, at hun er blevet mere opmærksom og at gråden er taget lidt til igen - og om det i så fald er fordi hun bliver overstimuleret over de nye ting hun er opmærksom på og vores begejstring over at vise hende ting, pludre med hende mv.

Vi er lidt i tvivl om, hvorvidt vi bør have helt ro, gardiner trukket for mv. når hun skal falde i søvn eller om det er bedre at hun vender sig til at der er en smule "støj"?

Det andet - som muligvis hænger sammen med det første er, råd om hvordan vi bedst kan hjælpe vores datter til en bedre - og på sigt forhåbentlig mere regelmæssig søvn.

Jeg har læst din bog om søvn og synes, dine pointer giver god mening, hvorfor vi gerne vil prøve, at følge dine råd om søvnrutiner mv.

Spørgsmålet er hvornår vi kan og eller bør begynde at arbejde med lidt rutiner og rytme ifht tidspunkter, putteritualer mv? På nuværende tidspunkt har vores primære fokus været på at give hende så meget tryghed som muligt og så godt som muligt dække hendes umiddelbare behov.

Vi har fra start sørget for at vise forskel på nat og dag ved at der er roligt og dæmpet belysning, nedrullede gardiner mv mellem 20 og 7 og efter de første par uger har hun lært at kende forskel på nat og dag, og når hun vågner om natten falder hun som regel i søvn igen under amningen. Men ellers er der ikke rigtig nogen fast rytme i hendes søvn. Nogen gange falder hun i søvn allerede v 19 tiden og er herefter i "nattehumør" andre gange er den blevet 22 før hun er faldet i søvn. Hendes dagslure har heller ikke rigtig noget mønster. Nogen gange kan hun ...


Annonce

... sove flere timer i streg og andre gange tager hun meget korte lure det meste af dagen.

Hun var ikke en af de spædbørn, der sov hele tiden de første to uger. Tværtimod ville hun gerne spise rigtig meget. Men der var omvendt heller ikke så meget gråd forbundet med at falde i søvn, som der blev efterfølgende. I den næste periode havde vi som regel svært ved at få hende til at falde i søvn. Det tog gerne lang tid, og ofte en del gråd. Fx faldt hun kun sjældent i søvn under amningen (selvom jeg hele tiden har ammet liggende). Til gengæld sov hun tit i nogen lange stræk, når hun først faldt i søvn - nogen gange hele tre timer og enkelte gange lidt mere. Vi fandt her ud af at hun lettest faldt i søvn når vi kørte hende i barnevognen. Hun græd godt nok mens vi puttede hende og på vej ned af trappen (hvilket jeg ikke brød mig om) men faldt til ro få minutter efter vi kørte. Hun sov så også gerne i noget tid efter vi var kommet hjem. Ligeledes kunne hun også sove i noget tid efter vi havde lagt hende sovende fra armen til sengen eller liften.

På det seneste har hun fået lidt lettere ved at falde i søvn. Og falder ofte i søvn ved brystet. Til gengæld vågner hun hurtigt igen. Hvis vi lægger hende fra os vågner hun næsten altid med det samme eller 5-15 minutter efter. Da vi synes hun trives bedst når hun får længere sammenhængende søvn bliver jeg derfor ofte liggende længe sammen med hende, så hun ligger og sover mave mod mave og med hovedet op af brystet. Eller jeg eller min mand sidder med hende på armen. Hun er også begyndt at vågne lige efter vi er kommet hjem fra barnevognsturen, og vågner også hvis vi holder stille med barnevognen.

Det er aldrig lykkedes for os at putte hende direkte i seng eller lift, heller ikke selvom vi gør det, når hun er lige ved at falde i søvn, har svøbt hende mv. Hun kan kun sove i sin seng, når vi først ligger hende der efter hun har sovet lidt hos os - og på det sidste går der ofte ikke lang tid før hun så vågner igen.

Hun spiser rigtig meget både nat og dag og om natten sover hun som regel heller ikke meget mere end et par timer i streg mellem amningerne, og da jeg først kan ligge hende i hendes seng, når hun er faldet godt i søvn igen ender jeg ofte selv med at falde i søvn med hende op ad mig. Jeg er lidt nervøs for om det kan være farligt for hende? Jeg ligger selv meget roligt om natten, så der er ikke risiko for at jeg kommer til at klemme hende, der er reltativt køligt i vores soveværelse og jeg ligger med en let dyne, så hun virker ikke svedig, når jeg vågner med hende, men hun er selvfølgelig varm på den del af ansigtet, der ligger mod brystet og så ligger hun jo på siden, hvor hun jo egentlig bør ligge på ryggen...

Den del af natten hvor hun ligger i sin seng (en babybay, der sidder på vores seng, og hvor jeg kan ligge med en hånd hos hende) ligger hun ofte meget uroligt, bokser med armene og vender hovedet fra side til side.

Vi har også tænkt på om det vil være en god ide at have en uro eller andet genkendeligt ved hendes seng eller om det bare er forstyrrende for søvnen? På nuværende tidspunkt putter vi hende bare med en hyggeklud, som jeg også har brugt som brystklud. Hun ligger også tit og sover forskellige steder for da hun som regel vågner, hvis vi flytter hende lader vi hende i løbet af dagen ligge de steder hun er faldet i søvn. Er det dumt?

Til slut skal nævnes at hun i øvrigt trives godt. Amningen har fra start været ret velfungerende og hun spiser og vokser meget. Hun var gennemsnitlig i størrelse ved fødslen, men har siden da sprunget op på de øverste vækstkurver. Hun har afføring (orange, ret tyndt og lidt skummmende) et par gange dagligt (tidligere var det mere). Fødslen var lang og hård, der var grønt fostervand og hun blev hjulpet ud med kop, men fik så snart hun var kommet ud fik hun høj score og hverken læge eller sundhhedsplejerske mener hun er præget af at være blevet hjulpet med kop.

Det blev en længere smøre og mange spørgsmål, men jeg håber du kan hjælpe alligevel. på forhånd tak!

Mange hilsner
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce